Nye spirituelle og religiøse grupper i Århus

Abstract af René Dybdal Pedersen på baggrund af hans kapitel herom i "Religiøs mangfoldighed" 

At beskrive det nye

Indenfor de seneste 20 – 30 år har interessen for nye spirituelle og religiøse gruppe været stadig voksende; både blandt den brede befolkning, blandt brugere og blandt forskere. Selvom disse grupper i udbredt grad kan siges at være formet i og i særlig grad henvender sig til nutidens (sen-) moderne mennesker, er det ikke et felt, der for religionsforskningen er nemt at skabe overblik over. Dels er det et felt uden fælles teologisk tradition, dels et felt som konstant forandres; nye grupper bliver dannet og andre ophører med at eksisterer, for måske at genopstå igen et andet sted og/eller i en ny udformning under et andet navn. Oftest er det dog muligt i gruppernes trosforestillinger og praksisformer at finde særlige karaktertræk, som vidner om forskellige former for slægtskaber mellem nogle af grupperne. I arbejdet med de spirituelle og religiøse grupper i Århus har vi valgt at fokusere på fem sådanne slægtskaber, hvor det først og fremmest er gruppernes primære inspirationskilder, der knytter dem sammen. Disse slægtskaber har vi benævnt: ny-gnostisk inspirerede grupper, teosofisk inspirerede grupper, østlig inspirerede grupper, kristen inspirerede grupper og ny-paganistiske/hedenske grupper (se listen over hvilke grupper der kan placeres under de forskellige kategorier).

At bestemme selv

På trods af at de nye spirituelle og religiøse grupper ikke deler, hvad der kunne betegnes som en fælles teologiske kerne, er der alligevel en række aspekter eller kendetegn, der til en vis grad gælder for de fleste af grupperne. Eksempelvis har vi i undersøgelsen af de nye spirituelle og religiøse grupper i Århus erfaret, at mange af disse grupper organisatorisk er bygget op omkring strukturer, som giver de enkelte brugere gode muligheder for at få indflydelse på gruppernes aktiviteter. En stor del af grupperne fungerer som foreninger med bestyrelser, hvor de forskellige bestyrelsesposter er på valg på årlige bestyrelsesmøder. Der er også en række grupper, som mødes under mindre formelle samværsformer, såsom Den Gyldne Cirkel og Sirius Center, men hvor personer med særlig erfaring eller kendskab til en gruppes trosforestillinger og praksis påtager sig en uformel lederposition.

Medlemmer og brugere

Vi har ligeledes erfaret, at de nye spirituelle og religiøse grupper i udbredt grad giver deres brugere frihed til at tro, som de vil, samt til at knytte sig til de grupper de vil, og i det omfang de ønsker det. Ser man på brugerne og deres deltagelse i de nye spirituelle og religiøse grupper, viser det sig, at denne frihed også blandt disse er højt prioriteret. Således er det typisk kun en lille del af gruppernes brugere, der egentlig bekender et stærkere tilknytningsforhold til én eller for den sags skyld flere grupper; enten i form af at tegne medlemskab, engagere sig i gruppernes forskellige gøremål, deltage fortløbende og jævnligt i aktiviteter etc. I stedet oplever mange af de nye spirituelle og religiøse grupper en stor deltagelse fra folk, der ønsker inspiration, nye måder at forholde sig til livet, tro o.l. på, uden at det dog påkræver en formaliseret tilknytning til en given gruppe.

I det hele taget er det begrænset, hvor mange af grupperne, der direkte opererer med formaliserede tilknytningsforhold som medlemskaber, og det er derfor vanskeligt at komme med konkrete tal for hvor mange, der benytter sig af de aktivitetstilbud, som de nye spirituelle og religiøse grupper tilbyder. Et skøn er imidlertid, at størstedelen af grupperne har en kerne af brugere med et stærkere tilknytningsforhold på mellem 5 og 20 personer, og at det kun er fem eller seks af grupperne, der angiveligt har flere.

Frelse

Hvad undersøgelserne af de nye spirituelle og religiøse grupper i Århus også viser er, at de ikke opererer med forestillinger om en frelse, der først ’udløses’ efter et langt liv levet i overensstemmelse med et specielt sæt af dogmer. I stedet sker det løbende både i dette og følgende livsforløb i takt med, at der opnås større erkendelse og indsigt i det guddommelige og/eller åndelige univers. Den senmoderne forbrugers bestræbelser på at tilgodese sine individuelle behov og ønsker i et samfund med et uendeligt udbud af muligheder, synes således også at gælde, når nye spirituelle og religiøse grupper skal ’levere varen’. Lidt populært kunne man sige, at det senmoderne menneske ikke længere kan vente på ’himlen’ .

De nye grupper og samfundet

På trods af at flere medier i de senere år har skrevet eller fremvist historier, som har fået nogle nye spirituelle og religiøse grupper til at fremstå som samfundsfjendtlige eller manipulerende i forhold til deres brugere, er det ikke holdninger eller metoder, som vi har truffet i vores undersøgelser af grupperne i Århus. Tværtimod fremstår de nye spirituelle og religiøse grupper i Århus som fredelige, åbne og imødekommende overfor interesserede, ligesom flere af grupperne anser det som en af deres opgaver, at være aktive medspillere i samfundet. Vi er heller ikke stødt på nogle ’nye’ eller iøjnefaldende og uventede trosforestillinger eller praksisformer. Hvad der derimod har været overraskende er antallet af disse grupper, idet op imod halvdelen (35 grupper ud af 75) af de ikke-folkekirkelige grupper, der praktiserer i Århus, kan klassificeres som nye spirituelle eller religiøse grupper. Om der er en direkte sammenhæng mellem antallet af nye spirituelle og religiøse grupper og den lave deltagelse i Folkekirkens aktiviteter, er det ikke en sammenhæng, som denne undersøgelse kan belyse. Hvad vi dog kan udlede er, at vi for øjeblikket befinder os i en periode, hvor der er et tilsyneladende behov for alternativer til det bestående, og som i høj grad opleves at praktisere i overensstemmelse med de idealer og strømninger, der generelt præger det senmoderne vestlige samfund.

Se abstracts over de enkelte grupper og adresseliste under