Konklusion

Af Lars Ahlin og Jørn Borup

Trossamfund i Aarhus – en konklusion

Religion i Aarhus forandrer sig, men ikke meget. Folkekirken er stadigvæk den absolut dominerende religiøse organisation i Aarhus. Folkekirken havde 2012 næsten 234.000 medlemmer overfor ca. 11.000 medlemmer i alle de øvrige religiøse grupper i byen tilsammen. Samtidig kan man konstatere, at selv om folkekirken har øget sit medlemstal med 4.000 medlemmer gennem de seneste 10 år, så er andelen af befolkningen i Aarhus, som er medlemmer, faldet fra 80 % til 75 %.

Baggrunden for denne udvikling er, at befolkningen i Aarhus øges, og at en stor andel af de nytilflyttede ikke har et tilhørsforhold til folkekirken.

Antal grupper

Hvis vi ser på antallet af grupper, giver tallene indtryk af en meget stabil situation. Men bag de små stigninger i antallet af grupper gemmer sig en større forandring, nemlig at nogle grupper er forsvundet og nye er kommet til siden 2002. Det er derfor nødvendigt at se på de enkelte kategorier for at se på de forandringer, der er sket.

 

Tabel 1. Religiøse grupper i Aarhus 2002 og 2012

Der er flest kristne grupper. Udover folkekirken er der 29 grupper. Dette er en meget mangfoldig gruppe, hvor mangfoldigheden kommer til udtryk i både etnicitet, teologisk ståsted, alder og gruppernes størrelse. Nogle er synlige, aktive og medlemsmæssigt talrige, andre er små og usynlige. Antallet er næsten det samme som for 10 år siden, men det er ikke de samme grupper, der går igen. Tre af grupperne fra sidst er helt forsvundet, andre er transformeret til nye grupper med nye navne eller optaget i allerede eksisterende grupper. Fx er Apostolsk Kirke, Pinsekirken og Frikirken ved Runddelen blevet til Citykirken; Højbjerg Frikirke og Saronkirken er blevet til Saralystkirken, og Kristent Centrum er blevet til Århus Frikirke.

Samme mønster findes hos de muslimske, buddhistiske og hinduistiske grupper og blandt de nye spirituelle og religiøse grupper. Antallet af grupper er omtrent det samme, men grupperne er ikke de samme. Der er ligesom for 10 år siden seks buddhistiske grupper, to er forsvundet, og to nye kommet til, en af disse (Øsal Ling) har overtaget en tidligere gruppes funktion som paraplyorganisation. I det hinduistiske miljø er der sket en nettovækst på en gruppe, fra otte til ni. Bagved dette ligger tre nye grupper (Osho Dynamic Meditation, Ammagruppen og Deekshagruppen) og to, der er forsvundet (Sai Baba-gruppen og Kundalini Netværk). Ashtanga Yoga Shala er stadig i byen, men de ønskede ikke at deltage i Pluralisme 2-projektet. I lighed med 2002 er der også 2012 18 grupper i kategorien ”nye spirituelle og religiøse grupper”. Bagved ligger denne stabilitet, at tre grupper er forsvundet (Isikaja Hekseloge, Crimson Circle og Eclipse), mens to nye er kommet til (Den Gyldne Portal og Jara-heksene), og en (Kristen Videnskab) er overflyttet fra de kristne grupper.Center for Levende Visdom er talt med, da det eksisterede, da undersøgelsen blev gennemført, men blev opløst med udgangen af 2012.

Det religiøse felt i Aarhus er således et mere dynamisk miljø, end hvad tallene i tabel 1 indikerer. I den aktuelle tiårsperiode er der i Aarhus kommet ikke mindre end 23 nye grupper, samtidig med at 17 er forsvundet.

Medlemstal og talforvirring

I lighed med antallet af grupper er også antal medlemmer/tilknyttede i store træk uforandret med undtagelse af de muslimske grupper, hvor medlemstallet er steget fra 1.100 til 2.100.


Tabel 2. Antal tilknyttede/medlemmer af religiøse grupper i Aarhus 2002 og 2012 
          

* I de muslimske foreninger tæller en familie som et medlem.

** I disse tal indgår også almindelige men tilbagevendende brugere af yoga i Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Fraregnes disse, er tallet på maks. 200.

  

Når man ser på tallene i tabel 2, fremgår det ved et hurtigt blik, at det ikke er let at bestemme, hvor mange der er tilknyttet de forskellige grupper. Medlemstallet for folkekirken er absolut eksakt, mens tallene for de andre er afrundet til fulde hundredtal. Dette peger på problemerne ved at forsøge at få et overblik over, hvor mange der er tilknyttet de forskellige grupper. Uanset hvordan tallene for antal medlemmer/tilknyttede ovenfor frembringes, vil de være baseret på skøn (med undtagelse af folkekirken). Som beskrevet i introduktionen kræver det mange forbehold at nedfælde tal om religion. Dette skyldes ikke mindst de religiøse gruppers egne, ofte meget forskelligartede måder at angive tal for medlemmer/tilknyttede på. Når der spørges ind til ”medlemmer”, tæller nogle grupper hele familier, andre tæller individer. Nogle har medlemsregistre, andre ikke, og så er der grupper, der selv angiver forskellige måder at være relateret til gruppen på. Det kan være medlemmer i nogle få tilfælde (også i forskellige kategorier), hvor mange der kommer jævnligt, eller hvor mange der er med på seminarer.

Kvantitativt får dette sit kraftigste gennemslag i den muslimske kategori. Hvis man der tæller familier, og hver familie skønnes at have ca. tre medlemmer, så bliver tallet for tilknyttede til de muslimske grupper godt 6.000 i stedet for de godt 2.000, som står som formelle medlemmer (i tabel 2). Disse 6.000 svarer til, at ca. 25 % af muslimerne i Aarhus er medlemmer af et muslimsk trossamfund, hvilket er en svag stigning fra ca. 20 % 10 år tilbage.

Belonging without believing – believing without belonging

Den kendsgerning, at pluralismeprojektet udelukkende har haft fokus på religiøse foreninger/organisationer, fører naturligvis til, at vi ikke kan give tal, som siger, hvor mange mennesker i Aarhus der er ”religiøse”. Vi kan sige, hvor mange der er medlemmer eller knyttet til en religiøs forening. At være medlem af eller tilknyttet en religiøs organisation er ikke med nogen som helst nødvendighed synonymt med at være ”praktiserende religiøs”. Dette forhold er det, som kan benævnes ”belonging without believing” – at høre til uden at være troende. Dette står meget klart i forhold til folkekirken. En meget stor del af indbyggerne i Danmark med dansk oprindelse er medlemmer af folkekirken (ca. 90 %), og i forhold til denne gruppe ved vi, at mange er kulturkristne, i betydningen at de primært benytter folkekirken i forbindelse med begivenheder, som er knyttet til tradition og kultur, men ikke kommer i kirken til søndagsgudstjenesterne. Lignende er situationen for den romersk-katolske kirke, hvor der er et højt medlemstal men lave tal for deltagelse i søndagsgudstjenesten. Sandsynligvis kan det også siges om en del af medlemmerne i den buddhistiske gruppe i Tilst og om en del af medlemmerne i de muslimske foreninger, at de er kulturbuddhister hhv. kulturmuslimer. Dette indikerer således, at vores tal for medlemmer/tilknyttede er for høje, hvis vi ønsker også at få en angivelse af antallet af ”religiøse”, hvis vi hermed mener personligt troende, som aktivt bekender sig som sådan, og som tager aktivt del i deres religiøse organisations hverdag gennem hyppig deltagelse og frivilligt arbejde etc.

Samtidig findes indikationer på, at vores tal er alt for lave, hvis vi ønsker at få et indtryk af, hvor mange ”religiøse” vi kan finde i Aarhus. Primært blandt immigranter er der typisk et antal, som i en eller anden forstand er religiøse, men som ikke er medlem af eller tilknyttet nogen gruppe, i det mindste ikke i Aarhus-området, og dette er det forhold, der kan benævnes ”believing without belonging” – at være troende uden tilhørighed. Dette kan være tilfældet for de immigranter, som ikke finder en gruppe med samme etniske baggrund som dem selv her i Aarhus. Hvis man eksempelvis er etnisk buddhist fra Thailand, er det ikke særligt sandsynligt, at man tager til det vietnamesiske Quang Huong, og man kommer helt sikkert ikke i nogen af grupperne, der består af konvertitbuddhister. En del thaier bosiddende i Aarhus besøger i stedet andre thaitempler rundtomkring i landet, fx i Juelsminde. Man kan dog ikke sige, at de ca. 2.300 personer, som har en buddhistisk baggrund i hjemlandet, med nødvendighed er udøvende buddhister. Af de 1.500 vietnamesere i Aarhus, der kan skønnes at have en buddhistisk baggrund, er 40 % medlemmer af templet. De øvrige 60 % har således ikke følt behov for at knytte sig til dette tempel. Dog skal det nævnes, at det angivne medlemstal er målt efter individer; i praksis vil mange familiemedlemmer således være deltagende i tempelfællesskabet. På tilsvarende måde skønnes antallet af bosiddende i Aarhus med en hinduistisk baggrund udenfor Danmark at være omtrent 1.000. Da der ikke findes nogen forening eller noget tempel for etniske hinduer, har disse reelt ikke andet valg end at praktisere hjemme eller måske sammen med venner med samme etnicitet.

Et andet problem, der fører til et samlet set højere medlemstal/antal af tilknyttede end det reelle, er, at der sandsynligvis er forholdsvis mange, der er relateret til og måske også medlem af forskellige grupper på samme tid. Det kan fx være folkekirkemedlemmer, der også er medlemmer af immigrantmenigheder, eller som deltager i aktiviteter hos buddhistiske grupper eller nye religioner. Et andet eksempel kan være enkeltindivider, der samtidig er medlemmer af/tilknyttet to forskellige buddhistiske grupper.  

 

Indvandringens store betydning for det religiøse landskabs forandring

Generelt er der omtrent det samme antal kristne medlemmer udenfor folkekirken i dag som for 10 år siden, nemlig 7.400. Den vækst, som alligevel ses hos nogle enkelte kristne trossamfund, skyldes primært indvandring. Her er den katolske kirke et godt eksempel. Den har i dag mange forskellige etniske grupper, og den vækst, som kirken har oplevet, har sin grund i en vækst indenfor disse, mens der ikke er vækst blandt de etniske danskere.

Også den større mangfoldighed indenfor det kristne miljø skyldes indvandring. I løbet af de seneste 10 år har særligt indvandring af mennesker med en ortodoks-kristen baggrund dannet baggrund for nye gruppedannelser, eksempler herpå er de to rumænsk-ortodokse menigheder, men generelt har der været en vækst indenfor de ortodokse miljøer.

Endvidere findes der i Aarhus i dag en række karismatiske kristne menigheder, som afspejler den globale udvikling med nye, lokale menigheder, som lægger vægt på en personlig, levet kristendom, og som ikke lægger vægt på at tilhøre bestemte historiske kirkefamilier. De er inspireret af udviklingen i USA og Afrika især. Og flere af grupperne har medlemmer eller ledere med afrikansk baggrund.

Desuden er der fortsat mange levedygtige kristne migrantkirker med en bestemt etnisk målgruppe, fx etiopisk-ortodokse og kaldæerne, som er inde i en meget stabil udvikling, nu med egen kirke.

Samtidig er dog langt størstedelen af kristne indvandrere ikke del af organiserede trossamfund i Danmark. Det vil sige, at der er mange indbyggere i Aarhus, som har en kristen baggrund, men som ikke er registrerede medlemmer af noget trossamfund.

Antallet af medlemmer i de muslimske foreninger er i tiårsperioden steget markant, fra 1.100 til 2.100, hvilket har sin baggrund i, at antallet af indbyggere i Aarhus med oprindelse i muslimske miljøer er steget med næsten 40 %. Der er kommet to nye sunnimuslimske trossamfund til i perioden, samtidig med at to er fusioneret. Et af de nye er Afghan Masjid, hvilket er en naturlig følge af, at afghanerne er den muslimske etnicitet, der er vokset mest i Aarhus gennem disse år. Der er dermed i alt 14 muslimske trossamfund eller grupper i Aarhus og derudover en række paraplyorganisationer. Generelt kan det siges, at de fleste muslimske trossamfund har konsolideret sig i perioden. Et tegn på en konsolidering i hele det muslimske miljø er tilkomsten af paraplyorganisationen i 2006/07, som næsten alle muslimske foreninger er medlem af.

Der er i den aktuelle tiårsperiode også kommet flere buddhister og hinduer til Danmark og til Aarhus. Gruppen af borgere i Aarhus med oprindelse i buddhistiske miljøer er øget med ca. 500, og tilsvarende er gruppen med oprindelse i hinduistiske miljøer øget med ca. 500. Der er dog kun en af de 15 buddhistiske og hinduistiske grupper, der kan være blevet påvirket af dette, og det er det vietnamesiske Quang Huong-tempel, hvor væksten dog har været meget begrænset. Alle de øvrige 14 grupper har nemlig etniske danskere som medlemmer og bliver derfor ikke påvirket af indvandringen.

Nye spirituelle og religiøse grupper

Som det er tilfældet for de 14 buddhistiske og hinduistiske grupper med etniske danskere som medlemmer, har indvandringen ikke haft nogen betydning for de nye spirituelle og religiøse grupper, da næsten 100 % af de tilknyttede er etniske danskere. De mest væsentlige forandringer indenfor dette område er relateret til de tre grupper, der var de største i 2002: Antroposofisk Selskab, Kristensamfundet og Teosofisk Forening (2012 Center for Levende Visdom). Et fællestræk for disse er, at de hører til de grupper, som tidligst blev etableret i Aarhus. De to førstnævnte, der også har en tæt intern relation, blev etableret allerede 1955 hhv.1968. De havde deres storhedstid i 1970’erne, og dette afspejler sig nu i en mindskning af antallet af medlemmer, og måske lige så alvorligt oplever man, at de nuværende medlemmer er blevet ældre. Betegnende nok karakteriserer Kristensamfundet sig selv som nærmest en pensionistforening. 

Den enkeltbegivenhed, der dog har været af størst betydning, er den forandring, der skete efter undersøgelsens afslutning, med udgangen af år 2012. Da ophørte Center for Levende Visdom med at eksistere efter at have været den dominerende teosofiske gruppe i byen siden 1982 (dog under skiftende betegnelser) og samtidig et center for det spirituelle/religiøse miljø i Aarhus.

Religion og spiritualitet i Aarhus 2012

Fra et perspektiv kan man sige, at der ikke er sket meget med det religiøse landskab i Aarhus i de sidste 10 år. Antallet af grupper er næsten det samme, nemlig 75 i forhold til 69 i 2002. Det skønnede antal medlemmer er i flere af grupperne ikke forandret særligt, og både institutioners opbygning og gruppernes ritualer er overvejende de samme. Med hensyn til de ”nye” religioner udenfor folkekirken kan man sige, at status quo understøtter deres konsolidering. Den religiøse diversitet har således bidt sig fast i Aarhus.

Fra et andet perspektiv kan man også fokusere på de komplekse religiøse forandringer, der trods alt er sket. Der er kommet flere nye grupper til hos alle religionerne, og medlemstallet er steget. Det gælder ikke mindst blandt immigranterne; både fordi der er kommet flere flygtninge-indvandrere til, og fordi tidligere tilflyttere har fået efterkommere, der i en eller anden udstrækning også tager del i det religiøse fællesskab. Mest tydeligt er dette hos muslimerne, der er den religiøse gruppe, der har stået for den mest markante fremgang. Globalisering og migration er altså et væsentligt aspekt af forandringerne. Men en del grupper er også lukket ned af forskellige årsager, nogle på grund af manglende tilslutning. Andre grupper har skiftet navn eller ”kategori” eller er smeltet sammen med andre grupper. Der er således en dynamik mellem religionerne, også på individniveau, hvor det at skifte eller deltage i flere religiøse/spirituelle fællesskaber er en mulighed. Individualisering er i høj grad også kendetegnende for religiøsiteten. Egentlig religiøs pluralisme forstået som interaktion på tværs af religiøse skel er dog (stadig) ikke udbredt i Aarhus. Dette ses ikke mindst hos immigrantgrupperne, der typisk er opdelt efter etnicitet. Tværreligiøse grupper finder man ikke, og tværreligiøse initiativer opstår typisk kun ad hoc.

Siden 2002 er nye medier kommet på banen. De digitale og sociale medier (som Facebook) er blevet del også af religionernes verden. Disse bruges til kommunikation mellem medlemmer/brugere, hvor diskussionsfora er del af den nutidige kommunikationsform. Men mest udbredt for især de større grupper er hjemmesider med oplysninger og information fra organisationen til brugerne. Sociale medier og hjemmesider er således blevet del af, men har ikke væsentligt transformeret religion i Aarhus. Disse kan derimod siges at være del af en generel udvikling, som også de sidste 10 år har kendetegnet en senmoderne verden. En anden tendens, der er blevet tydeligere, er modstand mod at benævne sig selv som religion. Dette er tilfældet for flertallet af de buddhistiske, de hinduinspirerede og de nye spirituelle og religiøse grupper, men er også tilfældet for mange kristne grupper. Globalisering, individualisering, kompleksitet og diversitet er også del af religion og spiritualitet i Aarhus anno 2013.