En forskergruppe tilknyttet Center for Samtidsreligion har i løbet af efteråret 2020 lavet en større undersøgelse om COVID-19-pandemiens påvirkning på religiøse samfund i Aarhus-området. En undersøgelse, der har udmøntet sig i rapporten: ”Religiøs forandring i en krisetid: Et case-studium af aarhusianske religionsgruppers håndtering af COVID-19-pandemien under og efter samfundsnedlukningen.”

-Den nuværende rapport supplerer en rapport, der udkom i foråret 2020, hvor vi havde fokus på digital mediebrug under pandemien blandt anerkendte trossamfund i Danmark. Vi har nu lavet en opfølgning for at blive klogere på det religiøse landskab under og efter genåbningen, men denne gang med et fokus på offline-aktiviteter i religionsgrupper i Aarhus, fortæller Tina Langholm Larsen, koordinator for undersøgelsen ved Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet og uddyber:

-Den nationale samfundslukning blev i efteråret erstattet af lokale tiltag for at stoppe smittespredningen – det gjorde sig også gældende i Aarhus, hvor der blev iværksat flere lokale smitteinddæmningstiltag på baggrund af høje smittetal. Det har derfor ikke været muligt med et nationalt perspektiv i vores nye rapport, der dog alligevel kan give et kvalitativt indblik i de religiøse forandringer, den pandemiske krisesituation har forårsaget i Danmark.

-Hos en stor del af de deltagende religionsgrupper har man valgt at aflyse alle sociale arrangementer såsom fællesspisning, korsang og studiegrupper. Det vil sige, at det primært er den religiøse praksis og ritualerne, der står tilbage som de centrale samlingspunkter. Det har markante, negative konsekvenser både for de grupper, der baserer sig på en særlig etnisk profil, og for de grupper, der samler folk fra flere forskellige egne af landet og derfor ikke jævnligt mødes. For disse grupper er det sociale samvær afgørende for deres sammenhængskraft og fortsatte eksistens, og de er derfor dybt bekymrede over situationen, lyder det fra Tina Langholm Larsen.

Hun peger også på en anden interessant konklusion i rapporten, hvor enkelte religiøse grupper tager mere vidtrækkende forholdsregler, som rækker ud over myndighedernes officielle retningslinjer. 

Frygt for ikke at leve op til myndighedernes retningslinjer
Der er nemlig, ifølge rapporten, markante forskelle blandt religionsgrupper i Aarhus, når det handler om at leve op til myndighedernes retningslinjer.

-Det, vi kan se, er blandt andet, at de muslimske grupper og hinduerne udtrykker langt større bekymring for at komme til at overtræde myndighedernes retningslinjer og dermed få dårlig omtale. En bekymring, der er langt større end hos de kristne grupper. Det betyder, at førstnævnte gruppe også som følge heraf tager en række forholdsregler, som går en del længere end myndighedernes retningslinjer. Vi ser for eksempel, at disse grupper i højere grad videreformidler regeringens retningslinjer til deres brugere, deres brug af værnemidler er mere ekstensiv, og flere vælger at udelukke udvalgte befolkningsgrupper fra deres aktiviteter, bl.a. kvinder og ældre, lyder det fra Tina Langholm Larsen.

Læs den videnskabelige rapport.

 Fakta om undersøgelsen

• En forskergruppe tilknyttet Center for Samtidsreligion har i løbet af efteråret 2020 lavet en større undersøgelse om COVID-19-pandemiens påvirkning på religiøse samfunds “offline-aktiviteter" i Aarhus-området. En undersøgelse, der har udmøntet sig i rapporten: ”Religiøs forandring i en krisetid: Et case-studium af aarhusianske religionsgruppers håndtering af COVID-19-pandemien under og efter samfundsnedlukningen.”
• Bag undersøgelsen står forsker-gruppen: ekstern lektor Tina Langholm Larsen, ph.d.-studerende Anne Lundahl Mauritsen, religionsstuderende Simone Agner Sothilingam, professor MSO Lene Kühle, lektor Jørn Borup og lektor Marianne Qvortrup Fibiger.
• Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af en tidligere rapport fra samme forskerenhed. Den første rapport: ”Vi har lukket ned for alle aktiviteter’: Håndteringen af COVID-19-krisen hos anerkendte trossamfund i Danmark” blev udgivet i maj 2020.
• Den nuværende undersøgelse har religiøs forandring som sit tematiske omdrejningspunkt og beror på 52 ledere og repræsentanters deltagelse i interviews og/eller spørgeskemaundersøgelse. De 52 personer repræsenterer en bred vifte af kristne, muslimske, buddhistiske, hinduistiske og ’øvrige’ grupper, som alle er lokaliseret i Aarhus-området. Endvidere er Humanistisk Samfund, der ikke udgør en religionsgruppe, men snarere en livssynsgruppe, inkluderet i rapporten.

Yderligere information

Tina Langholm Larsen, koordinator på undersøgelsen
Mail: tinalangholml@gmail.com 
Mobil: +45 5073 2167