Hospitals- og sygehuspræster

Hospitalspræsten er typisk ansat som præst i det sogn, hvori hospitalet eller sygehuset ligger. Den almindelige ordning er, at præsten er ansat med en kvote af sin samlede stilling tilknyttet hospitalet. Der er på den måde en naturlig tilknytning mellem hospitalet og sognet.

Hospitalspræstens primære arbejdsopgaver er patientsamtaler og samtaler med deres pårørende, men også etiske overvejelser med hospitalets personale optager hospitalspræstens tid. Hospitalspræstens største opgave er sjælesorg. Gudstjenester med nadver afholder hospitalspræsten gennemsnitligt tolv gange årligt, og uden nadver er tallet ni.

Særlige kendetegn for hospitalspræsterne er, at de færdes på hospitalet som har et kurativt eller behandlende formål. Her er hospitalspræsternes opgave palliativ eller lindrende. De to begreber står ikke i modsætning til hinanden, men kan supplere hinanden.

En dagligdag som hospitalspræst består ofte af bistand til patienter og pårørende, som har med livets yderpunkter at gøre; fødsel og død. I forlængelse af den palliative tilgang er patientsamtaler og sjælesorg centrale elementer. Kontakten til patienter og pårørende bygger for en stor dels vedkommende på præstens synlighed, og opsøgende arbejde er derfor afgørende for hospitalspræsten.