Hver sjette præst er nu funktionspræst

Ny undersøgelse viser, at antallet af funktionspræster næsten er tredoblet de seneste 20 år, og at hver sjette præst i dag er funktionspræst. Den markante stigning peger på, at Folkekirken er under forandring.

30.06.2015 | Ulrik Vosgerau

Foto: Christian Roar Pedersen, flickr.com/photos/aalborgstift

Fængsels-, værns(militær)- og hospitalspræster kan alle tælles med i samlebetegnelse funktionspræster. Men hertil hører blandt andet også de tre pilgrimspræster, syv natkirkepræster og to præster for åndeligt søgende, der er i 2015. Og antallet af disse præstestillinger, der betjener særlige og ofte flygtige menigheder, er steget markant.

I 1994 varetog 78 præster en funktion der lå uden for det traditionelle virke som sognepræst. En rapport fra 2015, som Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter står bag, viser at tallet nu er 226. Ser man på tallet af årsværk er der tale om lidt mere end en fordobling fra 55 til 128 årsværk. Stigning har været særligt markant de seneste år, og peger på at Folkekirken er under forandring. Inkluderer man værnspræster og beredskabspræster er der i alt ca. 370 stillinger. Det svarer til, at hver sjette præst i dag er funktionspræst.

”Folkekirken er langtfra en statisk størrelse, og der gøres mange forsøg på nytænkning og fornyelse for at komme i øjenhøjde med danskernes dagligdag og åndelige søgen. Der er nye initiativer som fx natkirkeandagter, babysalmesang og pilgrimsvandringer, men lige så væsentlig er, at Folkekirken i dag yder en større indsats end førhen i forhold til folk i særlige livssituationer – på hospitaler, i fængsler og arresthuse og med soldaterne i krig. Folkekirken tager et større ansvar for problemfelter forskellige steder i samfundet ” forklarer Lene Kühle, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og en af de ansvarlige for rapporten ”Funktionspræster i Danmark. En kortlægning”.

Ny selvforståelse i kirken?
Et vigtigt element i Folkekirkens selvforståelse er, at præster inden for den danske folkekirke først og fremmest er sognepræster. Etableringen af stillinger som funktionspræst piller derfor ved et vigtigt element i folkekirkens selvforståelse, fordi tilknytningen til sogn og menighed ikke er en given ting i denne type embeder.

”Den danske Folkekirke er en meget lokalorienteret kirke og for dens teologiske selvforståelse har menigheden været det centrale fællesskab. Men når vi med rapporten kan dokumentere, at hver sjette præst nu bestrider et ”alternativt” embede, så kommer det også til at spille ind i en fremadrettet diskussion i Folkekirken af, hvad vi skal forstå ved præsteembedet,” siger Birgitte Graakjær Hjort, der er center- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Man kan se udviklingen som del af en markant og længerevarende transformation af Folkekirken. Men hvor det i 1970’erne var gudstjenesteformer, der blev eksperimenteret med, er det i dag menighederne og præsternes tilknytning til dem, der brydes op.

Præsten til debat
Betegnelse funktionspræster dækker over flere ansættelseskategorier, der bruges i flæng af aktører som Folkekirken selv, ministerier og medier. I rapporten har man betragtet funktionspræsterne samlet dels for at hjælpe Folkekirken med at reflektere over de forandringsprocesser, som den gennemgår i øjeblikket og dels for at bidrage til en samfundsmæssig debat om, hvilken rolle Folkekirken – og religion mere generelt – skal have i det danske samfund.

”Når vi med rapporten etablerer et sådan overblik, bliver det også tydeligere, hvor religion optræder uden for de traditionelle religiøse institutioner.  På den baggrund kan vi diskutere, hvorfor præster overtager funktioner, der normalt ville blive varetaget af fx psykologer og socialrådgivere. Men det bliver også interessant, om præsterne uden for de religiøse institutioner kan holde fast i, at de er præster, eller det medfører en sekularisering af teologien,” siger Henrik Reintoft Christensen,  der er adjunkt i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og medansvarlig for rapporten.


Fakta

Rapporten ”Funktionspræster i Danmark. En kortlægning” er finansieret af Folkekirkens Videnspulje.

Rapporten er udarbejdet i perioden marts 2014 – marts 2015 af forskere og studerende tilknyttet Center for Samtidsreligion, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Et af rapportens mål er at bidrage til en begrebsafklaring ift. de betegnelser der bruges om de forskellige former for præster

 

Kontakt

Henrik Reintoft Christensen, adjunkt
Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet
Web: pure.au.dk/portal/da/hc@cas.au.dk
Mail: hc@cas.au.dk
Tlf: 87 16 24 92
Mobil: 28 26 10 14

Birgitte Graakjær Hjort, cand.theol. og ph.d. samt center- og afdelingsleder
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Aarhus
Mail: bghj@km.dk
Tlf: 24 64 47 37

Lene Kühle, ph.d., Lektor
Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet
Web: pure.au.dk/portal/da/lk@cas.au.dk
Mail: lk@cas.au.dk
Tlf: 87 16 24 25
Mobil: 24 27 64 27

Forskning