Hvad kan en dåbskjole fra 1970’erne fortælle om religion? Og hvad kan påskepynt? Arbejdet med religion på de danske museer handler i høj grad om at se på de traditioner, der har præget dansk kulturhistorie og stadig gør det. Går man tæt på traditionerne, går man samtidig også tæt på danskernes hverdagsliv, og her kan museumsgæsterne gå hen og være en vigtig brik i museernes formidling, ifølge lektor Marie Vejrup fra Aarhus Universitet. Hun står i spidsen for projektet, der er støttet af VELUX FONDEN, og hun er til daglig ansat ved Center for Samtidsreligion. Det er netop det nutidige, religiøse perspektiv, der mangler at blive formidlet på museerne.

”Der findes masser af religion på museerne, via kunst og ældre genstande. Men religion formidles ofte som noget, der er på afstand af nutidsmennesket. Religion er noget folk havde i gamle dage, eller noget som ”de andre” har. Det synes vi er et problem, fordi religion er en del af kulturhistorien og en del af vores samtid. Hvis man ikke har blik for dette, så dokumenterer man det ikke, og så mister vi det både i formidlingen af fortiden, men også i forhold til fremtidens kulturformidling.”

Deltagerne i projektet har i forbindelse med projektet lavet udgivelsen: ”Religion og Museer - Dansk kulturhistorie med nye øjne”, som har til formål at give inspiration til, hvordan museer kan arbejde med religion. Hvorfor det netop er museerne, der skal danne rammerne og rum for dialog om religion og religiøs identitet, forklarer Marie Vejrup Nielsen således.

”På museerne lærer man noget om, hvordan vi er blevet dem, vi er, og der er også plads til dialog. Museerne er en sikker ramme, som giver god anledning til en fagligt baseret dialog, hvorimod debatten om religion ofte bliver meget unuanceret, når den foregår i en politisk debat eller i medierne.

De modige museer

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Roskilde Universitet,Den Gamle By, Immigrantmuseet, Dansk Jødisk Museum samt Roskilde Museum.

Museerne, der blev udvalgt til projektet, er nogle, som Marie Vejrup kalder ”de modige museer”. Nogle som har lavet noget nytænkende på religionsområdet, eller som har bragt nogle nye overvejelser frem. Museumsinspektørerne fortæller i en række videointerviews, hvordan de har valgt at inddrage det religiøse perspektiv på allerede etablerede udstillinger, og hvordan de har arbejdet med nye udstillinger og formater. Museumsinspektør i Den Gamle By Anneken Laursen fortæller blandt andet om udstillingen: ”Den somaliske lejlighed”. Det var en udstilling, der i første omgang ikke handlede om Islam eller om at være muslim, for det var ikke museets blik på det tidspunkt. Men der blev gjort en række erfaringer, som førte til, at nye formater kunne udvikles. Marie Vejrup forklarer om et af de nye formater:

”Under sine rundvisninger byttede museumsinspektør Anneken Laursen rundt på rollerne, så det var museumsgæsterne, der skulle fortælle museumsinspektøren om udstillingen. Hun spurgte sine gæster: når du ser den her udstilling, hvad lægger du så mærke til? Og her blev det klart, at det vi formidler, gemmer på masser af andre perspektiver. Også om religion."

Religion og traditioner

Et andet eksempel Marie Vejrup Nielsen fremhæver, er Roskilde museum, hvor de har haft en workshop om konfirmationstøj. Her samlede de en lille gruppe  kvinder, som havde deres konfirmationsbilleder med eller deres konfirmationstøj, og de fik en samtale om det at blive konfirmeret i Roskilde og Roskilde som rum for det:

”Ofte kan religion være noget mange danskere ikke taler om, fordi det opleves som privat. Men når man taler om religion ud fra traditioner og personlige erindringer, så åbner folk op. Så fælles for de første erfaringer med religion på museerne er, at følelser og erindrer betyder meget for de besøgende. De besøgende kunne bidrage med nogle nye perspektiver, som man ikke har kunnet slå op i  systemerne, når vi skulle beskrive genstandene. Et andet greb vi har brugt er at vise den religiøse mangfoldighed i et område helt konkret, f.eks. igennem bykort med prikker, der markerer de mange trossamfund, kombineret med forskelligt undervisningsmateriale om trossamfund. For mange var dette et anderledes blik på en by, de ellers kender godt. Det er også derfor, vi har kaldt projektet ”Dansk kulturhistorie med nye øjne”, fordi det også er nye øjne på vores egne fagligheder på kryds og tværs af universiteter og museer” forklarer Marie Vejrup.

Ud over hjemmesiden med konkrete værktøjer til, hvordan museerne kan arbejde med religion i udstillingerne, så har projektgruppen afholdt en konference, hvor interesserede museer uden for projektet kunne komme på forskellige workshops. Alt materiale fra projektet er samlet på hjemmesiden: Religion på museum. Her ligger udgivelsen om projektets formater og tilgange også gratis tilgængeligt. Håbet for forskerne er, at museerne bliver inspireret af materialet, men at museerne derfra tager det i alle mulige retninger, alt efter om du er på et bymuseum i Skjern eller et stort museum i Aarhus.  I efteråret følger projektgruppen op på, hvordan museerne uden for projektet har arbejdet med det religiøse perspektiv i deres udstillinger.

Kontakt:

Lektor Marie Vejrup Nielsen
Mail: mvn@cas.au.dk
Mobil: 23830990