Hospicepræster

Hospicepræsten er ligesom hospitalspræsten gerne ansat med en kvote på hospicet. Sammenligner man med hospitalspræsten, er det karakteristisk, at primære bidragyder til aktiviteter som foredrag, koncerter og sågar kirkemusikere på hospicet oftere er hospicet selv, hvor det for hospitalspræsten oftere er sognet, som står for disse udgifter. På trods af hospice- og hospitalspræsternes ligheder i forhold til arbejdsopgaver, er der altså strukturelle forskelle mellem institutionerne.

Hospicepræstens primære arbejdsopgaver er ligesom for hospitalspræsten sjælesorg. Præster i sundhedssektoren angiver gennemsnitligt, at de anvender 70% af deres samlede arbejdstid på sjælesorg. I forhold til hospitalspræsten, har hospicepræsten oftere samtaler med personalet på institutionen.

Gudstjenester med nadver afholder hospicepræsten gennemsnitligt 15 gange årligt, og uden nadver er tallet 21. Fordelingen af gudstjenester med og uden nadver er således omvendt i forhold til hospitalspræstens.

Særlige kendetegn for hospicepræsterne er deres tætte samarbejde med hospicets øvrige personale. Det synes naturligt for hospicerne at integrere præsterne på hospicet, hvilket formentlig skyldes institutionens konstante berøring med døden.

En dagligdag som hospicepræst består først og fremmest af samtaler med patienter, pårørende og personale. Herudover arrangerer hospicepræsten foredrag, koncerter og eventuelt undervisning. Hospicepræsten bidrager på den måde til adspredelse på hospicet og er med til at understøtte den palliative eller lindrende indsats.