Indledning

Af Marianne Qvortrup Fibiger

 

Religion er en dynamisk størrelse, hvilket betyder, at det religiøse landskab og de enkelte religioner er og altid har været i vedvarende forandring. Dette er en almindelig antagelse indenfor religionsvidenskaben. Derfor er transformationsperspektivet vigtigt, når religion som fænomen og religionens betydning i et givent samfund diskuteres. For religion er ikke noget i sig selv, men bliver til i et samspil med såvel det omgivende samfund som udøverne.

Der er endnu ikke – udover nogle undersøgelser af enkeltstående religioner – lavet en gennemgribende undersøgelse af, hvordan det religiøse landskab i nutidens Danmark forandres over en kort periode.

Dette vil vi råde bod på med denne publikation, hvor vi dokumenterer, hvordan en sådan forandring har set ud, og hvilke transformationsprocesser der har fundet sted igennem en 10-årig periode i begyndelsen af 2000-tallet. Det kan lade sig gøre, idet vi på Religionsvidenskab i henholdsvis 2001-2002 med hjælp fra Teologi og 2011-2012 har udført en gennemgribende kortlægning af det religiøse landskab i Aarhus Kommune.

Det har tilvejebragt et unikt materiale, som giver os mulighed for ved en sammenligning at afdække, hvilke forandringer der har fundet sted internt i grupperne og i det religiøse landskab i Aarhus som sådan. Og der er sket betragtelige forandringer: Visse grupper er væk, andre er kommet til, nogle har slået sig sammen eller deler fælles adresse og lokale, andre har lavet yderligere knopskydninger, enkelte grupper er vokset i antal af medlemmer, og flere er blevet mindre. Desuden er der også sket forskydninger i forhold til visse gruppers selvforståelse, hvad de anser som deres kerneområder, hvordan de gerne vil forstås af andre, hvilke medlemmer de har og appellerer til, hvordan køns- og aldersfordelingen er, gruppens organisering, om de primært anser sig som en gruppe med religiøs, spirituel eller kulturel affinitet, om deres rituelle praksis er styrket eller nedtonet, og hvor stor en betydning den virtuelle kommunikation bl.a. via internet og sociale medier har. Der kan peges på flere grunde til forandringsprocesserne indenfor de enkelte grupper, men overordnet set er det tydeligt, at grupperne forandrer sig i takt med samfundets forandringer og de behov, der opstår i kølvandet heraf. Det vil denne publikation i kraft af det komparative perspektiv kunne give forskellige eksempler på.

Aarhus Kommune som case

Aarhus kan med en befolkning på 319.094 personer (tal fra januar 2013) siges at udgøre et gennemsnit af Danmark i sin mangfoldighed. Derfor kan vores resultater forventes at udsige noget mere overordnet om tendenser og forandringsprocesser i hele landet som sådan. Vi ønsker med denne publikation at tilvejebringe dokumentation for disse processer og foretage en komparativ analyse af den første og den anden undersøgelse for derved at give læseren et indblik i, hvor religion og spiritualitet synes at bevæge sig hen i Danmark her i begyndelsen af 2000-tallet.

Mens fokus i den første undersøgelse var religiøs mangfoldighed (se bogen: Religiøs mangfoldighed. En kortlægning af religion og spiritualitet i Århus, Systime 2004, red. Marianne Qvortrup Fibiger), så er fokus i denne publikation forandring, men også kontinuitet. For selv om der finder store forandringer sted både indenfor de enkelte grupper og i det religiøse landskab, så er disse forandringer stadig forankrede i en ramme, som enten ønskes bevaret af en given person, en given gruppe eller samfundet som sådan, eller som bliver bevaret som det genkendelige i en ellers fluktuerende tid. Her kan der fx henvises til en fælles historisk fortid, til et bestemt verdensbillede, menneskesyn eller livsanskuelse eller til en eller flere helligtekster, til helligdage og fester og ikke mindst til forskellige former for ritualer, der samlet skaber et genkendeligt rum for en given gruppe af mennesker. Vi vil derfor både beskrive, hvad der kan refereres til som en form for historisk og sociologisk ramme for alle grupperne i Aarhus, og de forandringer, som har fundet sted. Og for de grupper, som også fandtes i Aarhus ved vores undersøgelse i 2001 – hvilke trods forandringer i det religiøse landskab udgør langt de fleste – vil vi lave en sammenligning mellem dengang og nu, hvor såvel medlemstal som økonomi, ritualpraksis, mødefrekvens og lignende vil blive taget i betragtning. Dette vil munde ud i en afsluttende konklusion, hvor vi ud fra det samlede materiale vil tegne konturerne af de forandringer, som har fundet sted i Aarhus Kommune som case, og hvad dette kan være et billede på, når religion i Danmark i begyndelsen af 2000-tallet diskuteres.

Undersøgelsen og dens udførelse

Det meste af forarbejdet til denne publikations kortlægning af det religiøse landskab i Aarhus Kommune er allerede gjort ved sidste undersøgelse, idet vi dengang besluttede os for at lave en database med alt vores indsamlede materiale inklusive adresser, navne på de enkelte gruppers kontaktperson og lignende. Desuden besluttede vi os for stort set at følge den samme interviewguide, som vi havde udformet til den sidste undersøgelse, både fordi den havde fungeret godt sidste gang, og fordi vi derved nemmere kunne lave en sammenligning af grupperne dengang og nu.

Interviewguiden er bygget op omkring følgende ni hovedpunkter: 1) Navn/præsentation, hvor bl.a. gruppens historiske baggrund og mulige centrale tros-, livs- og verdensforestillinger blev beskrevet; 2) Gruppens historie i lokalområdet, hvor der blev lagt vægt på gruppens lokale forankring og mulige lokalbetonede udtryksform; 3) Organisation, hvor gruppens organisationsform, fx om den har en hierarkisk eller en flad struktur, blev beskrevet; 4) Medlemmer, hvor evt. forskellige tilknytningsgrupper blev belyst, men også antal af såvel betalende medlemmer som løst tilknyttede personer, etniske grupper og lignende fremgik; 5) Økonomiske forhold, hvor de enkelte gruppers økonomi i forhold til medlemsbetaling, offentlig støtte og lignende skulle fremgå; 6) Religiøs/spirituel praksis, hvor selve svarene i forbindelse med interviewene blev suppleret med deltagerobservation; 7) Eksterne relationer, hvor især relationer til andre religions- og spirituelle grupper skulle fremgå.

I forhold til den sidste undersøgelse tilføjede vi to nye punkter, henholdsvis: 8) Hjemmesider og sociale medier, hvor den nye udvikling indenfor internetkommunikation blev beskrevet. Brugen af hjemmesider og de sociale medier er klart ekspanderet indenfor de sidste 10 år, ligesom flere og flere grupper kun har en virtuel adresse. Derfor fandt vi ikke kun dette punkt yderst relevant for nuværende kortlægning, vi blev også opmærksomme på, at dette område burde behandles langt mere indgående, end vi havde tid og resurser til. Og 9) Forandringer, hvor netop det, vi ønskede skulle være denne undersøgelses primære fokuspunkt, kunne blive belyst. Under dette punkt kunne både de enkelte gruppers egne udsagn om forandringer indenfor de sidste 10 år og vores sammenligning af materialet fra 2002 med materialet fra 2012-undersøgelsen komme til udtryk. Dog valgte vi ikke at medtage punktet for de grupper, som ikke fandtes i Aarhus for 10 år siden, dog med undtagelse af hvis de trods deres korte tid i Aarhus selv kunne påpege forandringer.

Kravene til de omkring 50 studerende, som deltog i nærværende undersøgelse i forbindelse med et valgfag med titlen ”Pluralismeprojekt 2”, havde vi dog skærpet sammenlignet med sidste undersøgelse, ligesom kravene til de i alt fem undervisere blev det. Desuden kunne vi trække på sidste undersøgelses erfaringer, hvorfor de tilknyttede studerende i forbindelse med valgfaget fik en introduktion til det at lave feltarbejde og til materialet fra sidste undersøgelse. Herefter skulle de vælge sig ind på en af i alt fem overordnede kategorier, som havde hver sin underviser som tovholder. De fem kategorier var: buddhisme og buddhistisk inspirerede grupper; hinduisme og hinduismeinspirerede grupper; islam og islaminspirerede grupper; kristendom og kristendomsinspirerede grupper; nye spirituelle og religiøse grupper, hvilke samtidig danner rammen for den overordnede kapitelopdeling i publikationen, også selv om vores opdeling af grupperne indenfor de ovennævnte kategorier på mange måder kan anfægtes, hvilket vil blive diskuteret nedenfor.

Herefter blev de studerende indenfor de enkelte kategorier parret to og to, som i fællesskab skulle foretage mellem en og tre undersøgelser. De kunne herved optræde som henholdsvis interviewer og observatør/sufflør under selve interviewet, som blev lydoptaget. Inden selve interviewet skulle de studerende have sat sig godt ind i interviewguiden og, hvis der forelå materiale om gruppen, have læst om den og dens eventuelle inspirationskilder og historiske udgangspunkt. De eventuelle beskrivelser af gruppen fra den sidste undersøgelse kunne udover at indgå i en sammenligning med et før- og et nu-perspektiv også indgå som kilde på lige vilkår med andet materiale. 

Med udgangspunkt i det optagede interview, i deres forudgående research og i en evt. sammenligning med beskrivelsen af gruppen i den tidligere undersøgelse skulle de udfylde et afrapporteringsskema, hvor alle informationerne om gruppen blev nedskrevet. Afrapporteringsskemaet, som udgjorde en råskitse til den endelige beskrivelse af en given gruppe, skulle derefter godkendes og diskuteres med den faglige tovholder, hvilket kunne munde ud i et opfølgende interview med den pågældende gruppe. Først da skulle selve prosastykket forfattes og endnu en gang læses kritisk igennem af tovholderen, før det fandt sin endelige form. Det skal her bemærkes, at beskrivelsen af de enkelte grupper varierer i længden. Det er med velberådet hu, da der er stor variation i, dels hvor meget baggrundsviden der foreligger og skal til for at forstå de enkelte gruppers fremtoning, inspirationskilder, verdens- og livssyn, dels om de selv eller forskningen generelt indskriver dem i en af de store verdensreligioner (buddhisme, hinduisme, islam, jødedom, kristendom), og om de selv er bevidste om eller finder det vigtigt at pege på deres mulige historiske forankring og inspirationskilder. Alt dette danner basis for vores forsøg på at kategorisere dem indenfor de enkelte kapitler i publikationen, men så sandelig også for vores løbende diskussion om, hvor de enkelte grupper bør placeres, og hvilken signalværdi det giver, når vi placerer dem indenfor en bestemt kategori. Det er det, vi kan kalde: kategoriseringens problem, og som er eller bør være en generel problemstilling, når vi har med religion som dynamisk fænomen at gøre. Vi er bevidste om, at vi ved at lave faste kategorier selv konstruerer den virkelighed, som vi forsøger at beskrive. Til gengæld er vi også vidende om, at vi ved at kategorisere kan anfægte vores egen kategorisering, hvilket fører centrale religionsvidenskabelige diskussioner med sig. 

Inden selve undersøgelsen gik i gang, foretog vi en såkaldt forhåndsundersøgelse, hvor Marie Bisbjerg som forskningsassistent og fire kandidatstuderende gennemgik alt det gamle materiale for at afdække, om de beskrevne grupper stadig fandtes, om de havde fået nye adresser eller nyt navn, om de var splittet op i flere nye grupper, om de havde slået sig sammen med andre grupper. Desuden brugte de internet, aviser, opslag, arrangementskalendere og lidt byvandring til at finde eventuelle nye grupper, som var kommet til indenfor de sidste 10 år. Mens vi ved den første undersøgelse fandt adresse på 69 grupper i Aarhus Kommune, er vi i denne undersøgelse kommet op på 75.

Dette kan umiddelbart se ud som et let regnestykke, hvor fire nye grupper er kommet til indenfor de seneste 10 år, eller hvor vi ved denne undersøgelse har fundet fire nye adresser på grupper, som allerede dengang eksisterede, men så enkelt er det ikke. Overordnet set er der en langt større fluktuation i det religiøse og spirituelle felt.

For at få et indblik i hvordan den mere uorganiserede religion og spiritualitet kan komme til udtryk i samtidens Danmark, lavede vi ved sidste kortlægning en særskilt undersøgelse af Aarhus Kommunes alternative behandlere. Ved nærværende kortlægning valgte vi i stedet at interviewe besøgende ved den årligt tilbagevendende ”Krop-Sind-Ånd Helsemesse” i oktober 2011, som afholdtes hen over en weekend i Aarhus NRGi-park. Vi havde til den lejlighed udformet et særskilt interviewskema, som kunne udfyldes indenfor relativt kort tid, og vi sendte den weekend omkring 70 studerende ud for at foretage interviewene. Vi fik over 100 besvarelser tilbage. Disse besvarelser ligger til grund for et særskilt afsnit i denne publikation med overskriften: ”Krop, sind, ånd Helsemessen”, som kan læses særskilt eller som supplement til de andre kapitler. Vi håber med denne undersøgelse at give læseren et indblik i, hvordan religion, spiritualitet og åndelighed kan komme til udtryk i mere uorganiserede former, men også bidrage til en diskussion om, hvad der kan eller ikke kan indgå i en kortlægning af religion og spiritualitet. 

Kategorisering af grupper

Fra undersøgelsen 2002 frem til undersøgelsen 2012 er der sket nogle forandringer i forhold til kategoriseringen af enkelte grupper. Som udgangspunkt har vi som tidligere nævnt arbejdet med hovedkategorierne: kristne grupper, muslimske grupper, hinduistiske grupper, buddhistiske grupper og nye spirituelle og religiøse grupper. I sammenligning med den forrige undersøgelse har vi valgt at kategorisere nogle enkelte grupper anderledes, ligesom vi har valgt enkelte grupper fra, da vi har vurderet, at de ligger udenfor vores undersøgelsesområde.

To druideordner blev fx valgt fra, da deres indhold ikke kan vurderes som religiøst, og det samme blev jødedom og yeziderne og flere hinduistisk inspirerede grupper såsom Sai Baba og Kundalini Netværk, da de ikke længere er organiseret i Aarhus. Endvidere har vi valgt at indskrive Bahá’í under de ”Nye spirituelle og religiøse grupper”, da de i internationale undersøgelser bliver kategoriseret som New Religious Movements. Ved den forrige undersøgelse tilhørte Bahá’í kategorien ”Øvrige grupper fra det mellemøstlige område”, en kategori, som nu er opløst, da de grupper, som tidligere tilhørte denne kategori, enten er blevet flyttet til en af de andre kategorier eller ikke er medtaget. En gruppe, Kristen Videnskab, har vi, til trods for navnet, valgt at overføre til ”Nye spirituelle og religiøse grupper”, da den har nærmere slægtskab med disse end med de kristne grupper. I tabellerne i konklusionen har vi for overblikkets skyld valgt at indplacere de omplacerede grupper og deres medlemstal fra henholdsvis 2002 og 2012 i den kategori, som vi i 2012-undersøgelsen har valgt at placere dem i. 

Publikationens opbygning og indhold

Publikationen er opdelt i i alt seks kapitler, hvor omdrejningspunktet for det første kapitel (kapitel 1) er Aarhus’ religionshistorie. Denne indføring er valgt, da Aarhus Kommune er undersøgelsens genstandsfelt; derefter følger fem kapitler (kapitel 2, 3, 4, 5 og 6), som indeholder selve kortlægningen af de religiøse eller/og spirituelle grupper i Aarhus Kommune. I kapitel 2-5 er de enkelte grupper placeret i forhold til identitet, lighed, slægtskab med eller stærk inspiration fra en af de fire store verdensreligioner: buddhisme, hinduisme, islam, kristendom; de grupper, som bliver beskrevet i kapitel 6 med overskriften ”Nye religioner og spirituelle grupper”, er grupper, vi vurderer, har det fællestræk at kunne kategoriseres både som nye og som svære at kategorisere i forhold til primær inspirationskilde, når det gælder en af verdensreligionerne. Som det allerede er fremgået af den tidligere diskussion om kategoriseringens problem, så er ovennævnte kategorisering en konstruktion, som ud fra andre kriterier lige så godt kunne have set anderledes ud. Fx kunne stort set alle de religionsgrupper, som er placeret under buddhisme/buddhismeinspirerede og hinduisme/hinduismeinspirerede, i en dansk kontekst lige så godt være placeret under ”Nye religioner og spirituelle grupper”.