Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny rapport afdækker hinduisme i og udenfor Danmark

Hvilken forandring er der sket med hinduisme i Danmark de sidste ti år? Og hvorfor er Indien med hinduismen som omdrejningspunkt en interessant case, når forholdet mellem corona-virus og religion diskuteres? Det giver rapporten ”Religion i Danmark” blandt andet svar på. Rapporten er netop udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.

05.03.2021 | Anja Kjærgaard

Center for Samtidsreligion har netop udgivet ”Religion i Danmark 2020”.

Antallet af indviede hindutempler i Danmark er på ti år vokset til det dobbelte, mens antallet af anerkendte trossamfund og hindurelaterede grupper stort set er uforandrede. Det er en af konklusionerne i rapporten ”Religion i Danmark”, som bidrager med det mest komplette overblik over religion i dagens Danmark, og som udgives af Center for Samtidsreligion. 

Et af fokusområderne i rapporten er hinduismens udvikling i Danmark, som lektor i Religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger blandt andet har skrevet en artikel om. 

Hun understreger, at det er vigtigt først at skelne mellem anerkendte og ikke-anerkendte trossamfund i relation til hinduismen i Danmark. Det skyldes, at det er svært for hinduistiske grupper at blive anerkendt som trossamfund, fordi de ikke passer ind i de kriterier, kirkeministeriet sætter. For eksempel har mange ikke en trosbekendelse eller særlige uddannelser for præster. 

"Så hvis man ser på den hinduisme i Danmark, der går under kategorien anerkendte trossamfund, er der ikke sket de store forandringer inden for de seneste ti år," forklarer Marianne Qvortrup Fibiger og uddyber:

"Den største forandring, når vi kigger på hinduisme i Danmark, er nok antallet af templer og at der i modsætning til for ti år siden nu også er flere srilankansk tamilske hindutempler på Sjælland." 

En anden stor forandring er, ifølge hende, at der i dag også bor flere hinduer af indisk baggrund end af srilankansk i Danmark. Det har dog ikke betydet, at der er bygget flere indiske hindutempler. Det skyldes nok, at mange af de nytilkomne indiske hinduer ikke anser deres ophold i Danmark som permanent. Det kan man blandt andet se ved, at i modsætning til de srilankansk tamilske hinduer, så har kun få af de nytilkomne hinduer fra Indien fået dansk statsborgerskab.   

Forandring af religiøs praksis under Corona-pandemien

Ud over at afdække hinduismen i Danmark, har Marianne Qvortrup Fibiger også undersøgt hinduismen med vægt på Indien.

"Indien er en interessant case af flere grunde. Primært forstørrer pandemien allerede latente spændinger imellem særligt hindunationalister og den muslimske minoritet. For eksempel så beskyldes muslimerne - i visse tilfælde i en alliance med Kina – for at have været dem, som bragte corona-virusset til Indien. Det er både et tydeligt eksempel på, at konspirationsteorier også trives i Indien, og et eksempel på, hvordan majoriteten ønsker at finde en syndebuk, som kan gives al skyld," fortæller hun.

I det hele taget er der mange perspektiver at forfølge i forholdet mellem religiøs praksis i Indien og corona-pandemien. Pandemien medfører ændrede levemønstre, hvilket ikke er særegent for Indien, men da religion og særligt hinduismen i Indien ofte er en integreret del af dagligdagen, så ser Marianne Qvortrup Fibiger også større forandringer i forhold til religiøs praksis samt nye forklaringer på, hvorfor corona-virusset er opstået, og hvordan virus bekæmpes.

Hinduismen skiller sig nemlig også ud fra andre store verdensreligioner ved ikke at have nogen overordnet institutionel leder, som kan vise vejen i forhold til, hvordan man som hindu bør agere under corona-pandemien, og hvordan virus kan bekæmpes.

Ny corona-gudinde til bekæmpelse af virus

På den baggrund kan der, som tilfældet også er, opstå ”nye” hindugudinder, som for eksempel gudinden Corona-Mardini, som har sygdomsbekæmpende egenskaber. 

”Corona-Mardini er ny gudinde og interessant, fordi det viser et særligt træk ved hinduismen som en adaptiv religion, hvor der op igennem historien er opstået ”nye” gudinder både som forklaring på en sygdom, pandemi eller lignende, og som samtidig også er hende, som kan bekæmpe den. Desuden er Corona-gudinden også blevet et hindunationalt symbol, som hende - der kan frelse ikke kun Indien, men hele verden, fra coronavirusset,” fortæller Marianne Qvortrup Fibiger.

Ud over corona-gudinden, med navn Mardini, så findes der, som nævnt, også andre versioner eller udformninger af gammelkendte gudinder, som nu har fået tilknyttet ekstra corona-virus-bekæmpende egenskaber. Eksemplerne peger, ifølge Marianne Qvortrup Fibiger, på - hvordan det religiøse i Indien kobles til nutidige problemstillinger. En kobling, som virker stærk i et land som Indien, hvor religion og videnskab almindeligvis ikke anses som hinandens modsætninger. 

Fakta

  • Center for Samtidsreligion indsamler, analyserer og formidler viden om religion og religiøsitet i samtiden, især i Danmark, men også på globalt plan.
  • Hvert år udgiver Center for Samtidsreligion et elektronisk tidskrift med tal på godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark. Disse tal har været svært tilgængelige, da oplysningerne ophørte med at være en del af Danmarks Statistiks data i 2001. Dermed udgør den årlige rapport ”Religion i Danmark” det mest komplette overblik over religion i dagens Danmark.
  • Udgivelsen ledsages hvert år af en række baggrundsartikler med et udvalgt fokus. I ”Religion i Danmark 2020” er der fokus på forandringer i perioden 2010-2020 og på udviklingen af anerkendte trossamfund i perioden. Dette gøres både igennem tal og oplysninger om trossamfundene og igennem forskellige forskningsartikler. Derudover er der også en række forskningsartikler om religion og covid-19.

Besøg Religion i Danmarks hjemmeside


Kontakt

Henvendelser angående hinduisme:
Lektor Marianne Qvortrup Fibiger
Afdeling for Religionsvidenskab
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: mf@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2436
Mobil: +45 2281 4586

Henvendelser angående Center for Samtidsreligion og udgivelsen ”Religion i Danmark” generelt:
Centerleder Henrik Reintoft Christensen
Center for Samtidsreligion
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: hc@cas.au.dk
Telefon: 8716 2492
Mobil: 2826 1014

Forskning