Moskeer i Danmark

Bogomtale

Lene Kühles bog Moskeer i Danmark. Islam og muslimske bedesteder udkom 24. maj 2006.
I bogen har hun kortlagt forholdene i de ca. 115 moskeer i Danmark. Hendes undersøgelse viser, at moskeerne mere ligner kaffestuer end terroristmiljøer, og at landets få imamer sjældent har nogen særlig magt i moskeen. 

Med udgivelsen af bogen ”Moskeer i Danmark – Islam og muslimske bedesteder” fremlægger Lene Kühle detaljerede oplysninger om, hvem der kommer i moskeerne, og hvordan moskeerne er organiserede. Hun fremhæver, at man udefra sjældent kan genkende en moske, og at moskeerne generelt mangler økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer.

Bogen er udgivet på Forlaget Univers (223 sider, kr. 199,- inkl. moms)

Imanen tillægges sjældent autoritet

Nogle af bogens overraskende resultater er, at to tredjedele af moskeerne ikke råder over en fast uddannet imam, og at de fleste moskeer ledes af en demokratisk valgt bestyrelse. I medierne fremstilles moskeerne ofte som steder, hvor hundredvis af muslimer samles for at lytte til karismatiske imamers budskaber. I virkelighedens verden tillægges imamen sjældent den store autoritet og i gennemsnit kommer der under 100 til fredagsbønnen i moskeerne. Mange moskeer fungerer under vanskelige vilkår, idet de plages af økonomiske problemer og dårlige lokaleforhold.

Kaffestuer uden fundamentalistiske budskaber

Lene Kühle afviser, at moskeerne i Danmark generelt er varmestue for muslimske terrorister eller yderligtgående synspunkter.

- Selvom der i nogle moskeer kan findes ekstreme synspunkter, virker de fleste moskeer i lige så høj grad som kaffestuer, hvor man har mulighed for at tale tyrkisk eller læse pakistanske aviser.

Hun understreger ligeledes, at idéen om, at udenlandske imamer på det såkaldte forkyndervisum skulle være ansvarlige for at udsprede islamistiske eller fundamentalistiske budskaber, er forkert.

- Der er ca. 30 imamer i Danmark på forkyndervisum, og flertallet af disse er udsendt af det tyrkiske religionsministerium, Diyanet, som lægger meget vægt på, at deres imamer skal være ’moderate’. Imamerne kan måske beskyldes for at vide for lidt om danske forhold, men de kan bestemt ikke beskyldes for at være samfundsnedbrydende, siger Lene Kühle. 

Generelt er muslimerne i moskemiljøet i Danmark tilfredse med deres forhold, selvom nogle er frustrerede over, hvad de opfatter som bevidst forsøg fra myndighedernes side på at forhindre dem i at få visum til imamer og i at købe huse og byggegrunde, som kan bruges til moskeer.

Fredagsprædiken  foregår sjældent på dansk

- Det er vanskeligt for mig at afgøre, om muslimerne bevidst diskrimineres, siger Lene Kühle, der dog slår fast, at det er nødvendigt for myndighederne at gøre det mere tydeligt, hvorfor imamen ikke kan få visum, eller hvorfor lokalplanen ikke kan laves om.   

Det er meget få af moskeerne, hvor fredagsprædiken foregår på dansk. Det er ifølge Lene Kühle overraskende, idet mange af moskeerne på andre måder har tilpasset sig godt til de danske forhold. Men det afspejler, at mange af dem der kommer i moskeerne er 1. generationsindvandrere og foretrækker at høre prædiken på deres modersmål.

Af de 115 moskeer i Danmark er ca. 105 sunnimuslimske, mens de øvrige er shiamuslimske.

Ph.d.-stipendiat Inge Liengaard har skrevet et kapitel til bogen om imamerne i Danmark.

Se den oprindelige projektbeskrivelse, der resulterede i Lene Kühles bog: Moskeer i Danmark. Islam og muslimske bedesteder.