Begrebsforklaringer

Anerkendt trossamfund

Et anerkendt trossamfund er et trossamfund som inden 1969 opnåede nogle særlige rettigheder, herunder ret til at udføre vielser med borgerlig gyldighed 'ved Kongelig Resolution'. Tre trossamfund, Den katolske Kirke, Den Reformerte Kirke og Mosaisk Trossamfund havde inden Grundloven opnået tilladelse til at etablere sig i Danmark på trods af, at det generelt ikke var tilladt at træde ud af den Evangelisk Lutherske Kirke. De fik nu status som anerkendte. Mellem 1849 og 1969 anerkendes yderligere seks kristne kirkesamfund, alle ankommet med immigranter: Metodistkirken (1865), Svenska Gustafskyrkan (1913), Den ortodokse Russiske kirkes menighed (Alexander Nevsky kirken) (1915), den anglikanske og engelske St. Albans kirke (1949), Baptistkirken (1952) og den norske Kong Haakons kirke (1958).
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Borgerlig vielse

Borgerlig vielse er en vielse der udføres af en ikke-religiøs autoritet, dvs. af kommunen, typisk i form af borgmesteren eller en der af borgmesteren er bemyndiget til det (medlemmer af kommunalbestyrelsen eller ansatte i kommunens administration).
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Frikirke

Frikirke kan bruges både i en bred og i en snæver forstand. I bred forstand er en frikirke en kirke, som ikke er afhængig af staten. I den forstand er alle kirker undtagen Folkekirken at forstå som frikirker. I en mere snæver forstand betegner en frikirke en protestantisk, velrenommeret kirke, som udspringer af en vækkelse. Det kunne fx være Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Metodiskkirken eller Pinsekirkerne. Menigheder inden for disse er gået samme i bevægelsen Frikirkenet. Der findes ca. 300 frikirkemenigheder (i den snævre forstand) i Danmark, som tilsammen har ca. 25.000 medlemmer. Ca. halvdelen af menighederne er enten selv et godkendt trossamfund eller tilknyttet en kirke, som er.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

 

Godkendt trossamfund

Godkendt trossamfund er en betegnelse for et trossamfund, som har ansøgt og opnået en særlig status, som bl.a. giver ret til at få bevilget præster eller anden religiøs autoritet inden for andre trossamfund, og at disse ledere kunne få tilladelse til at udføre vielser med borgerlig gyldighed. Kategorien godkendt trossamfund blev indført med ægteskabsloven af 4. juni 1969, som åbnede for, at præster inden for trossamfund kunne bemyndiges til at udføre vielser med borgerlig gyldighed. Indtil omkring 1998 blev disse trossamfund dog ikke betegnet som godkendte trossamfund men blot som trossamfund med vielsesbemyndigelse. Fra omkring 1998 begynder myndighederne at benytte betegnelse ’godkendte trossamfund’ enten for disse trossamfund eller som en samlet betegnelse for alle de trossamfund, der har vielsesbemyndigelse i erkendelsen af, at ”trossamfunds behov netop er videre end blot vielsesbemyndigelsen”[1]. Det er statens generelle holdning, at skellet mellem anerkendte og godkendte trossamfund er historisk betinget, og at der ikke bør gøres forskel. Alle anerkendte og godkendte trossamfund har vielsesbemyndigelse, men kun de anerkendte trossamfund har adgang til at navngive og udskrive attester fra deres kirkebøger med borgerlig gyldighed. Præster i godkendte trossamfund har kun ret til at foretage vielser, hvis de er bemyndiget af Familiestyrelsen. Indtil omkring 2004 var det en betingelse for at blive godkendt at man havde et vielsesritual. Dette er ikke længere tilfældet.
[1] Se fx Lisbet Christoffersens artikel ”Ved Lov?”, Ugeskrift for Retsvæsen 1998, p. 508.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Kirkelig vielse

Kirkelig vielse er en betegnelse for enhver religiøs vielse. Kirkelig vielse kan foretagelse inden for Folkekirken såvel som i et af de anerkendte eller godkendte trossamfund.

(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab er en religiøs markering af ægteskabet. I Folkekirken kan man vælge om ritualet ved velsignelse skal udformes så det ligner et kirkebryllup mest muligt eller det skal være tydeligt forskelligt fra et kirkebryllup. Ved et kirkeligt bryllup stilles parret to spørgsmål. Ved den kirkelige velsignelse af borgerligt indgået ægteskab kan der også stilles spørgsmål. Der er dog den afgørende forskel, at kirkebrylluppets første spørgsmål: "Vil du tage N.N., som hos dig står, til din ægtehustru/ægtemand?" ikke stilles. Det har parret jo allerede svaret på. Ønsker parret det, kan de svare på vielsesritualets andet spørgsmål: "Vil du elske og ære og leve med hende/ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?" Parret kan vælge at udelade tilspørgslen, så den kirkelige markering mere får karakter af en gudstjeneste. Oftest vil den kirkelige velsignelse være af par, som er blevet viet på rådhuset.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Medlem af et trossamfund

Medlemmer af et trossamfund defineres forskelligt i de forskellige trossamfund. I databasen markeres med * hvordan medlemtilslutningen for trossamfundet er opgjort.

  • * Kun voksne medlemmer
  • ** Voksne og børn tælles som medlemmer
  • *** Kun døbte voksne og børn tælles som medlemmer
  • **** En familie tælles som ét medlem

Det er vigtigt at tage højde for at medlemstal skal ses ind i den konkrete sammenhæng i et givent trossamfund. Det er derfor et nødvendigt at huske at tage højde for f.eks. forskellene i medlemsdefinitioner eller andre forhold, som kan spille ind på analysen af en eventuel udvikling i medlemstal.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, 2016)

Menighed

En menighed er siden 2000 blevet brugt i forvaltningspraksis som betegnelse for en mindre gruppe eller afdeling inden for eller i relation til et af de anerkendte eller godkendte trossamfund, typisk inden for verdensreligionerne.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)

Migrantmenighed

En migrantmenighed er en forsamling på mindst 10 personer der jævnligt mødes og dyrker deres religion på et andet sprog end dansk ved en præst eller leder, der ikke er etnisk dansk. Migrantmenigheder kan være både kristne, muslimske, buddhistiske og andet. Migration betyder ”bevægelse” eller ”vandring”, og betegner en given gruppe menneskers bevægelse fra ét sted til et andet.
(Kilde: Marie Vejrup Nielsen, Religion i Danmark 2011)