‘Muhajirah’ - ‘martyrkone’ eller ‘moder af islam’
– ’Den muslimske kvinde’ i dansk salafi-jihadi propaganda på social medier. Oplæg af Sara Jul Jacobsen ved frokostseminar, arrangeret af Center for SamtidsReligion
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
AU, Nobelparken, bygn. 1453, lokale 415, Jens Chr. Skous Vej 3
Sara Jul Jacobsen er ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og sprogmødestudier på Roskilde Universitet og forsker i, hvordan såkaldte danske salafi-jihadi grupper diskursivt konstruerer den muslimske kvinde på sociale medier. Hun er kandidat i Religionsvidenskab med sidefag i Statskundskab fra Aarhus Universitet.
Oplægget vil præsentere Sara Jul Jacobsens ph.d.-projekt. Projektet er tredelt. Første del beskæftiger sig med de danske selv-erklærede Salafi-jihadi gruppers religiøs-politiske ideologi, mere specifikt den normative konstruktion af Salafi-Jihadisme herunder især konstruktionen af kvindens rolle i jihad. Anden del af projektet ser nærmere på konstruktionen og positioneringen af den muslimske kvinde i dansk Salafi-Jihadisme online. Imens sidste del ser på, hvordan kvinderne selv diskursivt forhandler denne online konstruktion, samt hvordan nogle positioner ikke er til forhandling.