Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Konflikt i en af Danmarks mest kendte moskeer

Lene Kühle, professor MSO ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, har i forbindelse med tilblivelsen af sin seneste bog om Danmarks moskeer, fået aktindsigt i en omfattende sag, som kan betyde, at den bedst finansierede moske i Danmarkshistorien, meget vel kan ske at måtte dreje nøglen om.

21.02.2020

Konfliktens omdrejningspunkt er Hamad Bin Khalifa Civilization Center – kan du uddybe?

-Moskeen er kendt i offentligheden som moskeen på Rovsingsgade. Blandt muslimer er moskeen også kendt som Qatarmoskeen eller Khalifamoskeen med henvisning til det officielle navn Hamad Bin Khalifa Civilization Center. I officielle sammenhænge benyttes imidlertid også betegnelsen Khayr El-Barriya Moskeen.

Hvordan har moskeen været finansieret?

-Den største bidragsyder er en offentligt kendt donation fra Emir Hamad bin Khalifa gennem den statslige instans Private Engineering Office (PEO), men der har tilsyneladende også været to hidtil ukendte donationer fra henholdsvis Quatar Charity og Munazzamat Al-Dawah. Samlet donation har været på 227 millioner kroner, hvor de to sidstnævnte donorer har ydet et bidrag på 5 mio. Euro, men efterfølgende krævet dem tilbagebetalt, fordi de hævdede, at de havde fået lovning på, at deres donation ville gå til finansiering af en moske i Aarhus.

På trods af en massiv økonomisk indsprøjtning står moskeen nu i store økonomiske problemer – hvad skyldes det?

-Det skyldes, ifølge sagens akter, en særlig fondskonstruktion og tilgang til bestyrelsesarbejdet. Der har fra starten været en kløft mellem, hvad de udenlandske donorer mente, de havde givet penge til og de behov, som fondsbestyrelsen så. Konflikten handler imidlertid også om forholdet til udenlandske donorer, og hvad der følger med donationer. Etablering af en lang række forskellige organisationer hver med deres bestyrelse er også et centralt element i konflikten. 

Hvordan er sagen startet, og hvordan har du fået indsigt i den?

-Jeg har søgt om aktindsigt i sagen, fordi jeg i forbindelse med min seneste bog Danmarks moskeer er blevet bekendt med en konflikt i Hamad Bin Khalifa Civilization Center. Sagen starter, ifølge sagtsakterne, allerede den 1. oktober 2015, da Civilstyrelsen modtager et brev fra to medlemmer af henholdsvis bestyrelsen for Københavns Store Fond og Støtteforeningen for Københavns Store Fond. De to medlemmer retter henvendelse for at påpege en lang række uregelmæssigheder. En henvendelse, der nu har resulteret i et meget omfattende sagskompleks på mange tusind sider. Københavns Store Fond er den fond, der står bag moskeen på Rovsingsgade. 

Hvad kan man lære af sagen?

-Generelt er der pengemangel i de fleste danske moskemiljøer. Det er kun omkring en tredjedel af moskeerne, der har ansat en imam, og de fleste af de ansatte imamer er udsendt af den tyrkiske stat. De meget store økonomiske bidrag, fonden bag moskeen i Rovsingsgade har modtaget, har utvivlsomt tiltrukket andre fra de danske moskemiljøer med henblik på at hente bidrag. I nogle tilfælde kan ønsket om et lån fra en islamisk fond bunde i, at man opfatter det som problematisk at tage lån i banker og kreditforeninger, da man mener, det er imod islam at betale renter. Fondskonstruktionen kan potentielt åbne mulighed for at samle midler, der kan komme en større gruppe af danske muslimer til gode. Men konflikterne i fonden viser, at der ikke har været tilstrækkelig finansiel viden blandt fondens medlemmer. 

Læs hele Lene Kühles forskningsartikel om sagen 


Fakta

Lene Kühle er ph.d., professor MSO ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun har særligt forsket i europæisk islam, religiøs pluralisme og forholdet mellem religion og lovgivning. Aktuel med bogen ”Danmarks Moskéer – mangfoldighed og samspil”, der er skrevet med Malik Larsen, og som netop er udgivet på Aarhus Universitetsforlag. 


Yderligere information

Lene Kühle, professor MSO
Mobil 2427 6427 
Mail: lk@cas.au.dk

Arts