Oprindelig projektbeskrivelse

Generelt

Det Danske Pluralismeprojekt er et akademisk forskningsprojekt, som har til formål at dokumentere den voksende religiøse diversitet i Danmark. Som pilotprojekt undersøges den religiøse diversitet i Århus, hvorefter resultaterne offentliggøres i en bogudgivelse.

Projektets primære formål er:

  • at dokumentere ændringerne i det religiøse landskab ved at kortlægge den nye religiøse geografi. Denne overordnede religiøse kortlægning af religiøse grupper foretages for at fokusere religiøse transformationsprocesser.

  • at analysere hvordan religioner og religiøse traditioner ændrer og udvikler sig inden for nye kontekster, sammenholdt med sociale og kognitive strukturer. Hvad ændrer sig i kulturmødet? Hvad sker der i religionernes indre liv over tid, og når de tilpasser sig moderniteten og nye målsætninger i livet?

  • at forstå baggrunden for udbredelsen af de nye religioner og alternative spirituelle grupper og

  • at tolke de teologiske tilgange inden for kristendommen, som søger at besvare udfordringerne fra denne nye religiøse mangfoldighed

Metodologi

I Det Danske Pluralisme Projekt vil vi primært benytte os af følgende fremgangsmåder:

  1. Dokumentationen foretages primært udfra sociologiske metoder, kvantitative såvel som kvalitative, samt antropologisk feltarbejde. Den basale metodologi er i høj grad inspireret af Det Amerikanske Pluralismeprojekt, som er udviklet under ledelse af Diane Eck, Harvard University, men er nøje tilpasset danske forhold. Dette skulle sikre international konvertibilitet, samtidigt med at de særligt lokale forhold kan aflæses. Ligeledes inddrages komparative metoder.

  2. Analyse og tolkning: De dokumenterede data vil danne grundlag for dybdegående, specialiserede studier. Under inddragelse af anerkendte religionsteorier – det være sig sociologiske, kognitive / psykologiske eller antropologiske – beskrives de forskellige religiøse transformationer inden for en dansk kontekst. Således søsættes specialstudier om f.eks. Islam i Danmark, Buddhisme i Danmark, Hinduisme i Danmark, Den Evangelisk Lutherske Kirke i Danmark og andre kristne kirker, samt komparative studier af de nye religiøse bevægelser og New Age, inklusive deres tilblivelseshistorie.

Også den dominerende, religiøse institution i Danmark, Den Danske Folkekirke, har gennemlevet transformationer. Det er en vigtig opgave at gå ind og tolke de teologiske positioner, som er affødt af nye religiøse mangfoldighed og tilsvarende kulturelle, sociale og økonomiske situation. I forlængelse heraf må betydningen af de enkelte religioners transformationsprocesser underkastes en diskussion udfra et religionsvidenskabeligt perspektiv.

Blandt de spørgsmål, vi på denne måde håber at give et bud på, er: Hvad er betydningen af dialektikken mellem det moderne, sekulariserede, danske samfund, og de enkelte religioner? Hvordan – og på hvilke præmisser – vil religionerne tilpasse sig? På hvilken måde påvirker den multikulturelle situation samfundets strukturer? Hvad er den baggrunden for de nye religioner og deres tilsyneladende popularitet?

Ikke mindst er det interessant at afdække interaktionen blandt de forskellige religioner eller religiøse lag, idet skillelinierne mellem dem i nogle tilfælde synes mere skarpe, mens de ser ud til at blive mere udflydende i andre. Når de forskellige transformationsprocesser underkastes nærmere undersøgelse, får vi en generel diskussion omkring funktionaliteten og vigtigheden af religion i det danske samfund, og dermed får vi også et indblik i den dynamik, som kendetegner religion.

Projektets praktiske tilrettelæggelse


I forbindelse med projektet er der udarbejdet en generel klassifikationsmodel for de religiøse grupper:

  1. Grupper af indisk oprindelse og / eller inspireret af indiske religioner (senere opdelt i a) Hinduisme og b) Buddhisme).
  2. Islam og / eller grupper som er inspireret af Islam (senere opdelt i a) Islam og b) Øvrige grupper af mellemøstlig oprindelse)
  3. Kristne grupper og / eller grupper som er inspireret af kristendommen
  4. Grupper som er inspireret af New Age eller Nypaganisme (senere omdøbt til Nye Spirituelle og Religiøse Grupper

Kortlægningsfasen blev indledt i 2001 med en indsamling af de religiøse gruppers adresser, mødesteder, kontaktpersoner, osv. Herefter blev et overordnet spørgeskema udarbejdet, samt en interviewguide for de studerende, som ville deltage i det forestående feltarbejde. Spørgeskemaet, som blev formuleret med det formål at afdække mulige transformationer inden for de religiøse grupper, omfatter de følgende kategorier:

  1. Navn / præsentation
  2. Gruppens historie i Århus
  3. Organisation
  4. Medlemmer
  5. Økonomi
  6. Religiøs / spirituel praksis
  7. Eksterne relationer
  8. Afslutning

I løbet af 2002 foretog 73 studerende i teologi og religionsvidenskab interviews og deltagerobservationer samt den endelige afrapportering.

 Afrapporteringsprocessen blev opdelt i to faser, nemlig 1) at indlemme informationerne i en database og 2) udarbejde en præsentation på tre sider af gruppen. Dette skete udfra den ovennævnte inddeling af informationerne. Herefter vil materialet i bearbejdet form og forsynet med en introduktion indgå i en publikation (se omtalen af Religiøs mangfoldighed).

Især i de indledende faser blev der tilbudt undervisning omkring forskellige problematikker i forbindelse med religiøs pluralisme, og informationsmøder om projektet blev afholdt. Gruppen af forskere fungerede som koordinatorer på hver deres religiøse område, og sikrede sig, at rapporteringerne og præsentationerne levede op til forskningsprojektets videnskabelige standard. Interviewguiden er et kollektivt resultat af en række møder, hvor en projektgruppe af koordinatorer, yngre kandidater og studerende fandt frem til de rette rammer for feltarbejdet og afrapporteringen. De studerende blev bedt om at deltage i de pågældende religiøse gruppers møder under perioden med interviews og deltagerobservation, og foretage flere medlemsinterviews pr. religiøs gruppe.

To grupper med andre metodiske tilgange

1) Den Danske Folkekirke

I Århus Kommune har Den Danske Folkekirke over 30 menigheder og mere end 60 præster tilknyttet, foruden de præster, der løser særlige pastorale opgaver i forbindelse med hospitaler, studerende på højere uddannelser, på gadeplan, i fængsler, osv. Alle præsterne blev inviteret til et særligt seminar, hvor de blev introduceret til projektet, og i den forbindelse bedt om at besvare spørgeskemaet skriftligt og returnere det til os. På denne måde har vi modtaget værdifulde svar fra lidt over halvdelen af deltagerne, hvilket er tilstrækkeligt til at give et billede af kirkelivet og forholdet til andre grupper i Århus.

2) Alternative behandlere

Kun ganske få alternative behandlere forstår sig som religiøse, men en systematisk tilgang til deres menneskesyn samt helbredelsesmetoder, og ikke mindst den livsanskuelse som ligger til grund herfor, afdækker religiøse elementer. Dertil kommer, at flere og flere individuelle healere etablerer sig i Århus (som det er tilfældet i mange andre byer), og flere og flere konsulterer dem. Derfor finder vi det naturligt at inkludere denne bredspektrede gruppe på ca. 400 praktiserende behandlere i projektet. Men fordi denne gruppe afviger fra de øvrige grupper mht. organisation, medlemskab osv., besluttede vi at udfærdige et særligt spørgeskema med følgende hovedafsnit.

  1. Dit virke som alternativ behandler

  2. Din behandlingspraksis

  3. Din personlige indstilling til den behandlingsmæssige praksis samt indholdet af denne

  4. Dit personlige forhold til spiritualitet og religion

  5. Dig selv og din baggrund

Det lykkedes at få 170 besvarelser ud af 385 mulige (ca. 20 alternative behandlere var enten flyttet fra Århus eller ophørt med at praktisere). Undersøgelsen er iværksat med løfte om fuld anonymitet for de alternative behandlere, og de returnerede svar kodes og systematiseres, hvorefter de kan indgå i projektets øvrige materialegrundlag. Alternativ behandling og spiritualitet udgør et særskilt kapitel den ovennævnte bog ”Religiøs Mangfoldighed. En kortlægning af religiøse og spirituelle grupper i Århus.”