Af Lars Ahlin

Dette er en kategori, hvor de grupper, som det ikke er muligt at henføre til de tidligere præsenterede kategorier, er indføjet. De grupper, der skal præsenteres, er således hverken kristne, muslimske, buddhistiske, hinduistiske eller fra det mellemøstlige område.

Som helhed har de forskellige grupper primært denne negative definition til fælles. Hvad de ikke er. Det er dog muligt at påvise nogle fælles sociologisk begrundede kendetegn, som flertallet deler. De er forholdsvis nye i Danmark, den ældste, foreningen Lyset, blev etableret i Aarhus i 1913, men flertallet har set dagens lys indenfor de seneste 25-30 år. Den senest etablerede er Jara-heksene (2011). De er også alle kommet til Danmark fra udlandet (med undtagelse af Martinus Kosmologi og de nyhedenske grupper). De afviger alle fra den traditionelle religion i Danmark (selv om nogle af dem selv betragter sig som tilhørende kristendommen, såsom Kristensamfundet og Liberal Katolsk Kirke) og har været betragtet med mere eller mindre mistro af flertallet af befolkningen (dette er i høj grad tilfældet med Scientologi). 

Disse fællestræk deler de dog med alle enkeltgrupper, som er kategoriseret enten som hinduistiske eller som buddhistiske (med undtagelse af den buddhistiske forening Quang Huong, hvor de tilknyttede ikke er etniske danskere, men etniske vietnamesere). Også Jehovas Vidner og Mormonkirken har disse kendetegn, med undtagelse af alderskriteriet, da de blev etableret her allerede i det 19. århundrede. De bliver derfor præsenteret sammen med de kristne grupper, da de er direkte kristent inspirerede. I det følgende vil, i forhold til etableringstidspunkt i Aarhus, alle øvrige grupper med de nævnte sociologiske karakteristika blive præsenteret som en enhed. Alle disse grupper kan gives den samlede betegnelse ”nye religiøse bevægelser”. I redegørelsen for etableringstidspunkt herunder vil de tre største grupperinger teosofisk inspirerede (T), hinduistisk inspirerede (H) og buddhistisk inspirerede (B), være markeret med enten T, H eller B efter gruppens navn.

Frem til 1968 etableredes kun et lille antal af stadigvæk aktive grupper. Den første er den spiritistiske forening Mod Lyset. Derefter kom den amerikanske bevægelse Kristen Videnskab og de første med teosofisk oprindelse, det af Rudolf Steiner grundlagte Antroposofisk Selskab og selskabets eksplicit religiøse gren Kristensamfundet.

I 1970’erne etableredes ikke så mange nye grupper (fire), men alligevel lige så mange som i de foregående 55 år. To af disse var hinduistisk inspirerede, Transcendental Meditation og Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. I øvrigt kom den amerikanske Scientologi og Bahá’í, der oprindeligt stammer fra Iran.

I 1980’erne blev billedet væsentligt mere diversificeret. Yderligere tre hindugrupper og ikke mindre end tre teosofiske grupper ser dagens lys i Aarhus. Den første teosofiske gruppe i Aarhus er Teosofisk Forening, som i 2007 skiftede navn til Center for Levende Visdom (nedlagt ved udgangen af 2012). Nogle år senere kommer Liberal Katolsk Kirke (på daværende tidspunkt under navnet Den Frie Universelle Kirke), og i 1987 kommer yderligere en, Summit Lighthouse, der forsvandt fra Aarhus allerede året derefter for at atter etableres 1996. De tre hinduistiske grupper var Sathya Sai Baba, ISKCON og Sri Ram Chandra Mission. Det er også i dette decennium, at den første buddhistiske gruppe, Karma Kadjy Skolen, og den eneste gruppe i byen med dansk oprindelse, Martinus Kosmologi, kommer.

1990’erne kommer der flere nye grupper, og mønsteret er omtrent som det foregående decennium. Der kommer både flere buddhistiske, hinduistiske og teosofiske grupper. Den nye buddhistiske er Soka Gakkai, og de to nye hinduistiske er Kundalini Netværket og Brahma Kumaris. Desuden kommer nu også Bruno Grönings Vennekreds.

Efter årtusindskiftet sker der meget på dette felt. Nu introduceres nyhedenskaben i Aarhus. Allerede 1999 etableres den nu nedlagte Isikaja Hekseloge, og året derefter grundlægges Aarhus Blótlaug. Derudover etableres i 2011 den lille gruppe Jara-heksene. Med stor sandsynlighed findes der flere mindre heksegrupper.

Der sker også forandringer indenfor det teosofiske miljø. Den nu nedlagte Crimson Circle etableres 2002, og samme år kommer Sirius Center, der er udbrydere fra Den Gyldne Cirkel. Året derefter, 2003, etableres Den Gyldne Portal, der nu er nedlagt. Ikke mindre end fire hinduistisk inspirerede grupper etableres, nemlig Ashtanga Yoga Shala, Amma-Danmark, Deesha-gruppen og Osho Dynamic Meditation. På samme tid kommer der tre nye buddhistiske grupper: Århus Zendo, Rangjung Yeshe og Dharma Center Norbu Ling (2010 erstattet af Øsal Ling). Desuden etableres nu Falun Gong og den sataniske gruppe Eclipse (knyttet til Satanisk Forum), der dog ophørte 2005. 

Af ovenstående burde det stå helt klart, at hvis der er tale om nye religiøse/spirituelle grupper, så burde de buddhistiske grupper betragtes som en del af denne kategori. Alle disse er kommet til Aarhus indenfor de seneste 25 år. Det samme gælder i store træk også de hinduistiske, selv om nogle af dem blev etableret allerede i 1970’erne. Grupperne præsenteret i det følgende skulle derfor hellere benævnes ”nye religiøse/spirituelle grupper uden direkte forbindelse med verdensreligionerne”. Fællesnævneren er derfor, at de er etableret efter århundredeskiftet 1800/1900, og at de IKKE er direkte knyttet til nogen verdensreligion. De har ikke noget fælles trosgrundlag, selv om det også er muligt at finde to grupperinger med beslægtede grupper, de teosofisk inspirerede og de nyhedenske. De øvrige grupper har meget forskellige baggrunde med hensyn til trosforestillinger.

Sociologisk er det dog muligt at finde et antal fællestræk hos disse ”nye religiøse/spirituelle grupper uden direkte forbindelse med verdensreligionerne” (som de dog deler med de buddhistiske og hinduistiske grupper).

Indledningsvis kan konstateres, at de tilknyttede er etniske danskere, og i de fleste tilfælde er majoriteten kvinder. Her bruges begrebet ”tilknyttede”, fordi disse grupper generelt kendetegnes ved at være meget ”løse” i deres struktur, idet de hverken har klare optagelseskrav eller eksplicitte krav til den enkelte, der har sin gang i gruppen. En fællesbetegnelse som ”tilknyttet” betegner derfor alle, der på en eller anden måde er bruger, besøgende eller har et mere fast tilhørsforhold. Samtidig skal man være klar over, at graden af tilknytning kan være meget forskellig, både fra gruppe til gruppe og internt i de enkelte grupper.

Åbenheden, eller manglen på strikse regler, bliver også tydelig, når grupperne bliver spurgt, om det er acceptabelt at være knyttet til andre religiøse/spirituelle grupper samtidigt med tilknytningen til den aktuelle gruppe. Dette ses slet ikke som et problem, heller ikke for de grupper, som er godkendt som trossamfund, eller som ser sig som del af en religion.

Den flydende karakter bliver endnu mere tydelig, når man ser på krav for at blive tilknyttet gruppen eller de krav, som stilles til den enkelte, når vedkommende er blevet tilknyttet. En formulering, der i flere grupper bliver brugt eksplicit i denne sammenhæng, er, at ”det er op til den enkelte” (Antroposofisk Selskab, Den Gyldne Cirkel, Center for Levende Visdom, Bruno Grönings Vennekreds, Falun Gong og Martinus Kosmologi).

Flertallet betragter sig ikke som religion eller del af en religion. Undtagelser er Liberal Katolsk Kirke og Scientologi, hvis bevæggrunde dog er meget forskellige. Grunden for førstnævnte er, at man med selvfølgelighed ser sig som del af kristendommen, og for sidstnævnte, at de anser det at være anerkendt som religion som forudsætningen for, at de kan blive en mere integreret del af samfundet.

Generelt ser man sig dog ikke som religion. Fælles i argumentationen for denne holdning er måden, man definerer ”religion”. Det er meget tydeligt, at den skabelon, man bruger, er kristendommen. Det fremkommer enten gennem en direkte henvisning dertil eller ved, at man understreger, at man ikke selv har nogen dogmer, nogen absolut tro, nogen ritualer eller et fasttømret gudsbegreb, men at dette tværtimod er noget, man tager afstand fra. Dette er tilfældet, helt uafhængigt af hvilken trosmæssig baggrund man har.

Men hvis man ikke ønsker at betegne sig som religion, hvordan ønsker man da at beskrive sig selv? Det kan være som spiritistisk forening (Lyset), livsstil (Jara-heksene), verdensanskuelse (Aarhus Blótlaug), spirituel græsrodsbevægelse (Sirius Center), spirituelt fællesskab (Center for Levende Visdom), interessefællesskab (Martinus Kosmologi) eller spirituel gruppe (Falun Gong).

Yderligere et fælles kendetegn er, at en særlig praksis er meget udbredt hos disse grupper, nemlig meditation. Dette står centralt i alle de teosofiske grupper. Blandt de øvrige grupper finder man meditation hos Lyset, Falun Gong og i Bruno Grönings Vennekreds (skønt det i sidste tilfælde ikke benævnes meditation).

Den ældste gruppe, den spiritistiske forening Lyset, er også den, som i løbet af de seneste 10 år har været mest fremgangsrig. 10 år tilbage havde man 25 medlemmer, hvilket voksede til 80, og i 2011 var det omtrent 50. Denne øgning af antal tilknyttede, kan henføres til flere populære fjernsynsprogrammer som På den anden side og Den sjette sans. Medlemstallet er dog en mangelfuld indikation på gruppens popularitet, da der kan være op til 125 besøgende til deres møder.

En gruppe i vækst kan man ikke kalde den næstældste gruppe, Kristen Videnskab (Christian Science), der kom til Aarhus 1936. Her må man dog ikke oplyse antal tilknyttede, men man siger, at det har været uforandret de seneste 10 år, og at der endvidere er mellem fem og ti til de religiøse møder.

Andre ældre grupper er Antroposofisk Selskab og dets eksplicit religiøse gren Kristensamfundet. Disse to grupperinger har tilsyneladende problemer i dag. I begge tilfælde rapporterer man et faldende antal tilknyttede. I den forrige undersøgelse rapporterede selskabet, at man havde 200 medlemmer, mens man i dag siger at medlemstallet er under 100. Således en dramatisk mindskning, og det er heller ikke kun faldende medlemstal, der er problemet, men også at de tilbageværende bliver stadig ældre. I Antroposofisk Selskab siges gennemsnitsalderen at være 60 år, og i Kristensamfundet siger man, at man ”snart vil være en pensionistforening”.

Endnu en tidligt etableret gruppe er Scientologi, der blev introduceret i byen 1979 efter at have været i Danmark under 10 år. Medlemstallene er noget usikre, men man siger, at der ikke er sket den store forandring i løbet af de seneste 10 år, og det skønnes, at antallet af aktive medlemmer er omtrent 100 som det højeste.

De teosofiske grupper, der stadig er virksomme, havde totalt omtrent 150 mere eller mindre tæt tilknyttede, da den seneste undersøgelse blev lavet. Samtlige rapporterede et faldende antal i løbet af de seneste 10 år. Aldersprofilen ligger i den høje ende, om end der er store forskelle. Med undtagelse af Sirius Center er der en tydelig overvægt af kvinder.

Kort efter den seneste undersøgelse skete der en radikal forandring. Center for Levende Visdom, den første teosofiske forening i Aarhus, der blev startet 1982 under navnet Teosofisk Forening Aarhus, indstillede sin virksomhed med udgangen af 2012. Dette var den største teosofiske forening og en af de største grupper overhovedet blandt de her diskuterede med 85 støttemedlemmer. Dette må formodes at betyde en betragtelig svækkelse af det teosofiske miljø i Aarhus, da de øvrige teosofiske foreninger er væsentlig mindre, og et par af dem har også brugt centrets lokaler til deres egne møder.

Martinus Kosmologi (MK) og Bruno Grönings Vennekreds (BGV) har begge oplevet en øget interesse de seneste 10 år. Hos BGV er der sket en fordobling af antallet af aktive til ca. 30, samtidig med at der er mere end det dobbelte til deres møder. Hos MK er der 20 til foredragene men flere til seminarerne.

I 2000’erne er der kommet et nyt indslag, og det er de nyhedenske. Her handler det primært om Aarhus Blótlaug, der etableredes år 2000. Her ser man en forsigtig tilvækst, og i dag er der op mod 50 fast tilknyttede. Når man opnår denne størrelse, opstår der, ifølge gruppen, en risiko for, at intimiteten ved blóten forsvinder, og det har fået folk til at bryde ud og danne egne grupper. Derfor findes der ”masser af små blótgrupper” rundtomkring. Der findes dog ikke nogen tal for hvor mange, eller hvor mange der er knyttet til disse. Allerede 1999 kom endvidere Isikaja Hekseloge, der ikke længere eksisterer, men også i dag findes der mindst to Wicca-grupper i Aarhus, Jara-heksene med tre kvinder tilknyttet og Lojana (kun den første er undersøgt).

I tabellen herunder bliver antal enkeltindivider knyttet til de forskellige grupper præsenteret. Begrebet ”medlem” er ikke brugt, ikke alene fordi tilknytningsforholdene er meget løse, men også fordi der findes et antal forskellige betegnelser for tilknytning ved siden af medlemskab. Det skal også bemærkes, at tallene viser det antal, som er mere eller mindre tæt knyttet til grupperne og derfor med en vis regelmæssighed kommer til møder. I særlige tilfælde, som seminarer, kurser eller offentligt annoncerede møder, kan der være flere til stede. 

Tabel 1. Spirituelle og religiøse grupper. 

Totalt er der en mindskning med en fjerdedel. En stor del af mindskningen kan henføres til Antroposofisk Selskab, men derudover er der forsvundet et antal grupper, hvis medlemmer tydeligvis ikke er blevet overtaget af andre. Som tidligere nævnt er situationen dog i dag en anden, da Center for Levende Visdom er forsvundet. Hvis denne kendsgerning tages med i beregningen, bliver mindskningen omkring en tredjedel, således en dramatisk nedgang. Dette tal skal dog betragtes med forbehold, da vi ikke har noget tal på, hvor mange af de 85 fra centret der har søgt til andre grupper.

I det centrale Aarhus har der udkrystalliseret sig tre centre indenfor dette miljø. Center for Levende Visdom var ét frem til udgangen af 2012, hvor centret ophørte med at eksistere. To andre teosofiske grupper har dog stadig til huse i de gamle lokaler, nemlig Den Gyldne Cirkel og Sirius Center. Ligesom det var tilfældet med Center for Levende Visdom, er Den Gyldne Cirkel del af et større netværk, Esoterisk Netværk, hvor alle grupper har rødder indenfor teosofien, som den kommer til udtryk gennem Alice A. Baileys skrifter. Det var Søren Hauge, forgrundsfigur i Center for Levende Visdom, der i 2004 tog initiativ til dannelsen af Teosofisk Netværk, som senere skiftede navn til Esoterisk Netværk. Også to andre grupper i dette netværk har tidligere haft tilknytning til Center for Levende Visdom. Dels Astrologiskolen i Oslo, som to gange årligt har holdt seminarer på Center for Levende Visdom, dels Center for Esoterisk Astrologi, som blev grundlagt i Aarhus 2005 men nu er flyttet til Mols. Når de holder foredrag i Aarhus, har dette enten fundet sted på Center for Levende Visdom eller i Lysets Hus.

I Lysets Hus finder man foruden Lyset også den teosofiske Liberal Katolsk Kirke. Tidligere, da Den Gyldne Portal var aktiv, holdt også de deres møder der. 

Endelig er der Filosofisk Center i Vestergade, der blev etableret 2010. Centrets målgruppe er, ifølge dets ledere, mennesker med en spirituel baggrund og interesse for personlig udvikling. Der har Martinus Kosmologi sine møder, men også to hinduistisk inspirerede grupper, Deeksha-gruppen og Osho Dynamic Meditation, har deres fællesmøder og arrangementer der. Også Sirius Center havde planlagt at forlægge sine aktiviteter hertil, da Center for Levende Visdom blev opløst, men forbliver i de gamle lokaler, i det mindste 2013 ud.

Ved siden af at stille lokaler til rådighed for nogle af grupperne er der i centret hver uge arrangementer, der dækker de fleste praktikker i det spirituelle miljø. Typisk kommer der mellem 10 og 30 interesserede. Disse arrangementer præsenteres i centrets nyhedsbrev, der har ca. 4.500 abonnenter. Desuden findes der lokaler, hvor alternative terapeuter kan leje sig ind. Centrum for disse aktiviteter er Filosofisk Boghandel og Café Gaia. Boghandlen, hvis indehavere tidligere var knyttet til Teosofisk Forening i Aarhus, har ca. 30.000 bøger og er specialiseret i bøger ”om alt, hvad der handler om livet og døden, mystik, klassisk og alternativ filosofi”. I kunderegistret findes ca. 12.000 personer.

Centret har i gennemsnit mellem 100 og 150 kunder om dagen. Den typiske kunde er dansker, kvinde (to tredjedele) og mellem 35 og 45 år.

Alle grupper er i mindre eller højere grad knyttet til internet. Nogle gennem hovedorganisationernes internationale hjemmesider, andre gennem en hjemmeside for Danmark, og yderligere andre har deres egen. Lysets Hus, Aarhus Blótlaug og Sirius Center har egne hjemmesider. De tre er også repræsenteret på Facebook, og Lysets Hus har der ikke mindre end 728 medlemmer. Kristensamfundet, Liberal Katolsk Kirke, Martinus Kosmologi, Bahá’í, Bruno Grönings Vennekreds, Den Gyldne Cirkel og Kristen Videnskab er knyttet til større organisationer og har den pågældende organisations hjemmeside som deres egen, enten nationalt eller internationalt.

I forhold til antallet af tilknyttede er mindskningen af medlemmer i Antroposofisk Selskab den absolut største forandring, men en markant ændring er også, at de 85, som tidligere var knyttet til Center for Levende Visdom, nu er ”hjemløse”.

Det mest væsentlige er sandsynligvis ikke mindskningen i antallet tilknyttet de forskellige grupper, men noget, som er sket, efter at den seneste undersøgelse blev lavet; at Center for Levende Visdom er ophørt med at eksistere. Dette var den absolut største, og også ældste, af de teosofiske grupper med 85 støttemedlemmer. Den blev etableret 1982 af Søren Hauge, som også var ansigtet udadtil, da centret blev nedlagt ved udgangen af år 2012. I løbet af sine 30 års levetid undergik gruppen store forandringer, hvilket også afspejles i navneændringer: Aros-logen (1982), Teosofisk Center Aarhus (1985), Teosofisk Forening Aarhus, Skandinavien (1993) og endelig Center for Levende Visdom (2007). Forandringerne var begrundet i, ifølge Søren Hauge, at man ønskede at gøre op med den traditionelle hierarkiske ledelsesstil, og da centret ophørte med at eksistere, var man ikke del af nogen større organisation. Navneskiftet til Center for Levende Visdom i 2007 skulle vise, at det nu var et fordybelsessted, hvor det tidligere havde været et formidlingssted. Dette indikerer et større fokus på den enkeltes eget arbejde og en svækkelse af de tidligere autoriteter. Det siges, at ”en vigtig del af spirituel selvforståelse er, at ethvert menneske er en leder indenfor sit eget felt. Man skal være sig selv sammen med andre, og være leder for sig selv”.

Yderligere en forandring, der er sket i 2000’erne, er etableringen af nyhedenskab. Grundet det meget individualistiske præg er det svært at skønne, hvor mange der er tilknyttet. Det synes dog rimelig klart, at der er sket en tilvækst i løbet af de seneste år, og sandsynligvis kan man også forvente en fortsat tilvækst i fremtiden.

Måske er det meget betegnende, at Filosofisk Center sender sit nyhedsbrev ud til 4.000 abonnenter, samtidig med at de her aktuelle grupper tilsammen har ca. 600 tilknyttede enkeltindivider. Grunden hertil kan være, at det er en helt individualistisk handling at tage på et enkelt kursus eller til et foredrag på centret eller at købe en selvudviklingsbog i boghandlen. At være tilknyttet en forening eller gruppe kan af mange betragtes som hæmmende i forhold til individets udvikling. Det er samtidig meget tydeligt, at man indenfor grupperne har prøvet at tage højde herfor, idet det hele tiden understreges, at det er op til den enkelte at træffe sine egne valg. Grupperne kan præsentere deres teknikker og læresætninger, men det er helt op til den enkelte at bruge det, som han/hun betragter som noget, der kan være til glæde i den nuværende situation.

Meditation er som fremgået en teknik, som er gennemgående blandt grupperne (og ligeså blandt de hinduistiske og buddhistiske grupper). Uafhængigt af hvilken baggrund gruppen har (buddhistisk, hinduistisk, teosofisk eller andet), så præsenteres meditationsteknikken, men der gives ikke nogen klare instruktioner om dens baggrund eller stilles tydelige krav om, hvor tit og hvordan den skal bruges, eller om, at man skal bestræbe sig på noget bestemt. Det er helt op til den enkelte. Formålet for den enkelte kan være religiøst, eksempelvis at komme i kontakt med en højere magt, men det kan lige så godt være sekulært, eksempelvis at modvirke stress eller at få mere styrke til at håndtere hverdagen.

Sandsynligvis er en sådan åben og fri attitude helt nødvendig, hvis en gruppe skal kunne overleve i konkurrencen på et hårdt marked i den senmoderne verden. Her er det forbrugeren, der har magten, og den senmoderne forbruger er individualist og fokuseret på det, som han/hun kan have glæde af i sine bestræbelser på at kunne håndtere de krav, som bliver stillet til ham/hende i en verden, som er fokuseret på individets eget ansvar for at forme sig selv og sit liv.