Hinduisme og hinduinspirerede grupper i Aarhus

Af Marianne Qvortrup Fibiger

Når man går rundt i Aarhus, kan det være svært at finde ydre tegn på, at hinduisme er en del af det religiøse landskab i byen. For der findes hverken et decideret hindutempel eller nogen skiltning af hinduistiske grupper, som viser, at der er hinduistisk religiøs aktivitet i byen. Derudover er der heller ingen organiserede grupper i Aarhus, som selv vil definere sig som primært hinduistiske.

Alligevel er det med god ret, man inddrager og beskæftiger sig med hinduisme som en overordnet kategori, når det religiøse landskab i Aarhus skal beskrives. For det første er der flere og flere hinduer, der bor i kommunen. De mødes enten privat til religiøse sammenkomster eller kører til Herning eller Brande, hvor der er hindutempler. For det andet er der flere grupper, som man ud fra en religionsvidenskabelig betragtning vil kalde hinduistisk inspirerede, da både hinduistiske guruer, verdens- og livssyn og ritualer er en del af deres kendetegn. Dette tal er vokset siden vores sidste undersøgelse i 2002, hvor hverken Osho Dynamic Meditation, Ammagruppen eller Deekshagruppen var med. Desuden har der fundet flere forandringer sted indenfor flere af de grupper, som vi også havde med i det sidste pluralismeprojekt, ligesom der er sket forskydninger både i forhold til de enkelte gruppers selvforståelse og selvbeskrivelse.

I den følgende præsentation er det dog vigtigt at huske, at de fleste af de grupper, som vil blive kategoriseret som hinduistiske eller hinduistisk inspirerede, lige såvel, men ud fra nogle andre religionsvidenskabelige parametre, ville kunne kategoriseres som en ny religiøs eller spirituel gruppe. Det siger generelt noget om, hvor svært det kan være at kategorisere levende religion og spiritualitet – og afgøre, om det er religion i det hele taget. Men det siger også noget mere specifikt om hinduisme, der adskiller sig fra de andre store verdensreligioner ved bl.a. ikke at have en grundlægger, et enkelt kanonisk helligskrift, en fælles trosbekendelse, en overordnet institution, som fastsætter hinduismens lære, og nok allervigtigst: at traditionen historisk set ikke selv har defineret sig som én religion. Det er først i nyere tid, at hinduer selv og under stærk påvirkning fra Vesten forsøger at definere, hvad det vil sige at være hindu, og om det er en kulturel, etnisk eller en religiøs kategori, og ikke mindst hvad og om der er noget, som adskiller denne tradition fra andre traditioner. Mange hinduer i dag betegner selv deres tradition som Sanatana Dharma (”den evige/sande moral/etik/livsform”), hvilket antyder to ting: 1) et inkluderende element, hvor alle religioner stammer fra et og samme udgangspunkt; 2) et ekskluderende element, da det netop er den tradition, som i dag kaldes hinduismen, der er rammen eller den sande form for etik, og som er udgangspunkt for alle andre religioner. Disse overordnede kendetegn gør, at man ud fra bestemte kriterier med god ret kan betegne grupper som hinduistiske eller hinduinspirerede, også selv om de også kunne betegnes som noget andet. Og det er der også flere af de grupper, som vil blive beskrevet i det følgende, der selv gør. Vi har alligevel, ikke mindst for systematikkens skyld, men også med faglig velberådet hu, hvor kriterier som: oprindelsessted, begrebsbrug, ritualers form, frelses-forståelse samt verdens- og menneskesyn har spillet ind, lavet nogle overordnede grupperinger.  

Hindu- og hinduinspirerede grupper i Aarhus. Hvad er der sket indenfor de seneste 10 år?

Som nævnt i det indledende afsnit er der sket forandringer både i det religiøse landskab generelt i forhold til grupper, som man med god ret kan kalde hinduistiske – eller hinduinspirerede – og internt i de grupper, som også var at finde i Aarhus Kommune for ti år siden. Af ydre forandringer kan der peges på de nye grupper, som har etableret sig i Aarhus, såsom Osho Dynamic Meditation, Ammagruppen og Deekshagruppen, der alle har en indisk guru eller åndelig leder eller ledere som deres omdrejningspunkt, og som alle plæderer for en form for universel religiøsitet eller spiritualitet med såvel individet som menneskeheden i centrum. Ingen af de tre grupper vil kalde sig hinduistiske, men de kan med god ret kategoriseres som Sanatana Dharma-bevægelser, og de benytter sig alle af indiske begreber og ritualformer.

 

En gruppe, som ikke er aktiv længere i Aarhus Kommune, er Sai Baba-bevægelsen. Den var også på retur allerede i Aarhus i 2002, men bevægelsen har i dag nedtonet sin aktivitet i det meste af Danmark – ikke mindst efter at Sathya Sai Baba døde i 2011, og fordi der endnu ikke er fundet en mulig afløser for ham.

 

Tilsvarende døde Transcendental Meditations (TM) åndelige og til dels også organisatoriske leder, Maharishi Mahesh Yogi, i 2008. Dette har ført til store strukturelle forandringer på verdensplan, hvilket også har påvirket TM i Danmark og derfor også i Aarhus, som ikke længere udbyder så mange meditationskurser som tidligere, ligesom der er færre lærere, der uddanner sig til TM-lærere. Indenfor de sidste par år kan der dog spores en stigende interesse for de meditationskurser, som stadig udbydes i TM-regi. Det kan skyldes den almindelige stigende interesse for meditationskurser generelt i Danmark . Organisatorisk ledes gruppen fra TM’s Vediske Kursuscenter ved Silkeborg, og den har altså ingen fast adresse i Aarhus.

 

At interessen for meditation er stigende, mærker Brahma Kumaris, der nu har 50 faste brugere i stedet for de 10, som var tallet fra 2002. Bevægelsen i Aarhus har desuden udvidet deres tilbud af kurser: bl.a. med et stressfrit liv-kursus, et påske-retreat og flere weekendkurser. At udbuddene er blevet flere indenfor de enkelte grupper, synes at være en generel tendens hos mange grupper i Aarhus. Mange af grupperne appellerer nemlig til det samme kundegrundlag, så konkurrencen er stor.

Også ISKCON (International Society for Krishna Consciousness) har oplevet forandringer indenfor de sidste 10 år. De har nu fået et fast mødested på Kystvejen, kaldet Krishnahuset, som er en andelsbolig, der udlånes til ISKCON af ejeren, som også er medlem af ISKCON. Ved sidste undersøgelse mødtes de privat. Medlemstallet synes dog nogenlunde at være det samme, men det bliver interessant at følge, om et fast mødested ændrer på dette.

Tabel 1. Hindugrupper i Aarhus.

*I disse tal indgår også almindelige men tilbagevendende brugere af yoga i Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Fraregnes disse, er tallet på maks. 200.

 

[1] Gruppen blev først endeligt etableret i Aarhus i 2003, men gruppen er alligevel medtaget i undersøgelsen, da den var aktiv også i 2002.

Yoga – som et sindbillede på religion og spiritualitet til forhandling

Et godt eksempel på de forandringer eller forskydninger, som har fundet sted indenfor de sidste 10 år, er forholdet til yoga, der som udgangspunkt må betegnes som en hinduistisk praksisform, da det er i de hinduistiske helligtekster, Upanishaderne fra 600 til 300 f.v.t., at man for første gang støder på en mere systematisk beskrivelse af yoga som disciplin. For det første er det interessant, hvordan visse yogaskoler i større grad end tidligere tager afstand fra yogaens spirituelle eller religiøse side. Fx ønskede yogaskolen Ashtanga Yoga Shala, som vi havde med i den sidste undersøgelse, ikke at deltage denne gang. Skolens begrundelse var, at de aldrig har forstået sig som en religion eller en spirituel gruppe, og at de mente, at de efter at være beskrevet i vores sidste publikation under titlen: ”Religiøs mangfoldighed – en kortlægning af religion og spiritualitet i Århus Kommune” havde mistet elever. Det, selv om vi i år 2002 beskriver dem som følger: ”Det skal understreges, at langt de fleste, som deltager i hold på Ashtanga Yoga Shala, udelukkende søger skolen med det formål at få trænet deres fysik og smidighed, samtidig med at de får en større indre ro” (s. 280). Også en anden yogagruppe, nemlig Skandinavisk Yoga og Meditationsskole, havde samme betænkning, da vi henvendte os denne gang. Og de lagde stor vægt på, hvordan de har nedtonet alt, der kunne forbinde deres yoga med religiøsitet, spiritualitet og åndelighed eller at have hinduistisk inspiration. Her gælder både indretningen af yogarummet og den måde, yogainstruktørerne i dag klæder sig på. Desuden har de udvidet deres kursuskatalog, så de som så mange andre også udbyder kurser i mindfulness. I modsætning til denne nedtoning af religiøs eller spirituel tilknytning til hinduismen står dog deres chakra-weekender, som skolen for nylig har genoptaget og udbyder for kursister, som har opøvet et vist niveau i udførelsen af yoga. Her er der tid til at forfine teknikkerne og til at gå i dybden med kroppens syv energifelter, der kaldes chakraer. Baggrunden for dette kan være, at skolen indenfor de senere år er kommet i øget konkurrence med de mange fitnesscentre og nye undervisningscentre, som udbyder yogahold af varierende art og kvalitet. Dette viser, at der tilsyneladende er en øget interesse for yoga, men måske i mindre og anderledes doser end dem, der tidligere er blevet tilbudt, og hvor kurserne nu mere tydeligt øremærkes til forskellige grupper af brugere. Netop derfor foretog vi en stikprøveundersøgelse ved at interviewe en fitnessinstruktør, som også har uddannet sig til yogalærer, og som udbyder yogatimer ved siden af de mange andre tilbud, som fitnesscentret ellers har. Og i modsætning til de ovenfor givne eksempler fra de to mere etablerede yogaskoler lagde denne fitnessinstruktør vægt på, at for hende var yoga frem for alt en mental eller åndelig disciplin – eller måske snarere en disciplin, der adskiller sig fra andre discipliner ved at kombinere det fysiske med det mentale, og derfor anså hun yoga som et godt supplement til de andre tilbud, som udbydes i centrene. 

Hindu- og hinduinspirerede grupper i Aarhus. Hvor står vi i dag?

På 10 år er der sket mange forskydninger og forandringer i det religiøse og spirituelle landskab i Aarhus Kommune. Det er der også, når man zoomer ind på, hvad vi i denne publikation betegner som hindu- eller hinduinspirerede. En af de største forandringer, som dog er svær at måle, da den ikke er institutionelt forankret, er den store tilflytning af unge etniske hinduer primært af srilankansk, men også af indisk baggrund. De er flyttet til byen for at læse på universitetet eller på en af byens andre uddannelsesinstitutioner. Desuden er der flere og flere hindufamilier, som bl.a. på grund af arbejde, men også på grund af en øget mobilitet i gruppen, er flyttet til byen. Der er også flere ældre ægtepar, som vælger at flytte med deres voksne ugifte børn, når de begynder en længerevarende uddannelse.

 

Der findes ingen tal på, hvor mange immigranthinduer det drejer sig om, og da der findes srilankansk-tamilske hindutempler i Herning og i Brande, synes der ikke på nuværende tidspunkt at være et større behov for at etablere et mødested i Aarhus for de herboende hinduer. Udviklingen bliver dog interessant at følge, især hvis de unge efter endt uddannelse vælger at slå sig ned i byen og etablere familie her. Mange undersøgelser viser – bl.a. mine egne blandt srilankansk-tamilske hinduer i og omkring Herning – at netop etablering af familie med børn øger et behov for et religiøst, kulturelt mødested, hvor man kan introducere dem for den hinduistiske tradition.

 

Hvis vi ser bort fra immigranthinduer og i stedet sammenligner de ifølge vores kategorisering hinduinspirerede grupper, som havde en adresse i Aarhus Kommune ved vores sidste kortlægning af dem, med dem, som har det i dag, så møder vi også flere forandringer. For det første har nye grupper etableret sig. Og vi kunne have præsenteret dem, hvis alle de grupper, som vi henvendte os til, ville have deltaget. Udover Ashtanga Yoga Shala var der en gruppe med vægt på tantrisme, som ikke ønskede at deltage – heller ikke selv om tantrisme er en gammel indisk ritualiseret frelsesform fra omkring 600-tallet e.v.t.

 

Den øgede interesse for meditation og yoga i deres mange forskellige former synes også at have betydning for det lille, men trods alt øgede medlemstal for flere af grupperne. Og de nye grupper som Osho Dynamic Meditation, Ammagruppen og Deekshagruppen synes ikke kun at have fundet et godt fodfæste i byen, men også at være grupper, der kan opleve vækst. For det første møder man i disse grupper meget aktive og dedikerede kernemedlemmer; og for det andet har disse grupper etableret sig andre steder i Danmark, og de er ikke mindst i kraftig vækst på verdensplan. Dette er tydeligst blandt Ammatilhængere, som i dag tæller mange millioner. Se fx deres hjemmeside Amma.com.