Aarhus Universitets segl

Islam og muslimer i Aarhus

Af Brian Arly Jacobsen

 

Muslimer er synlige for de fleste indbyggere i Aarhus. Mange aarhusianere kører jævnligt forbi en af byens 11 moskéer, ser tørklædeklædte kvinder i bybilledet, er kollega til eller skolekammerat med en praktiserende muslim eller læser om islam i Aarhus i én af de lokale aviser. Siden det første pluralismeprojekt i 2002 har islam været det dominerende samtaleemne i byens medier mere end én gang. Laver man en optælling af artikler i Jyllands-Posten fra 2002 til udgangen af 2012, kan man se, hvornår og hvor meget islam og muslimer har fyldt i mediebilledet, jf. figur 1.

   

Figur 1. Antallet af artikler om islam i Jyllands-Posten

Kilde: Infomedia, søgeord: islam*, muslim*, moské*, halal*, muhammed* og Århus/Aarhus

Analysen af artiklerne i Jyllands-Posten vidner om både rent lokale sager og lokale sager, der er blevet til historier i landsdækkende medier. Jyllands-Posten er relevant at analysere, idet den med hovedsæde i Østjylland har en vægt på lokale historier relateret til Aarhus. Et eksempel på en lokal historie er debatten om den vel nok største lokale sag i perioden, byggeriet af en moské i Aarhus, en debat, som for alvor tog fart i slutningen af 2004. I midten af 2004 blev Århus Mod Moskéen stiftet – en forening, som havde til formål at arbejde mod etableringen af en stormoské i Aarhus. Debatten om etableringen af en stormoské begyndte så småt allerede efter Foreningen for Moske og Islamisk Kulturcenter i Århus blev stiftet i 2002, men tog altså først fart i slutningen af 2004 i Jyllands-Posten. Avisens debatspalter var præget af mange indlæg mod moskéen, hvoraf mange var skrevet af de samme få personer. Det var personer, som i øvrigt senere valgte at stille op til kommunalvalget for liste ’Å’ (Århus Mod Moskéen) i november 2005, eller som repræsenterede Dansk Folkeparti. Liste ’Å’ fik 2.029 stemmer ved kommunalvalget, hvilket svarede til ca. 1,2 % af stemmerne. Andre historier, som fyldte i medierne i 2005, var sagen om imam Raêd Hleihells kontroversielle udtalelser om piger og kvinder ved en fredagsbøn i Ligheds- og Broderskabsforeningens moské og en borgergruppe i Hasselager, som protesterede mod etableringen af en muslimsk friskole i området på grund af frygt for terror. Debatten om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fyldte selvsagt ligeledes meget i avisen, hvilket er med til at forklare det høje niveau af artikler i årene 2005 og 2006. Det gælder også historierne om kommunens krav om en redegørelse for udbetalte støttekroner til Ligheds- og Broderskabsforeningen via folkeoplysningsloven – en sag, der også nåede den landspolitiske scene i 2006. Herefter begyndte historierne om islam og muslimer i Jyllands-Posten at falde og steg kun igen i 2010, da debatten om et nyt moskébyggeri igen fyldte avisen. Denne gang var debatsiderne dog ikke fyldte med indlæg, der tog afstand fra byggeriet. De seneste par år har historierne om islam og muslimer nået et lavpunkt fra de 1.016 artikler i 2006 til 177 artikler i 2012. Der er mange årsager til den mindskede opmærksomhed i medierne omkring islam og muslimer – en tendens, som i øvrigt også er bemærket i de landsdækkende dagblade.[1] En af de faktorer, som ofte nævnes, er finanskrisen som den primære mediehistorie fra 2008 og frem, men en tilnærmelsesvis normalisering af forholdet mellem muslimer og ikke-muslimske danskere er givet også en del af forklaringen, hvilket også kom til udtryk i det markant lavere antal af protester over mosképlanerne i 2009-10 i Jyllands-Postens debatspalter.

[1] Jf. Politiken,”Debatten om islam og integration er i frit fald”, 3.3.2012. 

Muslimer i Aarhus

Aarhus er den kommune i Danmark, hvor der bor næstflest muslimer. Der er pr. 1. januar 2012 ca. 23.200 muslimer i Aarhus, hvilket svarer til 7,4 % af kommunens indbyggere. Dette tal bygger på flere antagelser. For det første bygger tallet på, at der den 1. januar 2012 boede 28.630 indvandrere og efterkommere fra 73 forskellige lande med en betydelig muslimsk befolkning i Aarhus, ifølge Danmarks Statistik. Vi ved dog, at flygtninge og indvandrere fra lande med en større muslimsk befolkning har meget forskellige baggrunde. I et land som Libanon bor der eksempelvis både muslimer, kristne og drusere. Undersøgelser blandt udvalgte etniske grupper i Danmark har også vist, at eksempelvis ikke alle libanesere er muslimer. Således viser en undersøgelse fra 2009 lavet af Catinét Research, at 95 % af libanesiske indvandrere og efterkommere betragter sig selv som muslimer. Det betyder, at alle libanesiske indvandrere og efterkommere i Aarhus ikke kan medregnes i opgørelsen over antallet af muslimer. Ud af de 4.735 libanesiske indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2012 skal 95 % med i opgørelsen over muslimer i Aarhus, hvilket svarer til ca. 4.500. Denne form for reduktion af antallet af indvandrere og efterkommere fra lande med betydelig muslimsk befolkning foretages i relation til samtlige 73 udvalgte lande. For det andet bor der også i Aarhus nogle hundrede etniske danskere, som er konverteret til islam, vurderet til ca. 330 i 2012. Endelig og for det tredje er der et antal muslimer, som er tredje generation af den første bølge af muslimske indvandrere i Danmark i 1960’erne og 1970’erne – børnebørn af indvandrere, som erhvervede sig statsborgerskab, inden de fik børn. Denne gruppe er svær at regne ud, men hvis det antages, at efterkommere fra de få lande, det drejer sig om, har fået i gennemsnit to børn inden det fyldte 30 år, svarer det til ca. 590 med samme reduceringsmetode som ovenfor nævnt. Alt i alt er der dermed ca. 23.200 personer, som på den ene eller anden måde opfatter sig som muslimer, men hvor meget eller hvor lidt de tror, eller hvor ofte de praktiserer islam, siger antallet ikke noget om.

Hvis vi benytter den samme metode til at estimere antallet af muslimer i 2002, hvor det første pluralismeprojekt fandt sted, så var antallet af muslimer pr. 1. januar 2002 ca. 16.400, hvilket dengang svarede til 5,8 % af kommunens indbyggere. Dermed er antallet af muslimer steget med 42 % på ti år. En større del af den aarhusianske befolkningstilvækst i det sidste tiår på 10 % kan dermed tilskrives den relativt høje vækst blandt muslimske indvandrere. Tabel 1 viser fordelingen af de ti største nationalitetsgrupper i henholdsvis 2002 og 2012. Tabellen viser nationalitetsgrupper, efter der er foretaget en udregning af antallet af muslimer pr. nationalitet (indvandrere og efterkommere). Den viser, at libaneserne er den største gruppe af muslimer i begge undersøgte år, men at somaliere har skubbet den tyrkiske gruppe væk fra andenpladsen. Tyrkiske indvandrere og efterkommere repræsenterer i øvrigt den største af disse grupper på landsplan. Afghanere er den gruppe, der er vokset mest med en vækst på 342 %, hvilket afspejler de sidste 12 års krigstilstand i Afghanistan, og at Danmark har taget imod en større gruppe af flygtninge fra landet. Som vi skal se senere, har det også medført ændringer i foreningslivet i Aarhus. Den samme historie kan fortælles om både Somalia (31) og Irak (69), hvor der også har været krigstilstande i det seneste tiår.[1] Samme udvikling vil givet også komme til at præge den syriske befolkningsgruppe i Aarhus og Danmark som helhed i de kommende år på grund af borgerkrigen i Syrien og de store grupper af syrere på flugt fra krig og forfølgelse.

[1] Tallet i parentes henviser til den procentvise vækst i befolkningsgruppen.

   

Tabel 1. Muslimer i Aarhus fordelt på 10 største nationalitetsgrupper 2002 og 2012

Kilder: Danmarks Statistik, Integrationsstatus (2010), The Annual Report to Congress on International Religious Freedom (U.S. Department of State)

Muslimske foreninger i Aarhus

Der var ti sunnimuslimske moskeer i Aarhus i 2012. Stigningen afspejler etableringen af to nye moskeer, men samtidig er der sker ændringer i flere af de andre foreninger. Den ældste moske i Aarhus Islamisk Kulturcenter i Christiansgade blev oprindeligt etableret i et samarbejde mellem en gruppe muslimer med marrokansk baggrund og en gruppe muslimer med tyrkisk baggrund (knyttet til Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse). Den sidste gruppe fusionerede i 2008 med foreningen Tyrkisk Indvandrerforening på Ormslevvej under navnet Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening (Århus Selimiye Stiftelse), som er beliggende på Gjellerupvej, Åbyhøj. Der er fortsat en moské i Christiansgade med navnet Islamisk Kulturcenter, som videreføres af de medlemmer, som ikke indgik i fusionen med Tyrkisk Indvandrerforening. Moskeen i Christiansgade er ikke beskrevet yderligere i denne udgivelse, men benyttes primært af muslimer med arabisk baggrund. Derudover er der Madni Majid, en pakistansk moské, på Klamsagervej, som heller ikke er yderligere beskrevet her. Der er således 11 moskeer i Aarhus og derudover tre øvrige muslimske foreninger.

De to nye foreninger er Al-Wakf – Den Muslimske Sammenslutning fra 2008 beliggende på Grimhøjvej i Brabrand og Afghan Masjid fra 2007 på Skanderborgvej i Viby. Foreninger, der fortsat eksisterer fra 2002-undersøgelsen med mindre ændringer, som flytninger eller navneændringer er: Brabrand Ulu Moské (Tyrkisk Kulturforening) på Silkeborgvej, Islamisk Menighed/Sultan Eyüp Moskéen på Nørre Allé, Arabisk Kulturforening på Edwin Rahrs Vej, Ligheds- og Broderskabsforeningen på Grimhøjvej, Somalisk Familieforening i Eckersbergsgade og Somalisk Forening for Opdragelse. Der er desuden en shiamuslimsk forening, Irakisk Kulturforening Al-Zahra, en sufigruppe, Maktab Tarighat Oveyssi Shahmaghsoudi (MTO-sufiskolen), og en forening for alevier, Aarhus Alevi Kultur Center. Der er dermed i alt 14 muslimske trossamfund eller grupper, som har etableret sig i Aarhus i perioden 1979-2012, jf. tabel 2. Det tyder på, at de muslimske trossamfund i perioden fra 2002 til 2012 har konsolideret sig. Fusioner kan ligeledes være udtryk for en konsolidering, idet færre, men større foreninger kan frigive flere ressourcer til aktiviteter, når huslejen reduceres til kun en adresse. Der er også kommet to nye sunnimuslimske trossamfund til i perioden. Afghan Masjid blev dannet i 2007 og er et udtryk for behovet for et afghansk-muslimsk trossamfund blandt den voksende gruppe af afghanske flygtninge i Aarhus. Den anden nye forening er Al-Wakf – Den Muslimske Sammenslutning, som er et resultat af en udbrydergruppe fra Ligheds- og Broderskabsforeningen. Forklaringen er bl.a., at aktiviteterne og medlemstallet i Ligheds- og Broderskabsforeningen igennem en årrække har været stigende, og da efterspørgslen blev så stor, at lokalerne blev for små, valgte nogle medlemmer at starte deres egen forening i 2008 i samme område i Brabrand. Konklusionen er altså, at de muslimske trossamfund er i stigning, organisationer fusionerer, og det pluralistiske element er blevet mere farverigt med tilgangen af et afghansk-muslimsk trossamfund.

Tabel 2. Muslimske foreninger i Aarhus 1979-2012


   

Foreningsstrukturen er stadig til dels etnisk opdelt – en opdeling, der er styrket med dannelsen af Afghan Masjid. Et vigtigt element i den organisatoriske udvikling er dannelsen af den fælles paraplyforening Forbundet af Islamiske Foreninger i 2006/07, som bl.a. arbejder for byggeriet af en fælles moské for muslimer i Aarhus, men også med andre fælles problemstillinger for muslimer i Aarhus. Idéen om en forening, som arbejder for et mosképrojekt, kan spores helt tilbage til Komitéen til Projekt Stormoské i Århus fra 1998 og den senere Forening for Moske og Islamisk Kulturcenter i Århus fra 2002, men hvor disse foreninger baserede sig på individuelt medlemskab og indsamling af penge til mosképrojektet, så er den nye forening en paraplyforening for de foreninger i Aarhus, som har fælles interesser og ønsker et stærkere fundament for foreningernes aktiviteter, det gælder eksempelvis i forbindelse med fælles aktiviteter under ramadanen.

Det er vanskeligt at sige noget sikkert om antallet af medlemmer i muslimske foreninger, da nogle af foreningerne ikke har et egentligt medlemskab, som vi kender det fra en typisk dansk forening. Medlemstallene i de muslimske foreninger i Aarhus ligger mellem 100 og 500, og da medlemskabet typisk gælder for en hel familie (mand og kone inklusive børn op til 18 år), er ca. 2.060 aarhusianske familier medlemmer af et muslimsk trossamfund.[1] Ifølge tal fra Statistisk Kontor ved Aarhus Kommune var der i gennemsnit 2,9 personer i hver ’indvandrerhusstand’ i 2003, så ud fra et forsigtigt skøn repræsenterer disse ca. 2.060 husstande ca. 6.000 personer.[2] Det svarer til, at ca. 25 % af muslimerne i Aarhus er medlemmer af et muslimsk trossamfund, med forbehold for de problemer, som denne type beregningsmåde repræsenterer. Det er en svag stigning fra ca. 20 % i 2003. Generelt er antallet af medlemmer i foreningerne steget kraftigt i perioden fra 1.050 til 2.060 – en stigning på 96 %. Det vidner først og fremmest om en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra familier med muslimsk tilhørsforhold, men samtidig synes konsolideringen og væksten blandt de muslimske trossamfund at have tiltrukket flere medlemmer, således at andelen af medlemmer blandt indvandrere og efterkommere fra lande med betydelige muslimske befolkningsgrupper er steget svagt.

[1] Heri er iberegnet et skøn på ca. 120 medlemmer i Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening.

[2] Tallet 2,9 person pr. familie er fra Plu1 og er et udtryk for den gennemsnitlige husstandsstørrelse for en familie bestående af indvandrere og/eller efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2003. Fertilitetskvotienten, dvs. fødselsraten, er midlertidigt faldet kraftigt siden 2001, hvor den var på 2,9 for en indvandrerkvinde fra et ikke-vestligt land, til i 2011 at være 1,8 børn pr. indvandrerkvinde fra et ikke-vestligt land. Fertilitetskvotienten for personer med dansk oprindelse er i samme periode steget fra 1,7 til 1,8 (Danmarks Statistik 2011). Husstandsstørrelserne for indvandrerfamilier er efter al sandsynlighed faldet i den undersøgte periode. Den gennemsnitlige danske husstandsstørrelse i 2012 var på 1,95 (Danmarks Statistik 2012). Desværre findes der ikke et officielt tal for den aktuelle husstandsstørrelse for den gennemsnitlige indvandrerfamilie i Aarhus.

Der er to overordnede organisatoriske tendenser i de muslimske trossamfunds organisationsstruktur. Den ene er den velkendte etnisk baserede foreningsstruktur, som stadig er det generelle mønster i foreningsdannelsen blandt muslimske trossamfund. Den anden tendens er en samling om fælles mål blandt foreninger i en paraplyorganisation, som alt andet lige vil stå stærkere organisatorisk fremover.

Aarhus som lokalsamfund er, ligesom resten af landet, under påvirkning af globale politiske fænomener. Det kommer bl.a. konkret til udtryk i antallet af nye flygtninge, hvor det sidste årti især har været under indflydelse af afghanske, irakiske og somaliske flygtninge, som også har bosat sig i Aarhus. Det har fået konsekvenser for sammensætningen af befolkningen i Aarhus, og globale økonomiske og politiske udviklinger vil givet skabe nye migrationsstrømme i fremtiden, som igen vil ændre befolkningssammensætningen i Aarhus. Det har også fået konsekvenser for foreningssammensætningen i Aarhus, hvor der er opstået nye foreninger, i takt med at antallet af flygtninge fra et område er blevet stort nok til at gøre en forening levedygtig, som i tilfældet med Afghan Masjid.

Antallet af medlemmer i foreningerne er steget, primært som følge af stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere, men der har også været en svag stigning i den procentvise medlemsskare blandt indvandrere og efterkommere fra lande med betydelig muslimsk befolkning. Det kan der være flere årsager til. De mange debatter om islam og muslimer i Aarhus i midten af 00’erne, som for det meste skabte et negativt billede af islam og muslimer, kan have medvirket til, at muslimer meldte sig ind i moskéforeningerne af solidariske årsager. Antallet af foreninger kan også være en faktor – jo kortere afstand til en moské, jo mere sandsynligt er det, at man melder sig ind og bliver aktiv. Endelig kan tid være en faktor – jo længere tid moskéforeningen får til at etablere en social infrastruktur, jo større er muligheden for at opnå kontakt til grupper af potentielle medlemmer. 

Den globale politiske udvikling i dag kommer således til udtryk helt lokalt i Aarhus. Muslimske trossamfund opstår, og den etniske og religiøse pluralisme bliver alene af den grund mere mangfoldig.