Kristendom i Aarhus i det 21. århundrede

Af Marie Vejrup Nielsen

Folkekirken i Aarhus

Folkekirken i Danmark, og Aarhus, er generelt præget af en stabil udvikling, med et lille fald i medlemstal, en stabil, men lav kirkegang om søndagen, og en generel stabil brug af Folkekirken i forbindelse med dåb, konfirmation og begravelse. Derudover bruges kirken i en lang række sammenhænge af dens medlemmer i forbindelse med aktiviteter som kulturelle arrangementer med foredrag og musik, andre gudstjenesteformer som familiegudstjenester, meditationsgudstjenester og natkirke, og aktiviteter som kor og fællesspisning. I Aarhus har man i 2012 i Vestre Provsti lavet en undersøgelse, der indikerer, at en stor del af medlemmerne kommer til sådanne arrangementer. I Aarhus Vestre Provsti var der ca. 141.000 deltagere til arrangementer arrangeret af menighedsrådet, medlemstallet for provstiet er 50.000. Disse tal peger på, at der er et højt niveau af deltagelse i aktiviteterne udenfor søndagsgudstjenesterne og øvrige kirkelige handlinger som konfirmation og bryllup. Af de nye aktiviteter, som er blevet en fast del af Folkekirken inden for de sidste 10 år kan nævnes baby-salmesang, henvendt til forældre på barsel og deres små børn, og et stort udbud af gudstjenester med fællesspisning til børn og børnefamilier. Derudover er der også sket en udvikling i form af lørdagsdåb i sogne, hvor der er mange barnedåb, og hvor man samler disse dåb i en særlig gudstjeneste. Der sker også en udvikling i gudstjenesteformer, som fyraftensgudstjenester og allehelgensgudstjenester. Tendensen i udviklingen er generelt, at der i dag er langt flere tilbud målrettet bestemte grupper inden for Folkekirkens medlemsgruppe, og at der udvikles mange nye tilbud i de enkelte sogne.  

 

I de 58 sogne, der er medtaget her for Aarhus-området, er der ca. 234.000, som er medlem af folkekirken, hvilket svarer til en medlemsprocent på 75 % (pr. 1. januar 2012). For 10 år siden var medlemstallet 230.291, og medlemsprocenten på 80 %. Der er således sket en lille stigning i antallet af medlemmer, højst sandsynligt på baggrund af vækst i indbyggertallet i Aarhus, men et fald i andelen af indbyggere i Aarhus, som er medlem af Folkekirken. For hele Aarhus Stift er medlemsprocenten 81,3 %. For 10 år siden var det højeste medlemstal i et sogn i Aarhus på 94 %, og det laveste på 35 %. I dag er den højeste procent 92 %, og den laveste 25 %. Sognet med den laveste procent var dengang og er i dag Gellerup Sogn. Samtidig er der i langt de fleste sogne en meget stabil udvikling hen over de seneste 10 år. Folkekirken i Aarhus viser således en bredde i medlemstallet, som også ses på landsplan, mellem sogne med en høj medlemsprocent som det mest udbredte og enkelte områder med en meget lav medlemsprocent, primært på grund af den demografiske sammensætning fx i områder med mange muslimske indbyggere. Der er også sket en udvikling inden for kommunikation i Folkekirken, både i form af den fælles hjemmeside folkekirken.dk og i brugen af sociale medier og apps. Der var på undersøgelsens tidspunkt 24 ud af de 58 sogne som havde en Facebook-side. Af forandringer inden for Folkekirken i Aarhus kan også nævnes væksten i de to valgmenigheder, Århus Valgmenighed og Bykirken, som har oplevet en stigning i både medlemmer og deltagere til gudstjenesten, så der i dag kommer ca. 500 hver søndag i hver af de to menigheder. Begge menigheder henvender sig primært til unge og har mange medlemmer, der er studerende og som har en baggrund inden for konservative kirkelige miljøer i Folkekirken. Samtidigt er begge valgmenigheder inspireret af internationale udviklinger inden for menighedsdannelse, f.eks. i form af opbygning i mindre grupper (celler/klynger) inden for menigheden. 

Kristne trossamfund uden for Folkekirken

Det første, der falder i øjnene, når man ser på de aktive kristne trossamfund uden for Folkekirken, som var at finde i Aarhus i 2012, er den store mangfoldighed. Nogle grupper er store, som den katolske kirke i Ryesgade, som har flere tusinde medlemmer. Andre er små som Maran-Ata i Vestergade. Nogle grupper lægger man mærke til på busreklamer, i avisen og i lokalmiljøet, som Citykirken og Saralystkirken. Andre, som den Etiopisk-Ortodokse kirke, lever et aktivt, men usynligt liv, som de fleste aarhusianere aldrig vil lægge mærke til. Nogle er forbundet til kirker i andre lande og har en historie, der knytter dem til kirker etableret i kristendommens første århundreder, som de kaldæiske, etiopiske og assyriske kristne. Andre, som Kongens Folk og Eurolife Kirken, er nye og uden stærk tilknytning til bestemte, historiske kirkefamilier. Nogle er migrantmenigheder, der danner rammen om videreførelsen af centrale dele af den kultur og religion, som de kender fra det land de kommer fra. Andre er mødesteder på tværs af kultur, sprog og baggrund og benytter nye fællessprog, som engelsk eller dansk. Der er således ingen tvivl om, at der er stor mangfoldighed inden for de kristne grupper, der findes i Aarhus i dag.

Flere eller færre?

Er der flere eller færre kristne i Aarhus uden for Folkekirken i dag end for 10 år siden? Hvis vi først ser på spørgsmålet om antallet af grupper, så viser der sig ikke nogen nævneværdig vækst her. For 10 år siden var der i Aarhus 25 aktive kristne grupper og i dag er der 29 grupper.[1] Men det er ikke de samme ca. 30 grupper, som er i Aarhus i dag, nogle få er forsvundet, nye er kommet til, nogle grupper er fusioneret til større enheder, og andre er blevet splittet til flere små. Tre af de grupper, som var i Aarhus for 10 år siden er i dag helt eller delvist forsvundet: Katolsk Apostolsk Kirke, som er nedlagt i forbindelse med udviklingen inden for kirken, der har stærk nærforventning om Jesu genkomst. Dette har givet sig udtryk i, at kun præster ordineret af stifteren af kirken og en oprindelig apostelkreds er gyldige præster. Efter de sidste præster ordineret på denne måde døde, fortsatte menighederne med at mødes uden præster, men dette er nu også ophørt i Aarhus. De øvrige to nedlagte grupper ser ud til at være forsvundet på baggrund af fraflytning af ledere og/eller medlemmer. Derudover er der en fjerde gruppe, Kvækerne, som er på vej til at blive nedlagt i Aarhus på grund af fraflytning og medlemmernes aldersprofil. Også gruppen I Mesterens Lys har oplevet en stor nedgang inden for de seneste 10 år, og denne udvikling har ført til at gruppen er nydannet, uden stor kontakt til organisationen I Mesterens Lys. I dag er der tale om en Lyscirkel med få medlemmer, som viderefører deres interesse for kristen spiritualitet i nye rammer og i forbindelse med deltagelse i aktiviteter i andre kristne grupper og menigheder. Der har også været fusioner og navneskift blandt nogle af de grupper, som har været i Aarhus igennem længere tid: Citykirken (fusion af Apostolsk Kirke, Pinsekirken og Frikirken ved Runddelen), Saralystkirken (fusion af Højbjerg Frikirke og Saronkirken) og Aarhus frikirke (tidligere Kristent Centrum).

Det næste spørgsmål i forhold til udviklingen over 10 år er, om der har været en vækst eller et fald i det samlede antal af medlemmer af kristne grupper uden for Folkekirken. Også her har der overordnet set ikke været nogen signifikant udvikling. Hvis vi sammentæller antallet af medlemmer i alle aktive kristne grupper i dag får vi ca. 7400. Og det er nogenlunde det samme som for ti år siden. Fordelingen af de nuværende 7.400 medlemmer ikke er jævn: den allerstørste gruppe, den Katolske Kirke, står for ca. 3200, og derefter kommer Jehovas Vidner, og det Kaldæiske Babylons Brodersamfund med ca. 1000 medlemmer hver. Der er således ca. 2200 medlemmer til fordeling blandt de øvrige grupper. Og også her er der stor variation i medlemstal. For at finde frem til, hvad der kendetegner kristendommen i Aarhus i dag og hvor tendenserne i udviklingen skal findes, er man således nødt til at se mere detaljeret på de enkelte grupper og tendenser.

 


[1] Der er flere grupper, som falder inden for både kategorien ”kristne” og kategorien ”nye religiøse bevægelser”, sådan som vi har defineret dem i denne undersøgelse. Dette drejer sig om: Liberal Katolsk Kirke (tidligere Den Frie Universelle Kirke), Kristensamfundet, Kristen Videnskab, og I Mesterens Lys. I denne undersøgelse har vi valgt at analysere I Mesterens Lys under kristen trossamfund, og de øvrige i kapitlet om nye religiøse bevægelser. I optællingen af kristne grupper i 2002 og 2012 har vi for begge tal fulgt vores kategorisering fra den nyeste undersøgelse, så tallene er sammenlignelige. Se indledningen for diskussion af problematikken omkring kategorisering af trossamfund. 

 

Tabel 1. De ældste gruppers udvikling i det 21. århundrede

Navn

Etablering i Aarhus

Medlemmer 2002

Medlemmer 2011

Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige

1854

250

200

Katolsk Apostolsk Kirke

Ca. 1870

15

Nedlagt

Den Katolske Kirke

1875

3020

3272

Metodistkirken

1886

160

180

Frelsens Hær

1890

55

35

Syvende Dags
Adventist kirken

1896

134

90

Baptistkirken

1911

171

153

Jehovas Vidner

1915

800

1100

Apostolsk Kirke

1924

120

 Fusioneret

Pinsekirken

1928

400

 Fusioneret

Dansk Missionsforbund /Saron

1933

60

 Fusioneret

Den Anglikanske kirke

1960

50

60

Maranata

1963

 

25

Højbjerg Frikirke

1967

70

 Fusion

Gratiakirken

1984

33

45

Østen Assyriske Kirke

1985

600

360

Kvækerne

1988

5

2

Kristent Centrum

1992

150

Nyt navn 

Frikirken v. Runddelen

1994

12

Fusion 

Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund

1995

800

800

I Mesterens Lys

1995

40

4

Østens Gamle Kirke

1995

60

Ingen tal

Den Etiopisk Ortodokse Kirke

1997

120

50

Den Russisk Ortodokse (russisk)

1998

100

250

 
En lang række kristne grupper, som er aktive i Aarhus i dag, ankom til byen for over 100 år siden. Hvis vi ser nærmere på de grupper, der etablerede sig i Aarhus i de første 100 år efter Grundlovens indførsel i 1849, oplevede de fleste af disse kirkesamfund i begyndelsen af det 21. århundrede en lille nedgang, men kun en af grupperne er nedlagt og tre af de ældste har via fusion fundet en ny form, som synes at have skabt grundlag for en stabil udvikling. Og der er også to grupper, som har oplevet stor vækst: Jehovas Vidner og den katolske kirke, som begge over en tiårig periode får næsten 300 flere medlemmer hver. Stigningen i medlemmer hos den katolske kirke kan tilskrives indvandring. Den katolske kirke rummer mange forskellige sproggrupper og undergrupperinger efter etnisk og nationalt tilhørsforhold, og har via indvandring fra f.eks. Polen og Vietnam oplevet en stigning i medlemmer generelt i Danmark i det 21. århundrede.  Jehovas Vidner har på landsplan generelt oplevet et fald i medlemmer i denne periode, men dette fald er inden for de seneste år vendt til en lille fremgang, som er i tråd med udviklingen i Aarhus.  Jehovas Vidner i Aarhus peger selv på, at væksten hos dem primært skyldes, at folk flytter til de større byer, f.eks. for at få job. Derudover har der også været en mindre påvirkning fra indvandring i form af en tamilsk menighed. De ældste kristne grupper i Aarhus er således generelt inde i en stabil udvikling i det 21. århundrede, hvor der er størst vækst blandt de grupper, som er påvirket af indvandring. Hvis vi ser på grupper, som er etableret i den sidste halvdel af det 20. århundrede, så er der en klar tendens til at der er tale om migrantmenigheder, som primært kommer til Aarhus efter 1980. (Østens Assyriske, Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund, Østens Gamle kirke, den Etiopisk og den Russisk ortodokse kirke). Der er ikke en overordnet tendens at spore i vækst eller fald i medlemmer, med undtagelse af den Russisk-ortodokse menighed, hvor væksten er baseret i en øget indvandring fra Rusland og russisk-talende områder. Igen er der altså primært tale om vækst gennem indvandring, og ellers en stabil udvikling med mindre fald eller stigninger.[1]


[1] Den tilsyneladende store udvikling i Østens Assyriske Kirke den Etiopisk kristne gruppe skyldes optællingsforskelle for tallene fra 2001 og i dag.

Nye grupper i det 21. århundrede og deres udvikling

Hvis vi går til de grupper fra 2000-2012, finder vi 13 grupper, som siger noget om, hvordan kristendommen har udviklet sig lokalt og globalt i det 21. århundrede. Som nævnt er nogle af disse nye grupper, fusioner af kirker, som hører til blandt de allerældste i Aarhusområdet. 

Tabel 2. Nye grupper i det 21. århundrede

Navn

Etableringsår

Medlemmer

Church of Love

2001

40

Rumænsk-Ortodoks Kirke (benytter Klosterkirken)

2002

15

International Harvest

2003

8

Århus Frikirke (navneændring)

2003

15

Fountain of Life

2004

25

Saralystkirken (fusion)

2005

70

Eurolife Kirke

2005

80

Augustanakirken

2007

15

Rumænsk Ortodoks kirke (benytter Katolsk kirke)

2008

250

Living Stones Bible Church

2008

40

Kongens Folk

2009

40

Citykirken (fusion)

2010

400

Guds Moders Beskyttelses Menighed (ortodoks)

2010

 8


Blandt disse nye grupper er der især to tendenser, som vi vil se nærmere på: væksten i karismatisk kristendom og udviklinger inden for migrantmenighederne.

Karismatisk kristendom i Aarhus

Der er ni karismatiske kristne grupper blandt de nye menigheder (Kongens Folk, Eurolife, IHCC, Church of Love, Fountain of Life, Saralystkirken, Citykirken, Living Stones Bible Church og Århus Frikirke). Det karismatiske element går på tværs af en række forskellige menigheder, som for de flestes tilfælde har både etnisk-danske medlemmer og medlemmer med anden etnisk baggrund. Karismatisk kristendom er kendetegnet ved at der lægges vægt på en personlig, udlevet kristendom. Betegnelsen hentes fra begrebet ”karisma”, som er et græsk ord, der bruges i det Nye Testamente til at betegne de såkaldte åndsgaver, f.eks. det at tale i tunger og at kunne helbrede ved Guds kraft gennem Helligånden. Karismatiske kristne grupper lægger ofte vægt på netop Helligånden, som en kraft, der danner baggrund for prædiken, helbredelse og indgriben i den troendes liv. Karismatiske kristne grupper ser ikke sig selv som ramme for en bestemt kultur, etnicitet eller nationalitet og er ofte heller ikke ramme omkring videreførelsen af en bestemt historisk kirke eller konfession. I stedet lægger man her vægt på den personlige omvendelse, det personlige forhold til Jesus, og på forbøn og helbredelse. Der vil også ofte være et stærkt fokus på, at det liv, man lever som kristen, i høj grad skal være stærkt præget af ens personlige omvendelse og forholdet til gud. Det at være kristen bliver således en primær identitetsmarkør og afgørende for hvordan man organiserer sit liv. Rituelt vil karismatiske kristne grupper ofte lægge vægt på, at voksendåb er den eneste rigtige form for dåb, på baggrund af det voksne menneskes selvstændige stillingtagen og praktisere dåb i store døbebassiner, hvor den, der skal døbes, bliver dykket helt ned under vandet, som symbol på genfødslen som kristen. Generelt er disse grupper ofte præget af moderne gudstjenesteformer i form af nutidig musik, prædiken i fri form, det vil sige ikke bundet til en bestemt tekstrække fra bibelen, og ofte er prædikenen præget af fokus på bekendelsesfortællinger både fra præst og menighed. Præsten behøver ikke have en bestemt kirkelig eller teologisk uddannelse, men baserer sin stilling på en kaldelse direkte fra Gud til at oprette eller lede en bestemt menighed. Gudstjenesterne understøttes ofte af digital teknologi, og der kan være bands og kor, som spiller en stor rolle. Ofte har de også udover hjemmesider en større brug af sociale medier end de historiske kirkesamfund. Disse grupper har ofte kontakt til andre lignende grupper og initiativer i f.eks. USA med fokus på etableringen af nye menigheder og organisering af menigheden. To af disse mere karismatisk-kristne grupper i Aarhus er en del af den anden tendens: fusioner.

Saralystkirken og Citykirken er begge fusioner af kristne grupper, som har været i Aarhus i gennem lang tid, og som har valgt at gå sammen om en ny identitet og struktur. Dette peger netop på, at man i disse miljøer ikke er fokuseret på historiske identitetsmarkører, men i stedet på dannelsen af en lokalt, velfungerende menighed, ofte med en klart formuleret missionsstrategi, hvor man er synlig, der hvor man opretter sin menighed, og samtidigt har fokus på den indre organisation for medlemmerne i mindre grupper. Denne udvikling væk fra de historiske markører, som f.eks. ”Pinsekirke” er ofte kombineret med en vægtlægning på en kristen identitet, som man knytter direkte til de første kristne menigheder, som der står på Citykirkens hjemmeside: ”Citykirken er en sammenlægning af tre kirker i Aarhus, og blev indviet i januar 2010. Vi drømmer om en kirke der, med det oprindelige kristne budskab fra det første århundrede, er relevant i det 21. århundrede – også for din hverdag.”[1] Både Citykirken og Saralystkirken har begge fokus på at være kirke også for lokalområdet. Saralystkirken i forhold til sin placering i forstadsområdet rundt om Aarhus by, og Citykirken med deres profil som ”bykirke” for Aarhus. Begge kirker ligger fysisk meget tæt på den lokale sognekirke, i begge tilfælde lige over for. Denne lokale profil kan også ses i deres udbud af aktiviteter som zumba og koncerter, hvor de på mange måder mere ligner det lokale foreningsliv eller den lokale sognekirke. Disse to kirker reklamerer også for deres aktiviteter i lokale medier, på internettet. Saralystkirken har i 2013 en gruppe fra menigheden, som tilbyder gratis hjælp til løsning af praktiske opgaver i hus og hjem. Og Citykirken har haft en række busreklamer på bybusserne i Aarhus. Også Fountain of Life er tilknyttet Citykirken, som derfor bliver den største af de karismatiskinspirerede menighed i Aarhus. Fusioner skaber også forandring på den måde, at der er mulighed for nydannelser med baggrund i medlemmer, som ikke går ind i fusionen, såsom Eurolife, der udspringer af personer med baggrund i Pinsekirken Aarhus, som ikke flyttede med til Citykirken. Der er forskelle i det karismatiske miljø mellem de menigheder, der ønsker at etablere sig som en synlig kirke i lokalområdet, placeret i de nære forstæder, og så grupper som f.eks. Kongens Folk, der befinder sig inde i centrum af byen i en lejlighed og på gaden og som på mange måder fungerer som et gennemstrømningssted for karismatiske kristne og ikke som en pendant eller konkurrent til en sognekirke. Og grupper som IHCC og Living Stones Bible Church peger på, hvordan den globale tendens med vækst i karismatisk kristendom er kommet til Aarhus. De nye grupper peger på en vækst inden for det karismatisk-kristne miljø i Aarhus, ikke nødvendigvis i form af et øget samlet tal af medlemmer, men i et øget antal af grupper, som udspringer af nydannelser inden for det kristne frikirkemiljø. Også de grupper, der afspejler en meget international profil, er øget, som det også fremgår af mange af navnene. Det er engelske navne, der dermed signalerer brugen af engelsk som et fælles kirke- og organisations-sprog, og også signalere at inspirationen, såvel som identiteten, i de ny grupper er mere internationalt anlagt i forhold til den første bølge af kristne grupper i det 19. århundrede. Samtidigt er den største gruppe, Citykirken, en menighed som primært er etnisk-dansk og baseret på kristne grupper, der har været i Aarhus i meget lang tid. De nye tendenser udformer sig således i forlængelse af allerede etablerede initiativer.

Migrantmenigheder og en dansk udvikling

De nye migrantmenigheder er udelukkende opstået inden for den ortodokse kirkefamilie. Og i forlængelse af udviklingen inden for de ortodokse miljøer er også dannelsen af en ny dansk ortodoks menighed interessant. De to rumænske grupper er organiseret inden for den samme kirke: den Rumænsk Ortodokse kirke, under det skandinaviske stift i Stockholm. Men de benytter to forskellige præster og baggrunden for de to grupper er et godt eksempel på, hvordan religion forandrer sig inden for den samme kirke. Den ældste gruppe i Aarhus er stiftet i 2002 og har fra begyndelsen været struktureret omkring en mindre gruppe rumænere i Aarhus. De har selv stået for økonomien og har med jævne mellemrum samlet ind for at få råd til at en rumænsk præst fra Malmø (Fader Michael Radu) kunne komme til Aarhus nogle gange om året. Når han kom til Aarhus har han afholdt gudstjeneste i lånte lokaler i Vor Frue Kirke i Aarhus, som er en Folkekirke (gruppen benytter i dag Klosterkirken som ligger ved denne kirke). Den nye gruppe derimod er opstået på baggrund af Rumæniens optagelse i EU og den større tilstrømning af rumænere, inklusiv rumænske studerende, til Danmark. På grund af denne udvikling tog den rumænsk ortodokse kirke i Rumænien initiativ til at få oprettet et hovedsæde for Skandinavien i Stockholm og begyndte mere organiseret at sende præster fra Rumænien til de skandinaviske lande. Dette har i Danmark resulteret i en række rumænsk ortodokse menigheder, som også har fået status af godkendte trossamfund i 2011 og 2012. I Aarhus har vi set en lignende udvikling, hvor der er kommet en præst fra Rumænien, som har organiseret sin egen menighed, der benytter Sct. Knuds Kirke (katolsk kirke) i Aarhus. Menigheden består fortrinsvist af nytilkomne rumænere, såsom studerende. Den første gruppe fortsætter med at mødes med præsten fra Malmø, når det er muligt, og der således to forskellige grupper inden for den samme kirke og organisationsstruktur i Aarhus. Én gruppe, som der er taget initiativ til nede fra, så at sige, og en som er sat ind oven fra, fra en kirkelig organisations højeste niveau på baggrund af nye udviklinger i migrationsmønstrene. Den tredje nye ortodokse menighed i Aarhus, Guds moders beskyttelses menighed, er en del af en nydannelse i form af en dansk-ortodoks menighed, hvor der lægges vægt på netop muligheden for en dansk-ortodoks identitet i kirke og kulturliv, med dansk som hovedsprog i det liturgiske så vel som i kommunikationen udadtil. Der således sket en forandring fra primært at være orienteret mod en ortodoks kulturel sammenhæng i et af de lande med ortodoks majoritet til formationen af en dansk-ortodoks identitet. Menigheden er opstået i Kgs. Lyngby og har nu også en menighed i Aarhus. Her deltager ikke kun etniske danskere, mens også rumænere og andre med ortodoks baggrund. Denne menighed bliver således endnu et tilbud inden for ortodoks kristendom, et tilbud som også benyttes af unge ortodokse med en anden kulturel baggrund end dansk.  Hvor udviklingen i slutningen af det 20. århundrede var præget af indvandring af kristne fra Afrika og Mellemøsten er udviklingen i det 21. århundrede i Aarhus således præget af tilflytning fra Rumænien (og også Rusland). Og der er også udviklinger, som går på tværs af disse to tendenser, og peger på et nyt fænomen i dansk sammenhæng: karismatiske migrantmenigheder. Både Church of Love, som henvender sig primært til konvertitter fra islam til kristendom, og Fountain of Life, med baggrund i assyrisk kristendom, er grupper med et karismatisk, kristent udtryk, som er opstået på baggrund af miljøer inden for migrantreligion.

Forskelle og fællestræk

Hvis vi ser på alle de aktive kristne grupper i Aarhus, som vi har identificeret i projektet, er der således forskellige tendenser at spore.  Migrantreligion er stadigvæk en stærk tendens. Når nye indbyggere kommer til Aarhus med anden etnisk-national baggrund, tager de ofte deres religion med. Men der er også her en nyere udvikling, f.eks. i form af en mere organiseret tilstedeværelse af den rumænsk-ortodokse kirke, som er organiseret af kirken selv uden for Danmarks grænser, en udvikling der mere ligner etableringen af den katolske kirke i Aarhus for over 150 år siden, end de øvrige migrantmenigheders etablering.  Derudover er der en stærk udvikling i mere internationale kristne grupper, som henvender sig til bredt til kristne interesseret i en mere personlig, karismatisk kristendom, som ikke primært henvender sig til medlemmer efter etniske-nationale tilhørsforhold og heller ikke efter bestemte kirkefamilier eller konfessioner. Dette er i tråd med den globale udvikling af kristendom, hvor der er vækst i, hvad man kan definere bredt som karismatisk kristendom inspireret af pinsebevægelsen, men netop fokuseret på dannelsen af menigheder lokalt og uden bestemt organisatorisk forbindelse til bestemte kirker eller konfessioner. Hvor der for 10 år siden slet ikke var grupper med engelske navne, er dette en klar tendens blandt de nyeste grupper. Flere af disse internationale grupper arbejder sammen med allerede etablerede kristne menigheder, såsom Citykirken og Baptistkirken. Samtidigt er det kendetegnende for hele det karismatiske miljø, at brugerne benytter flere forskellige tilbud hos forskellige grupper og ikke nødvendigvis udelukkende kommer i den gruppe, de er medlemmer af. Der er ikke på samme måde dannet mange nye etnisk-danske frikirker i samme periode. Men fusionerne omkring Saralystkirken og Citykirken peger på, hvor der er en udvikling i gang med dannelsen af grupper, som er fokuseret på lokalt at danne ramme om den enkeltes kristne liv og samtidigt nå ud til lokalbefolkningen.

Når vi ser på kristne grupper i Aarhus er mangfoldigheden stor. Der tales et væld af sprog, man mødes i lokaler, der går fra store, historiske kirker, til private hjem eller små, lejede mødelokaler. Og hele kristendommens historie og nutidige udvikling er repræsenteret både ved historiske kirkefamilier, som katolsk og ortodoks kristendom, ved historiske frikirkesamfund, som metodistkirken, og ved nye tendenser som global, transnational karismatisk kristendom. Kristendommen i Aarhus er således et billede på kristendommen globalt.