De danske moskéer har fået mere styr på økonomien og en bedre forståelse af de organisatoriske og bureaukratiske rammer for trossamfund i Danmark. Det er en af konklusionerne i e-årbogen ”Religion i Danmark,” som Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet står bag.
19.06.2017 |
Center for SamtidsReligion har netop udgivet ”Religion i Danmark 2017”, der er 9. årgang af tidsskriftet om anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark.
Der er skønsmæssigt 295.000 muslimer i Danmark i dag, 28 godkendte muslimske trossamfund og 38 tilknyttede menigheder viser en opgørelse fra Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet. Centeret udgiver e-årbogen ”Religion i Danmark,” som samler tal på godkendte trossamfund i Danmark. I år har udgivelsen fokus på Islam.
Optællingen af godkendt muslimske trossamfund peger på tre tendenser, som er vigtige i en beskrivelse af islam og muslimer i Danmark i dag:
De er fysisk og organisatorisk blevet stærkere forankret i det danske landskab. Ét eksempel på den organisatoriske konsolidering er, at trossamfundene er gået fra at være lejere til at være ejere af deres egne lokaler og bygninger; 94 % af de godkendte muslimske trossamfund og menigheder ejer deres egne lokaler eller bygninger i dag. Samtidig er moskéerne mere synlige online, hvor 43 % af dem er repræsenteret på Facebook, og antallet af fredagsprædikener, der bliver offentliggjort på Facebook eller YouTube, er stigende.
I den islamiske verden har man historisk haft og har i dag mange forskellige typer af religiøse autoriteter. Men i Europa er disse andre roller blevet en del af imam-rollen, der er blevet den primære autoritet i de muslimske miljøer. Samtidig med at den islamiske autoritet gennemgår en form for professionalisering i disse år, hvor flere og flere imamer er aflønnede, dukker der andre typer af autoriteter op, hvis primære aktivitet ikke er at lede bønnen i moskéerne eller afholde fredagsprædiken. Imam-titlen virker uinteressant for flere af ”de nye muslimske intellektuelle”, der eksempelvis fungerer som rådgivere eller undervisere.
Opgørelsen viser, at moskéerne er bedre rodfæstede end tidligere, har forholdsvis høje medlemstal og stor deltagelse ved fredagsbønnen.
Moskéer i Danmark har fået mere styr på økonomien og bedre forståelse af de organisatoriske og bureaukratiske rammer for at organisere sig som et trossamfund i Danmark.
Men situationen rummer også paradokser. Ét paradoks ses i forhold til synligheden, hvor moskéerne nok ses tydeligere i landskabet, men få ønsker at blande sig i den offentlige debat.
Imamens autoritet er også paradoksal, fordi der findes to sideløbende strømninger, som ofte kommer til udtryk i de selvsamme moskéer: På den ene side stiger antallet af imamer med formelle uddannelser fra deres hjemlande, der er i Danmark på forkyndervisum. Det trækker mere tydelige grænser mellem religiøse autoriteter og lægfolk. På den anden side medfører det også, at der opstår andre typer af religiøse autoriteter end blot imamerne, som igen gør det sværere at afgøre, hvem der har den største indflydelse i en moské.
Samtidig er der en spænding mellem, at dansk bliver mere udbredt som sprog i moskéerne, parallelt med at flere og flere imamer ikke taler dansk, fordi de ofte kun opholder sig i Danmark i en kort årrække på deres forkyndervisum.
Fakta
Kontakt
Henvendelser angående nyt om muslimske trossamfund i Danmark:
Professor MSO Lene Kühle, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: lk@cas.au.dk
Telefon: 87162425
Mobil: +4524276427
Henvendelser angående Center for SamtidsReligion og udgivelsen Religion i Danmark generelt: Lektor Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet
Mail: mvn@cas.au.dk
Telefon: 87162506
Mobil: 23830990
