Krop-Sind-Ånd Helsemessen

Baggrund

Det her præsenterede materiale er resultat af en analyse af spørgeskemaer, der blev indsamlet fra besøgende på Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aarhus, der blev afholdt månedsskiftet september/oktober 2011. Indsamlingen blev foretaget af grundfags- og sidefagsstuderende i religionssociologi som en del af fagets metodeafsnit.

Der blev indsamlet 135 spørgeskemaer. Dette kan ikke siges at være et strengt tilfældigt udvalg af besøgende på messen. Det er dog tilfældigt i den forstand, at det ikke er systematisk skævt, da respondenterne blev spurgt tilfældigt, og det skal også nævnes, at de studerende var til stede samtlige messedage både formiddag og eftermiddag. Til trods for at det derfor ikke er muligt at generalisere resultaterne fra de adspurgte til alle de 5.463 besøgende på messen,[1] er det indsamlede datamateriale værdifuldt, da vi her får del i 135 individuelle besøgendes baggrund og syn på forskellige spørgsmål og problematikker, der er relevante i diskussionen om spiritualitetens/religiøsitetens betydning. (Det skal også nævnes, at syv besøgende enten var medlem af Aarhus Valgmenighed, Citykirken eller Dansk Oase, dvs. evangelisk-karismatiske grupper. Da disse havde en særlig karakter og ikke er karakteristiske for de besøgende, bliver de ikke medtaget i den fortsatte analyse).

 


[1] Mail fra DanInfo Messerne 2013-04-19.

Hvem er den besøgende?

Her skal først gives en præsentation af de besøgende, både med hensyn til demografiske baggrundsvariabler som køn, alder, uddannelse og beskæftigelse og med hensyn til deres relation til folkekirken i dag og tidligere under deres opvækst.

Køn, alder, uddannelse og beskæftigelse

Når kendetegnene for de besøgende opsummeres, dannes et billede, som også er fremkommet ved tidligere undersøgelser, af det, som Heelas/Woodhad (The Spiritual Revolution, 2005) benævner det holistiske miljø, herefter ”det alternative miljø”, både i Danmark (Ahlin, Krop, sind – eller ånd?, 2007) og udenfor Danmark (eksempelvis Heelas/Woodhead 2005).

Hovedparten af de besøgende (to ud af tre) er kvinder (hvilket er en noget lavere andel, end der er fremkommet andre steder), og aldersgruppen 40-59 år er kraftigt overrepræsenteret.[1] Billedet gentager sig også med hensyn til uddannelse og beskæftigelse. De besøgende er nemlig forholdsvis veluddannede, idet både personer med kort og mellemlang videregående uddannelse er tydeligt overrepræsenterede.[2] Endvidere er to tredjedele af de besøgende beskæftiget i individorienterede erhverv som socialt arbejde, uddannelse og pleje.[3]


[1] I den aktuelle undersøgelse er 23 % af de besøgende mellem 40 og 49 år, og 20 % mellem 50 og 59 år. I Aarhus Kommune er den tilsvarende andel 16 hhv. 15 %.  www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Befolkning/Noegletal-paa-statistikdistrikter/Tabel-7-KAaS-noegletal.pdf (accessed 2013-04-03).

[2] Af messens besøgende havde 12 % en kort og 33 % en mellemlang videregående uddannelse. Tilsvarende andele i Aarhus Kommune er 4 hhv. 18 % (mellemlang plus bachelor). www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Befolkning/Uddannelse/Befolkningens-uddannelsesmaessige-baggrund-i-Aarhus-2011.pdf (accessed 2013-04-03).

[3] Socialt arbejde 28 %, uddannelse 23 % og pleje 23 %. Det sidste, når de alternative behandlere (10 stk.) henregnes til plejeområdet.

Relation til folkekirken

Medlem af folkekirken er tre fjerdedele (73 %), hvilket stemmer næsten eksakt overens med andelen af befolkningen i Aarhus Kommune (75 %).[1] Flere mænd end kvinder er ikke medlem, 34 hhv. 24 %. I denne henseende er der ikke nogen statistisk signifikante forskelle med hensyn til alder, men det kan alligevel bemærkes, at de besøgende mellem 50 og 59 år for en meget stor dels vedkommende er medlemmer (88 %), mens det samme kun gør sig gældende for ca. to tredjedele af dem, som er yngre end 50 år.

Der er meget små forskelle mellem de besøgende på Krop-Sind-Ånd Helsemessen og danskerne generelt i forhold til gudstjenestebesøg.[2] Det kan dog bemærkes, at en større andel af messens gæster (41 %) end danskerne generelt (33 %) aldrig eller næsten aldrig deltager i gudstjenester.

Ikke mindre end fire ud af fem (79 %) mener, at de har fået en kristen opdragelse, i det mindste i nogen grad. Heraf følger, at kun en ud af fem mener, at de slet ikke har fået en kristen opdragelse.


Tabel 2. Når du ser tilbage på din opvækst,
vil du så mene, at du fået en kristen opdragelse?

Med hensyn til opdragelsen findes der ikke nogen forskel mellem kønnene og heller ikke nogen signifikante forskelle i forhold til alder. Der er dog en tendens til, at de, der er 40 år og ældre, i højere grad har fået en kristen opdragelse end de yngre. Blandt de ældre har omtrent 15 % slet ikke fået en kristen opdragelse, mens den tilsvarende andel for de yngre er dobbelt så stor, ca. 30 %. 


[1]www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Befolkning/Udenfor-folkekirken/Uden-for-folkekirken-1--juli-2011.pdf (accessed 2013-04-03).

[2] Værdiundersøgelsen 2008. 

Engagement i det alternative miljø

Hvis denne type af messe skal betragtes som en del af det alternative miljø, må flertallet af de besøgende definitivt kunne anses for at være en del af dette miljø. For flertallet, mere end tre ud af fire, var det således ikke første gang, de var til denne type af messe, og ikke mindre end halvdelen havde været der mere end tre gange tidligere.

Et andet område, man plejer at henføre til det alternative miljø, er alternativ medicin. Dette var også noget, som næsten alle (94 %) havde brugt i det mindste en gang, og samtidig havde næsten seks ud af ti været til en alternativ behandler mere end ti gange.

I begge tilfælde opsøger man en messe eller en alternativ behandler som betalende gæst eller som betalende klient. At være betalende medlem af/formelt tilknyttet en religiøs/spirituel gruppe er derimod ikke noget, der tiltrækker. Der er nemlig kun en ud af ti af de adspurgte, der er medlem af en sådan gruppe. To er medlem af buddhistiske grupper, to nævner meditationsgrupper, en nævner asagruppe, en Lysets Hus, en Martinus og to nævner grupper med tilknytning til Sydamerika. Med undtagelse af det sidste synes de besøgende på en rimelig måde at afspejle det ”nyreligiøse miljø” i Aarhus.

Ikke at være medlem men ikke desto mindre at gå til møder i denne type af grupper er væsentligt mere almindeligt. Det gør nemlig tre gange så mange eller næsten en ud af tre. Et af de mest populære steder at komme er tilsyneladende Lysets Hus, hvilket seks nævner. Tre kommer til møder i Center for Levende Visdom, to kommer i Filosofisk Center, og et par siger, at de kommer til møder i buddhistiske grupper. Derudover er der otte, der nævner kristne grupper som Apostolsk Kirke, Pinsekirken, folkekirken, Jehovas Vidner og I Mesterens Lys.

Der er flere, der nævner, at de besøger flere forskellige grupper uden at være medlem, og når man ser på, hvad der i så fald bliver nævnt, er der indikationer på, at dette er et miljø af søgende, forstået som at man afprøver meget forskellige dele af det nyreligiøse miljø. En nævner Lysets Hus men også kurser hos tibetanske munke og Martinus-gruppen. En af dem, der besøger buddhistiske grupper, kommer også i både den katolske kirke og i en gruppe for regressionsterapi. Blandt dem, der besøger kristne grupper, er der flere, som siger, at de også besøger en buddhistisk eller en shamanistisk gruppe.

Et andet mål for det personlige engagement i det alternative miljø kan være, i hvor høj grad man læser bøger eller tidsskrifter omhandlende spiritualitet, selvudvikling, alternative verdensopfattelser eller lignende. At læse denne type af bøger er forholdsvis almindeligt. Kun en ud af tre siger nemlig, at de ikke har gjort det, samtidig med at næsten halvdelen siger, at de har læst mere end en. Det er mere usædvanligt at abonnere på eller regelmæssigt læse tidsskrifter med lignende type indhold. Det gør knap en ud af fire.

Der er tilsyneladende ikke nogen absolut bestseller indenfor denne boggenre efteråret 2011. En mængde forskellige titler bliver nemlig nævnt. Det kan dog nævnes, at forfatteren Lars Muhl er nævnt af tre, og mindfulnessbøger er nævnt af fem. Blandt tidsskrifter er der helt naturlig en lidt større koncentration, da udbuddet ikke er det samme. Nyt Aspekt er der fem, der abonnerer på eller læser regelmæssigt, og det samme er tilfældet med Krop og sjæl. Herudover bliver der nævnt enkelte tidsskrifter.

For at få et samlet mål for engagementet i det alternative miljø slås svarene på nogle af disse spørgsmål sammen. Det handler om spørgsmålene om, hvor tit man har været på messen, i hvilken grad man har benyttet sig af alternativ behandling, og i hvor høj grad man læser bøger eller tidsskrifter, der omhandler spiritualitet. Denne nye variabel, der fordeler sig i tre omtrent lige store grupper, får betegnelsen ”Engagement i det alternative miljø”.


Tabel 3. Engagement i forhold til det alternative miljø. 

Det kan først konstateres, at en væsentlig højere andel af kvinderne end af mændene har en høj grad af engagement (39 hhv. 14 %). Der findes også signifikante forskelle mellem aldersgrupperne. De, som er ældre end 40 år, er i væsentlig højere grad stærkt engageret i miljøet end de yngre. Endvidere findes en tendens til et stærkere engagement blandt dem med kort og mellemlang videregående uddannelse end indenfor de øvrige uddannelsesgrupper.

I forhold til medlemskab af religiøse/spirituelle grupper findes der ikke nogen signifikante forskelle mellem de tre grupper. Forskelle er der derimod i forhold til at møde op hos spirituelle grupper, man ikke er medlem af. Ikke overraskende finder det oftest sted blandt dem med et højt engagement i det alternative miljø, her drejer det sig om næsten halvdelen (42 %), mens det blandt dem med lavt engagement begrænser sig til en ud af syv (14 %).

Religiøs, spirituel eller noget tredje?

I dag foregår en intens debat indenfor religionssociologien om brugen af begreber som religiøs, spirituel og søgende, og hvad der ligger bagved disse betegnelser. Derfor var en væsentlig del af denne undersøgelse at se, hvordan man i Danmark ønsker at betegne sig selv. Til det formål blev respondenterne præsenteret for et stort antal mulige betegnelser, og de skulle tage stilling til samtlige og markere, om de fandt den aktuelle betegnelse passende eller ej. 

Tabel 4. Selvbetegnelse. (I procent).

Først kan det konstateres, at flertallet ikke syntes, at kun en enkelt betegnelse var tilstrækkelig for dem. Kun otte individer ønskede at bruge kun én af de præsenterede selvbetegnelser, og alle de øvrige følte sig således nødsaget til at bruge mindst to for at beskrive sig selv. Den enkelte betegnelse, som de fleste, og et meget stort flertal (83 %), ønskede at sætte på sig selv, var, at de var ”åndeligt/spirituelt søgende”. Næsten lige så mange (76 %) sagde, at de (bl.a.) også var ”humanister”. Men også betegnelserne ”kristen” (50 %), religiøs (41 %) og ”åndeligt/spirituelt afklaret” (44 %) var der mange, der mente passede på dem selv (sammen med andre). Mindre almindeligt var det med ”new ager” (27 %), ”mystiker” (32 %) og ”ny-hedensk/wicca” (6 %).

Når man kun ser på dem, der markerede ”åndeligt/spirituelt søgende”, og på, hvordan de reagerede på de øvrige selvbetegnelser, er en ting meget tydelig. Denne betegnelse er slet ikke tilstrækkelig for en beskrivelse af den enkelte. Af dem, som ser sig som søgende, er det tre ud af fire (76 %), der også ønsker at betegne sig som ”humanister”, mere end halvdelen (53 %) som ”kristne”, og næsten lige så stor en andel (43 %) som ”religiøse”. Dette indikerer, at de adspurgte ser et sammenfald mellem humanisme og spiritualitet. At de humanistiske værdier også er en væsentlig del af at være spirituel. Det er også en klar indikation på, at det ikke ses som et modsætningsforhold at være spirituel og kristen eller religiøs. Dette bliver forstærket ved en tilsvarende analyse af humanister, religiøse og kristne. 

 

Inspirationskilder

Det nødvendige i at bruge flere betegnelser (se ovenfor) for at beskrive sig selv er en antydning af, at den spirituelle/religiøse inspiration kommer fra meget forskellige kilder. Det viser sig også at være tilfældet. Op mod to tredjedele (62 %) nævner buddhisme som inspiration, men samtidig er det kun nogle procentpoint mindre (55 %), der nævner kristendommen. Disse to er de definitivt største inspirationskilder, men mange er også inspireret af naturreligion/shamanisme (37 %), new age (31 %) og hinduisme (28 %).

Er der da forskelle i inspirationen, når det gælder den selvbetegnelse, man ønsker at bruge? Her viser det sig, at uafhængigt af om man har betegnet sig som kristen, søgende, religiøs eller humanist, er buddhisme og kristendommen de mest fremtrædende inspirationskilder. For de søgende og humanisterne er buddhisme den vigtigste, og for de kristne og de religiøse er den vigtigste kristendommen, men i alle tilfælde er den anden inspirationskilde noget, som mere end halvdelen også har noteret.

Hvilken inspirationskilde der er den vigtigste, er noget, som til dels er afhængigt af, om man har fået en kristen opdragelse eller ej. I forhold til om kristendommen er en inspirationskilde, er der statistisk signifikante forskelle, afhængigt af hvor markant den kristne opdragelse har været. Blandt dem, der fået en udpræget kristen opdragelse, siger fire ud af fem, at kristendommen er en inspirationskilde, mens det samme kun gælder halvdelen af dem, der slet ikke har fået en sådan opdragelse. Det modsatte billede tegner sig i forhold til buddhisme som inspiration (om end der ikke er statistisk signifikante forskelle). Blandt dem, der i høj grad har fået en kristen opdragelse, er lidt mere end en tredjedel (36 %) inspireret af buddhisme, mens den tilsvarende andel af dem, der slet ikke har fået en kristen opdragelse, er lidt over halvdelen (56 %).

Efter døden

I forhold til hvad der sker efter døden, er det tydeligt, at det er buddhisme/hinduisme, som har været den primære inspirationskilde, og at den traditionelle kristne opfattelse slet ikke har fungeret som inspiration. Der er nemlig ikke nogen, der har sagt: ”Vi kommer enten i himlen eller i helvede”, og det mest almindelige svar er: ”Vi genfødes til nye liv her på jorden.” Dette vælger 38 % af respondenterne, og 29 % vælger det diffuse: ”Der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad”, og ikke mindre end 16 % har markeret ”Andet”.

Tabel 5. Efter døden?


Der er således en ud af seks, der ikke synes, at de præsenterede alternativer er tilstrækkeligt dækkende for deres egen tro. Dette kan fortolkes som en bestræbelse på at holde sig væk fra kasser konstrueret af andre og give udtryk for sin egen unikke religiøsitet/spiritualitet. Når de selv formulerer deres tro, viser der sig nemlig alligevel en tro på genfødsel, eksempelvis at ”der er noget efter livet. Genfødt efter en periode i noget”, ”evig genfødsel – jorden kun én station” eller ”genfødsel i 7 liv, derefter ikke mere”. Et andet tema, der gentager sig i flere af deres egne formuleringer, er ”sjælen”. Det kan være ”vores sjæl genfødes”, ”sjælen bliver frigivet”, ” Sjælen lever videre” eller ”sjælen samles i universet”.

Forskellen mellem dem, som er inspireret af buddhisme/hinduisme, og dem, som er inspireret af kristendommen, er meget lille i denne sammenhæng. Det er således ligegyldigt, om man siger, at man er inspireret af buddhisme/hinduisme eller kristendom, når det handler om, hvad man tror der sker efter døden. Lidt mere end 40 % siger, at de tror på genfødsel, og ingen tror på en/et kommende himmel/helvede. Det kan også bemærkes, at troen på genfødsel er lige stor, hvad enten man har fået en udpræget kristen opdragelse, eller man slet ikke er kristent opdraget.

I denne henseende er der væsentlige forskelle sammenlignet med den danske befolkning som helhed. Her er det mere end 40 %, der tror på genfødsel, mens den tilsvarende andel i befolkningen generelt, ifølge Værdiundersøgelsen 2008, ikke er mere end 17 %. 

Gudsopfattelse

En anden ting, der blev spurgt ind til, var, om de havde en tro på en gud, og hvad der i givet fald kendetegnede denne. Her fik respondenterne mulighed for at markere maksimalt tre svar. Flertallet syntes også, at et enkelt svar ikke var tilstrækkeligt til at udtrykke deres eget gudsbillede. I gennemsnit blev to forskellige svarmuligheder brugt. 


Tabel 6. Gudsopfattelse.

Blandt dem, der siger, at de har en tro på en gud, er det kun en tredjedel, der markerede en af svarmulighederne. Den mest almindelige af disse var opfattelsen af gud som en ”upersonlig højere magt, kraft eller energi” (16 %), og de øvrige var fordelt mellem en gud indeni (7 %), en personlig gud (6 %) og en gud overalt (3 %). Også denne tendens hos mange til at markere flere af de præsenterede alternativer kan fortolkes som et forsøg på at betone det unikke individ.

Her kan det også være af interesse at sammenligne med den danske befolkning. I Værdiundersøgelsen fra 2008 havde man dog kun mulighed at markere en af svarmulighederne. Her viser det sig, at samme procentandel som de besøgende på messen har en tro på en gud, som man kan have en personlig relation til. Derimod er der stor forskel med hensyn til troen på en upersonlig magt, hvilket 36 % af befolkningen havde markeret, mens den tilsvarende andel blandt messegæsterne var 60 %.

En stor andel (16 %) af vores respondenter gav udtryk for en tro både på en upersonlig magt, en gud indeni og en gud overalt i naturen, og lidt flere (18 %) kombinerede tro på en gud, der er til stede overalt i naturen, med en tro enten på en gud indeni i mennesket (9 %) eller en upersonlig magt (9 %). Ingen af disse kombinationer er direkte modstridende, men kan ses som udtryk for panteistisk tro.

I svarene på dette spørgsmål ser man en noget tydeligere sammenhæng med religiøs/spirituel inspiration, end man gjorde i spørgsmålet om, hvad der sker efter døden. Dette gør sig dog kun gældende i forhold til en af gudopfattelserne, nemlig den om gud som en upersonlig magt. Op mod tre fjerdedele af dem, der var inspireret af buddhisme/hinduisme, gav udtryk for denne tro. Blandt dem, der var inspireret af kristendommen, begrænser den tilsvarende andel sig til lidt over halvdelen. En fjerdedel af dem, der var inspireret af indisk religion, udtrykker også en tro på en gud, som man har en personlig relation til, det traditionelle kristne syn. Blandt dem, som giver udtryk for at være inspireret af kristendommen, siger omtrent samme andel, overraskende nok, det samme. En dobbelt så stor andel af de kristent inspirerede giver udtryk for en panteistisk tro.

Her kunne man også have forventet, at de, som har fået en udpræget kristen opdragelse, i højere grad skulle have sagt ja til en tro på en gud, man kan have en personlig relation til, men dette er ikke tilfældet. I stedet for er gudsopfattelse helt uafhængig af, om man har fået en kristen opdragelse eller ej. 

Tro på paranormale fænomener

En anden type af trosforestillinger er troen på paranormale fænomeners fakticitet. Alle påstande i tabellen nedenfor kan siges at være udtryk for denne type af tro, til trods for at kun en af dem eksplicit omhandler dette. ”Der findes paranormale fænomener” er også den påstand, som den største andel (86 %) har erklæret sig enig i. Det er således åbenlyst, at troen på paranormale fænomener er noget meget udbredt blandt respondenterne.

Denne konklusion bliver understreget af den store andel, der udtrykker en tro på, at der findes mennesker, der kan se ind i fremtiden (79 %), og som tror på, at døde mennesker går igen (69 %). Det er heller ikke kun et spørgsmål om at have en tro på, at døde mennesker går igen, en stor del (43 %) har således også selv haft kontakt med afdøde. Desuden har halvdelen en tro på astrologi, dvs. betydningen af det stjernetegn, man er født i, for et menneskes personlighed. 


Tabel 7. Hvordan stiller du dig i forhold til følgende udsagn? (I procent).

En større andel af kvinder end mænd er enige i samtlige disse påstande, men der er kun signifikante forskelle i forhold til påstanden om, at det forekommer, at døde mennesker går igen, hvilket 76 % af kvinderne og 57 % af mændene er enige i.

I forhold til samtlige påstande er det dem med højt engagement indenfor det alternative miljø, der scorer højest, og dem med lavt engagement, der scorer lavest. De største forskelle med hensyn til engagementsniveau er påstanden om, at døde går igen, og at man selv har haft kontakt med døde. Næsten alle (92 %) med det højeste engagement er enige i, at døde går igen, mens det samme kun gælder halvdelen (50 %) af dem med lavest engagement. Desuden har tre ud af fire blandt de førstnævnte selv været i kontakt med afdøde, mens denne andel er en ud af fem (22 %) blandt de sidstnævnte. Også i påstanden om betydningen af stjernetegn er forskellen markant. To ud af tre højt engagerede i det spirituelle miljø er enige heri, mens det samme gælder en ud af fem af de lavt engagerede.

Når man ser på, hvilken indflydelse inspiration fra kristendom hhv. buddhisme har på holdningen til disse fænomener, viser det sig, at inspiration fra kristendom ikke har nogen betydning. Derimod er indflydelsen fra buddhisme signifikant i forhold til alle påstande med undtagelse af en (der findes mennesker, der kan se ind i fremtiden), og det på den måde, at inspiration herfra har ført til, at en større andel er enig i påstandene. 

Religiøs praksis

Af ovenstående fremgår det, at de besøgende på messen ikke adskiller sig noget særligt fra befolkningen generelt med hensyn til gudstjenestebesøg. I forhold til en anden praksis, der kan fortolkes som religiøs, nemlig meditation, er der på den anden side tydelige forskelle. To tredjedele af messegæsterne siger, at de mediterer. Det er en større andel end i befolkningen som helhed, hvor halvdelen siger, at det hænder, at de beder eller mediterer.[1]  

Blandt vores respondenter er der i øvrigt en femtedel, der mediterer dagligt, og yderligere en tredjedel, der mediterer mindst en gang om ugen. I denne henseende er der signifikante forskelle mellem mænd og kvinder, idet en væsentlig større andel af mænd end kvinder mediterer dagligt (31 hhv. 16 %), mens en større del af kvinderne end mændene sjældent mediterer (22 hhv. 2 %).

”Meditation” kan opfattes på mange og meget forskellige måder. For at få en vurdering heraf blev respondenterne også spurgt om grunden til, at de mediterer. De blev præsenteret for at antal mulige grunde og blev bedt om at markere maksimalt tre af disse.


Tabel 8. Årsager for meditation? (I procent).

Generelt er den mest almindelige grund til at meditere ”at opnå kontakt med mit indre selv”. Dette har to tredjedele angivet, og lidt mere end halvdelen har angivet ”at undgå eller modvirke stress” (53 %). En tredjedel har enten angivet ”at opnå kontakt med en højere kraft” (37 %), ”at finde flere ressourcer til hverdagens gøremål” (35 %) eller ”at ændre min bevidsthedstilstand” (30 %).

Det er kun i forhold til ”at ændre min bevidsthedstilstand”, at der er statistisk signifikante forskelle mellem mænd og kvinder. Halvdelen af mændene angiver dette, mens kun en ud af fem kvinder gør det samme.

Ved en sammenligning mellem uddannelsesgrupperne er der markante forskelle mellem høj uddannelse og lav uddannelse i fem tilfælde. Der er en klart større andel af de lavt uddannede end af de højtuddannede, som begrunder meditationen med at ”undgå eller modvirke stress”, ”få kontakt med en højere kraft” og ”kunne helbrede og behandle andre”. Det modsatte er gældende for ”finde flere ressourcer til hverdagens gøremål” og at ”ændre min bevidsthedstilstand”. I forhold til de andre grunde er forskellene ikke signifikante.

Man kunne også forvente, at der var forskelle i motiverne bagved meditation, afhængigt af om man er meget engageret i det spirituelle miljø eller ej. Kun i forhold til et af de præsenterede motiver viste der sig en sådan forskel. Det var det sidste, ”for at prise eller takke en højere kraft”. Blandt dem med et lavt engagement var der ikke nogen, der så dette som et motiv for meditation, mens det var næsten 30 % blandt de højt engagerede.

Om man er inspireret af kristendommen, har ikke nogen betydning for grunden til meditationen. En sådan indflydelse ser man både fra buddhisme og hinduisme i forhold til en af de nævnte grunde. Denne grund er ”for at kunne helbrede og behandle andre”, hvilket bliver nævnt af flere af dem, som er inspireret af disse religioner, end af dem, som ikke er. En kristen opdragelse viser sig kun at have betydning i forhold til en af de præsenterede grunde, ellers er der ikke nogen signifikante forskelle. Det afvigende tilfælde er ”for at prise eller takke en højere magt”. Lidt mere end halvdelen af dem med en udpræget kristen opdragelse angiver dette som en grund til meditation, mens det er begrænset til en ud af seks blandt dem, der kun i lille grad eller slet ikke har fået en kristen opdragelse.

En anden praksis, der kan karakteriseres som religiøs/spirituel, er at konsultere sit horoskop, og dette er noget, knap halvdelen gør i det mindste en gang imellem. Det er dog kun knap en femtedel, der gør det så tit som mindst en gang om måneden. 

Tabel 9. Hvor tit konsulterer du dit horoskop for at få at vide, hvad der skal ske i fremtiden?(I procent).

Tre fjerdedele af de højtuddannede konsulterer aldrig deres horoskop, og de resterende gør det sjældnere end en gang om måneden. Blandt dem med lav uddannelse er det på den anden side en ud af tre, der gør det mindst en gang om måneden eller oftere. Endvidere er der kun lidt over en fjerdedel (29 %), der aldrig gør det.  


[1] Værdiundersøgelsen 2008.

Andre praksisformer

Respondenterne blev også spurgt om deres deltagelse i en mængde andre aktiviteter, der med en bred definition kan betragtes om religiøse praksisser. Det mest almindelige er at have praktiseret yoga/meditation og at have brugt alternativ behandling. Dette har nemlig mere end tre fjerdedele gjort, og det er også noget, mange praktiserer, da undersøgelsen finder sted. Da var det ikke mindre end 43 %, der praktiserede yoga/meditation, og 34 %, der brugte alternativ medicin. Der er også mange (65 %), der på et tidspunkt har deltaget i selvudviklingskursus, og da undersøgelsen finder sted, gør en ud af seks det. Deltagelse i regressionsterapi, shamanisme eller kanalisering er ikke så almindeligt, men mellem en tredjedel og en fjerdedel har også prøvet det.

Tabel 10. Har du erfaret/prøvet noget af det følgende (sæt kryds ud for hver oplevelse/aktivitet i den svarmulighed, som samlet set passer bedst)? (I procent).

Den kendsgerning, at man er inspireret af kristendommen, har ikke nogen signifikant betydning i forhold til deltagelse i nogen af de nævnte praksisser. Ej heller om man har fået eller ikke fået en kristen opdragelse, har nogen betydning. En sådan indflydelse viser både buddhisme og, ikke mindst, hinduisme sig at have. Inspiration fra buddhisme og inspiration fra hinduisme har nemlig en positiv indflydelse på, om man har deltaget i yoga/meditation og i shamanisme. Det samme gælder for inspiration fra hinduisme i forhold til både selvudviklingskurser, spiritistiske seancer og kanalisering.

Ikke overraskende er det dem, der er blevet defineret som højt engagerede i det alternative miljø, der har deltaget mest i disse aktiviteter. Der er dog en type af aktivitet, der er en undtagelse fra denne regel, og det er deltagelse i spiritistisk seance. Deltagelse heri har ikke nogen sammenhæng med grad af engagement.

Holdninger

Afslutningsvis blev der spurgt ind til de besøgendes holdninger til et antal påstande, der på forskellige måder gav udtryk for individualistiske holdninger. Baggrunden herfor var et ønske om at teste den hyppige påstand om, at den nye type af religiøsitet/spiritualitet er en funktion af den øgende individualistiske tilgang i det senmoderne samfund. 


Tabel 11. Hvad er din indstilling til følgende udsagn? (I procent, n=114-122).

Den aktuelle hypotese blev også bekræftet. At ansvaret ligger hos individet, er en holdning, som er meget klar blandt disse respondenter. Ikke mindre end ni ud af ti (93 %) mener nemlig, at ”ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv”. En ikke helt så stor andel, men næsten tre ud af fire (73 %) fører denne holdning et trin videre, da de erklærer sig enige i, at ”man ikke skal prøve at tage ansvar for andres liv, idet enhver selv er ansvarlig for sit liv”. Tiltroen til sig selv bliver også accentueret, idet tre ud af fire er enige i, at de ”har den styrke og de resurser indeni, der er nødvendige for at kunne håndtere enhver situation”. Når tingene bliver sat på spidsen, trækker nogle sig dog tilbage. Det er nemlig ikke mere end halvdelen (48 %), der er enige i, at ”alle, der ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom”.

Spejlbilledet af denne fokusering på individet og dets ansvar og muligheder er den negative vurdering af, at samfundet eller traditioner tager ansvaret og mulighederne væk fra individet. Dette bliver tydeligt ved, at næsten syv ud af ti (69 %) er enige i, at ”mennesker i dag er alt for afhængige af forskellige typer hjælp fra samfundet”, og at fem ud af seks (84 %) er enige i, at ”forskellige traditioner kan være til hinder for, at et individ kan udfolde hele sit iboende potentiale”.

Den individualistiske holdning til religion/spiritualitet kommer til udtryk i holdningen til traditioners negative påvirkning, men den kommer også til udtryk i reaktionerne på påstanden om, at ”personlig spiritualitet er vigtigere end at tilhøre en religion”. Kun et individ er uenigt i dette, samtidig med at to tredjedele (66 %) er enige. Det betyder, at næsten en tredjedel hverken erklærer sig enige eller uenige heri. Det betyder, at denne påstand er det, som absolut den største andel har haft problemer med at tage stilling til.

Denne positive holdning til individets muligheder får også en forklaring, idet næsten ni ud af ti (87 %) er enige i, at ”med positiv tænkning udvikles livet også i den retning, man ønsker det”. En væsentlig mindre andel (48 %) ønsker fuldt ud at acceptere konsekvenserne heraf, nemlig at alle har mulighed for at få succes og rigdom.

Det kan være interessant at se nærmere på den gruppe, der mener, at deres opdragelse i høj grad har været præget af kristendommen, i forhold til nogle af disse udsagn. At man kan være ”religiøs uden at gå til gudstjeneste eller tro på bestemte dogmer”, er alle uden undtagelse enige i. Det samme er gældende for næsten alle i forhold til udsagnet om, at traditioner kan være til hinder for udfoldelsen af det iboende potentiale. Derimod er det kun halvdelen, der siger, at personlig spiritualitet er vigtigere end at tilhøre en religion, hvilket er den laveste andel blandt ”opdragelsesgrupperne”. I forhold til disse udsagn har der ikke været nogen statistisk signifikante forskelle, afhængigt af om man i høj grad eller slet ikke har fået en kristen opdragelse. Det er der derimod i reaktionen på udsagnet om, at mennesker i dag er alt for afhængige af forskellige typer af hjælp fra samfundet. Her har op mod halvdelen af dem med kristen opdragelse erklæret sig uenige, hvilket kun er tilfældet for 4 % af dem, der slet ikke har fået den type af opdragelse.

Den religiøse inspiration har en meget lille indvirkning på disse holdninger. Der er dog muligt at se en indvirkning i nogle tilfælde. De, der er inspireret af kristendommen, er nemlig for en større dels vedkommende uenige i, at mennesker i dag er alt for afhængige af hjælp fra samfundets side, end dem, som ikke er inspireret heraf, dvs. samme tendens, som vi så i forhold til kristen opdragelse eller ej. Endvidere skiller de, der er inspireret af buddhisme, sig ud i forhold til to af holdningsspørgsmålene. Dels er de mere enige i påstanden om den positive tænknings betydning end dem, som ikke er inspireret heraf, dels gælder det samme for påstanden om, at man ikke skal prøve at tage ansvaret fra andre, da alle har ansvaret for deres eget liv.

Opsummering

Den karakteristiske besøgende ved Krop-Sind-Ånd Helsemessen i Aarhus 2011 var en kvinde mellem 40 og 59 år med god uddannelse (kort eller mellemlang videregående uddannelse) og arbejde indenfor et individorienteret erhverv. Det vil sige de samme karakteristika, der har vist sig ved flere tidligere undersøgelser af det spirituelle miljø både i Danmark og udenfor.

Man føler sig slet ikke fremmed overfor den danske folkekirke. Medlemskab af kirken og gudstjenestebesøg er på samme niveau som i befolkningen generelt. Det skal også bemærkes, at fire ud af fem siger, at de har fået en kristen opdragelse, i det mindste i nogen grad.

Det vil dog ikke sige, at mødet med det alternative/spirituelle miljø er noget nyt for dem. Man har nemlig i vid udstrækning besøgt denne type af messe tidligere, og næsten alle havde været til behandling hos en alternativ behandler. Disse to helt individuelt tilrettelagte aktiviteter er således meget almindelige blandt de besøgende, hvilket ikke kan siges om tilknytning til mere organiserede former for spiritualitet. Kun en ud af ti er medlem/formelt knyttet til en religiøs/spirituel gruppe (ved siden af folkekirken). En anden individuel aktivitet er at læse spirituelle bøger eller tidsskrifter, men dette er slet ikke så almindeligt som at besøge en alternativ behandler, men klart mere almindeligt end at være medlem af en religiøs/spirituel gruppe.

Respondenterne blev også spurgt om, hvordan de i religiøs henseende ønskede at betegne sig selv. De fik her mulighed for at markere en eller flere af otte forskellige betegnelser. Næsten alle markerede mere end et af de præsenterede alternativer. Dette er også en stærk indikation af den individuelle tilgang, der præger miljøet. Man ønsker ikke at placere sig i en enkelt kasse sammen med en masse andre, men at understrege sin individualitet ved at give et mere nuanceret billede af sig selv.

De mest populære enkeltbetegnelser var ”åndeligt/spirituelt søgende” (83 %), ”humanist” (76 %), ”kristen” (50 %) og ”religiøs” (41 %). At være åndeligt/spirituelt søgende er en del af, hvordan man betragter sig selv, men kun en del. Mange af dem, som erklærede sig som åndeligt/spirituelt søgende, gav også udtryk for at være humanister (76 %), kristne (53 %) og religiøse (43 %). Det opfattes tydeligvis ikke som et modsætningsforhold at se sig selv som spirituel og religiøs eller kristen på samme tid.

Tendensen til at give sig selv flere betegnelser får en mulig forklaring, når respondenterne bliver spurgt om, hvad der har været inspirationskilder for deres religiøse/spirituelle ståsted. Buddhismen har været inspiration for mange (62 %), men det samme kan siges om kristendom (55 %). Det viser sig også, at helt uafhængigt af, om man betegner sig som kristen, søgende, religiøs eller humanist, er buddhisme og kristendom de vigtigste inspirationskilder.

I denne henseende har opdragelsen tydeligvis en betydning. Af dem, der har fået en udpræget kristen opdragelse, opgiver fire ud af fem kristendom som en inspirationskilde, mens den tilsvarende andel af dem, der kun i lille grad eller slet ikke har fået en kristen opdragelse, er to ud af fem. På tilsvarende måde ses buddhisme som en inspiration hos en mindre andel af dem, der har fået en udpræget kristen opdragelse, end af dem, hvis opdragelse kun er en smule præget af kristendommen.

Respondenterne blev også spurgt ud om deres trosforestillinger. Med hensyn til troen på, hvad der sker efter døden, er det dominerende svar genfødsel. I den henseende er det ligegyldigt, om man er inspireret af kristendom eller af de østlige religioner. Ligeså er det ligegyldigt, hvilken grad af kristen opdragelse man fået.

Med hensyn til gudsbilleder er panteistiske gudsforestillinger dominerede, mere end halvdelen har angivet tro på ”en upersonlig magt, kraft eller energi” (60 %), ”at gud er noget, der snarere findes inden i end uden for mennesket” (54 %) og ”at gud er til stede overalt i naturen” (51 %). Derimod har kun en ud af fem svaret: ”Jeg tror på en gud, som man kan have en personlig relation til”, det vil sige den traditionelle kristne gudsopfattelse. Her skal bemærkes, at respondenterne også her kunne markere op til tre af svarmulighederne, og at kun en tredjedel nøjedes med at markere en. To tredjedele mente således, at deres gudsbillede var så komplekst, at det ikke var muligt at dække det med en af de givne svarmuligheder. Her ser man en noget tydeligere sammenhæng mellem inspirationskilde og svar end i forhold til spørgsmålet om, hvad der sker efter døden. Af dem, der er inspireret af de østlige religioner, har næsten tre ud af fire markeret svaret om gud som en upersonlig magt, kraft eller energi. Dette betyder dog ikke, at de, der er inspireret af kristendommen, helt tager afstand fra denne gudsopfattelse. Slet ikke, men andelen med denne gudsopfattelse er her noget mindre, lidt over halvdelen. Her kan også tilføjes, at graden af kristen opdragelse slet ikke havde nogen indvirkning på gudsopfattelse.

Endvidere kan man sige, at troen på paranormale fænomener er meget udbredt blandt respondenterne. Det, som flest er enige i, er, at tankeoverføring og clairvoyance er en fakticitet (86 %), og at der findes mennesker, som kan se ind i fremtiden (79 %). En stor del har også en tro på, at døde mennesker kan gå igen (69 %), og at et menneskes personlighed i høj grad er bestemt af, hvilket stjernetegn man er født i (49 %). Det, den mindste andel, men alligevel godt fire ud af ti, er enige i, er: ”Jeg har selv haft kontakt med afdøde mennesker.”

Ud fra spørgsmålene om tidligere besøg på messen, besøg hos alternativ behandler, og i hvilken grad man læser spirituelle bøger/tidsskrifter, konstrueredes en ny variabel, der fik betegnelsen ”engagement i det alternative miljø”. Denne variabel viste sig at have stor betydning i denne sammenhæng. Dem med højt engagement indenfor det alternative miljø scorer højest, og dem med lavt engagement scorer lavest. Den tydeligste forskel er i forhold til påstanden om, at det forekommer, at døde mennesker går igen. Det er næsten alle (92 %) med højt engagement enige i, mens den tilsvarende andel af dem med lavt engagement er begrænset til halvdelen (50 %).

En populær praksis blandt informanterne er meditation, hvilket omtrent to tredjedele gør i nogen grad. 20 % gør det dagligt, og yderligere en tredjedel mindst en gang om ugen. Der blev spurgt ind til, hvorfor man mediterer. Her gør især to grunde sig gældende, idet mere end halvdelen opgiver dem. Den ene er ”for at opnå kontakt med mit indre selv” (65 %), og den anden ”for at undgå eller modvirke stress” (53 %). Yderligere tre grunde angiver omtrent en tredjedel: ”for at opnå kontakt med en højere kraft”, ”for at finde flere resurser til hverdagens gøremål” og ”for at ændre min bevidsthedstilstand”. Her fremgår det tydeligt, at der findes både sekulære (instrumentelle) og mere eksplicit religiøse/spirituelle grunde til meditation. Betydningen af den religiøse opdragelse er i denne sammenhæng meget begrænset. Kun i forhold til ”for at prise eller takke en højere magt” er der signifikante forskelle. Forskellen ligger i, at dem med en høj grad af religiøs opdragelse har angivet denne grund i væsentligt højere grad end de øvrige.

Endelig blev respondenterne spurgt om deres holdninger til påstande, der på forskellige måder gav udtryk for individualistiske holdninger. De holdninger, som mere end 80 % var enige i, var: ”Man kan være religiøs uden at gå til gudstjeneste eller tro på bestemte dogmer” (95 %), ”ethvert individ har ansvaret for og muligheden for at forandre sit liv” (93 %), ”hvis man tænker positivt, udvikles livet i den retning, man ønsker det” (87 %) og ”forskellige traditioner kan være til hinder for, at et individ kan udfolde sit iboende potentiale” (84 %). De øvrige påstande, med undtagelse af en, var op til omkring to tredjedele enige i. Undtagelsen var påstanden om, at ”alle, som ønsker det, har mulighed for at få succes og rigdom”, hvilket knap halvdelen (47 %) var enige i. Af disse holdninger kan man udlæse en meget tydelig tendens til, at dette miljø i høj grad er et individualistisk præget miljø, hvilket der også har været indikation på tidligere.

Her kan det være interessant at se særligt på, om en kristen opdragelse har en betydning for, hvilken holdning man har til disse påstande. Den eneste påstand, hvor der foreligger statistisk signifikante forskelle mellem dem med en udpræget kristen opdragelse og dem uden, er udsagnet om, at mennesker i dag er alt for afhængige af forskellige typer af hjælp fra samfundet. Næsten halvdelen af dem med kristen opdragelse er uenige i dette, mens det samme kun gælder for 4 % af dem, der slet ikke har fået en kristen opdragelse.

Inspirationskilden for ens eget religiøse/spirituelle ståsted har en meget lille betydning for, hvordan man forholder sig til disse påstande. Det viser sig dog, at dem med buddhistisk inspiration i højere grad end andre er enige i påstandene om den positive tænknings betydning og i, at man ikke skal prøve at tage ansvaret fra andre. Endelig har en kristen inspiration til følge, i lighed med den kristne opdragelse, at man i større udstrækning end andre er uenig i, at mennesker er alt for afhængige af hjælp fra samfundet.