Nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark

Fagproblematik

Om end alle religioner i en eller anden forstand på et tidspunkt har været nye, er det først indenfor de sidste 20 års tid, at fænomenet nye religioner er blevet et decideret forskningsfelt. Også i Danmark er der en række forskere, der har beskæftiget sig med dette felt; både ud fra historiske, fænomenologiske og sociologiske perspektiver. Af forskere kan blandt andet nævnes Mikael Rothstein, Dorthe Refslund Christensen, Mikkel Pade og Merethe Sundby-Sørensen.

Hvilken tilgang de enkelte forskere end har haft, har det oftest været de ’gamle’ nye religioner, der har været omdrejningspunktet for deres arbejder. Med gamle grupper menes eksempelvis ISCKON, UnificationChurch (Moon-bevægelsen), Scientologi, SaiBabaetc, der alle er grupper, som fortrinsvist oplevede en særlig vækst og opmærksomhed fra offentligheden i 1970erne og ’80erne, men hvis aktiviteter og udbredelse i dag ikke længere kan måle sig med en lang række andre nye gruppedannelser.

Fokuserer man derimod på de 'nye' nye religioner eller nye religiøse og spirituelle grupper, som for øjeblikket synes at være en mere anvendelig kategorisering, er det begrænset hvad der hidtil er publiceret om disse grupper - endsige hvor mange der er blevet undersøgt. Med andre ord er de nye religioner/de nye religiøse og spirituelle grupper, der praktiserer i Danmark, et forholdsvist ubeskrevet blad.

Man kunne selvfølgelig spørge, hvorvidt det overhovedet ville være relevant med sådanne nye beskrivelser, idet de store gamle nye religioner alle er forholdsvis grundigt beskrevet internationalt set indenfor de sidste 10 – 15 år? Selv om der kunne gives mange svar på dette spørgsmål, er der imidlertid to, som i særlig grad synes at nødvendiggøre fremtidige studier indenfor dette felt.

For det første er feltet nye religioner et evigt og meget progressivt, foranderligt felt, hvor nogle den ene dag etableres mens andre den næste dag ophører deres praksis, indoptager nye trosforestillinger eller ’fusionerer’ med andre etc. For det andet er der i de sidste 10 år sket en interessant udvikling i dette miljø i Danmark, idet flere og flere synes at tiltrækkes af grupper, der er etableret i en dansk kulturkontekst, og hvis fokus ikke i så høj grad som tidligere er på selvets udvikling som det er menneskehedens ’frelse’. Samtidig er antallet af brugere heller ikke helt ubetydeligt, idet der i Danmark skønnes at være mellem 2 og 3000 fastere tilknyttede personer/medlemmer af disse grupper. Hertil skal også tælles mellem 5 og 10.000 løsere tilknyttede brugere, der kun jævnligt deltager i en gruppes aktiviteter.

Projekt

I Det Danske Pluralismeprojekts undersøgelser af de nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark er det fortrinsvis de ovenfor nævnte grupper og tendenser der kortlægges og undersøges. Undersøgelserne er udkommet i bogform på Forlaget Univers 30. november 2005. Da antallet af grupper bare i Danmark skønnes at tælle mere end 50 forskellige grupper, omhandler projektets bog om emnet ikke grundige beskrivelser af samtlige nye religiøse og spirituelle grupper. Derimod fokuseres på at give et oversigtsbillede af de mest udbredte traditioner/slægtskaber, som fortrinsvis beskrives gennem omfattende præsentationer af seks forskellige grupper. Traditionerne som præsenteres er 1) Teosofi, 2) Kristendom og 3) Ny-paganisme, og de seks grupper er a) Den Gyldne Cirkel, b) Martinus Kosmologi, c) I Mesterens Lys, d) Spiritisme (Lysets Hus og Danielkirken), e) FornSidr og f) Isikaja hekse.

Metode

Oplysninger er indhentet ved semi-strukturerede interviews og deltagerobservationer.

Projektmedarbejdere

René Dybdal Pedersen (ansvarshavende), Vinni Bøgelund og Helle Bertelsen.