Abstract af Vinni Bøgelund ud fra Jørn Borups kapitel herom i "Religiøs mangfoldighed"
| ||
Buddhismen er kommet til Vesten. Der er i dag hundreder af centre, templer og organisationer i lande som USA, Frankrig, Australien, England og Tyskland. Buddhismens voksende antal skyldes især de mange ”etniske buddhister”, der som flygtninge eller indvandrere har taget deres religion med sig. Men også de mange konvertit-buddhister har hentet buddhismen til Vesten. Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte de første vesterlændinge at interessere sig seriøst for studiet af buddhismen – enkelte endda for dens praksis. Men først de sidste 20-30 år har buddhismen for alvor manifesteret sig som en levende, praktiseret religion i Vesten. En internationalisering som har givet buddhismen et andet ansigt samt forandret en del af dens indhold. Vestlige og asiatiske buddhister med et moderne sind har givet religionen et nutidigt præg ved fx at fokusere mere på livet her og nu, demokrati, ligestilling mellem køn og status samt fremhæve den spirituelle og rationelle side af buddhismen. Meditation og tekststudier er blevet hvermandseje, og flere især vestlige buddhister har nedtonet den klassiske kosmologi med guder, myter og gamle ritualer – om end denne ”hvide” buddhisme er meget mere religiøst betonet i dag, end de første buddhisme-interesserede lagde op til. Omvendt ser man stadig hos især de asiatiske buddhister i Vesten en tæt samklang med deres oprindelseskultur bl.a. ved deres overholdelse af ritualer for forfædrene eller ved tempelfester.
Ifølge Danmarks Statistik er der lidt over 4000 buddhister i Danmark, som er medlem af et såkaldt officielt anerkendt trossamfund. Til disse skal lægges de mange små organisationer og grupper af buddhister, som ikke har status som trossamfund såsom Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening med templer i Århus, Esbjerg, Ålborg, Hjørring, Odense og København. Ydermere er et stort antal personer ikke anført som medlemmer af grupper, foreninger eller organisationer, men betragter sig alligevel som buddhister eller har oprindelse i en buddhistisk kultur. Således fx de mange vietnamesiske og thailandske buddhister, der skønsmæssigt tæller i alt 11-12.000 personer (inkl. Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening og de to sjællandske thai-templer, Sunnataram Copenhagen i Dragør og Wat Thai Danmark i Stenløse). Også blandt andre mindre grupper af herboende asiater er der et vist antal buddhister, som måske ikke definerer sig som sådan, men som måske alligevel ved fx begravelse eller kremation vil insistere på buddhistiske ritualer. Hertil kommer 2-3.000 danske konvertit-buddhister samt dem som i mere eller mindre grad er inspireret af eller på anden vis gør brug af buddhismen. Hvor både zen-buddhismen og Soka Gakkai-buddhismen eksisterer i Danmark, er det dog den tibetanske buddhisme med centre og foreninger som Karma-Kagyu Skolen, Karmapa Trust og Buddhistisk Forum, der interesserer flest danskere.
Af de ca. 12-15.000 buddhister på landsplan er omkring en tiendedel hjemhørende i Århus Kommune, hvor buddhismen som en levende religion er ganske ny. Hovedparten er ”etniske buddhister” med ophav i asiatiske kulturer, hvor flertallet er fra Vietnam. Herudover er et lille antal danske konvertit-buddhister, mens 50-100, bruger aspekter af religionen på mere løs og individuel basis. I Århus er der anno 2003 fem permanent praktiserende buddhistiske grupper. Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening har hovedsæde i Quang Huong-templet i Tilst. Foreningen har i Århus ca. 400 medlemmer, men lige så mange kommer ind i mellem til templet uden at være medlem. Kun de færreste kommer jævnligt til søndagens ceremoni i templet, mens en del flere samles til højtider som nytår og Buddhas fødselsdag. De thailandske buddhister, hvoraf der er lige under 300 i Århus, har intet sted at praktisere deres religion, men flere tager ved højtider turen til Sjælland, hvor der er to thailandske buddhisttempler. Den tibetanske buddhisme er mest for etniske danskere. Der er i Århus og omegn flere små grupper med relation til forskellige grene af tibetansk buddhisme, der mødes periodisk til meditation, og byen huser endog en dansk nonne med lama-titel. Også i paraplyorganisationen Dharma Center Norbu Ling, der ønsker at samle forskellige buddhistiske grupper i Århus-området til aktiviteter i et samlet center, er de fleste medlemmer orienteret sig mod den tibetanske buddhisme. Desuden findes i Århus en lille gruppe med relation til den japanske Soto-zen retning, den eneste af sin art i Danmark. Zen-buddhisterne har meditation som vigtigste praksis og oplysning, satori , som idealet. Endelig er også den japanske Soka Gakkai repræsenteret i Århus. En lille gruppe mødes jævnligt for at praktisere recitation af helligteksten Lotus Sutraen, som netop den form for buddhisme anser som kernen i den buddhistiske lære.
Ikke alle buddhister tænker og agerer ens indenfor deres fælles religiøse univers. Der er buddhister, der meget aktivt praktiserer meditation, går i tempel eller integrerer buddhistiske ideer i deres hverdag. Nogle ser det som en spirituel vej til selvudvikling eller en eksistentiel måde at finde mening med livet på, andre kommer for at møde ligesindede i et kulturelt og socialt fællesskab. Nogle er buddhister mere af navn end af gavn; andre praktiserer buddhismen uden selv at kalde sig buddhist. For buddhisterne med etnisk asiatisk baggrund følger religionen med i bagagen, mens interessen hos etniske danskere typisk fokuserer på meditation og spiritualitet. Buddhismen i Danmark er med andre ord ligeså broget og mangfoldig, som buddhismen i Asien og andre steder i Vesten er det. ”Buddhisme” er en samlebetegnelse for den religion, hvis aktører i en eller anden forstand relaterer sig til Buddha, hans lære og religiøse samfund. Både geografisk og historisk har buddhismen vandret og udviklet sig. Den går ca. 2500 år tilbage, og spreder sig fra Østasien til det moderne vest. Dens trosindhold og praksisformer er mangfoldige og repræsenteret ved mange forskellige retninger og organisationer. Buddhismen i Asien er forskellig fra buddhismen i Vesten, ligesom den sydlige theravada-buddhisme, den østlige mahayana-buddhisme og den nordlige vajrayana-buddhisme på mange måder både overlapper og divergerer. Selv i Danmark er buddhismen ikke én størrelse, men et samlet begreb for en række buddhister og deres mere eller mindre organiserede centre, templer, klubber eller trossamfund.
Tibet, buddhisme og karismatiske lamaer er populære i Vesten. New age og selvudvikling er i høj grad inspireret heraf, og politisk har de fleste sympati med Tibet. Hollywood har produceret flere film herom, og reklamer bruger i stigende grad disse elementer til at sælge ”rene” produkter og værdier. Den kulturelle indflydelse buddhisme har på Danmark og Vesten via symboler som Tibet, Dalai Lama, meditation og spiritualitet er svær at måle. Men den fylder endnu mere, end de ”rigtige” buddhister og buddhismen som praktiseret religion, der sjældent trækker mere end en håndfuld besøgende til fx ugentlige meditationsaftener. Buddhismen har i Vesten de sidste 150 år inspireret filosoffer, forfattere, kunstnere og andre religiøse grupper som fx Teosofisk Forening, Scientology, Falun Gong og mange elementer af både new age og alternativ behandling. Graden af inspiration fra, og grænserne for definition af, ”buddhisme” er svære at fastsætte, og flytter sig hele tiden. Det gør også de enkelte buddhistiske grupper. Medlemmer kommer til, andre forsvinder eller bliver del af andre buddhistiske eller religiøse fællesskaber. Ofte er det de samme personer, der som aktive buddhister står for ”kernebuddhismen” i forskellige fora med en løsere tilknyttet gruppe af interesserede. Kun templet Quang Huong kan siges for alvor at være stabilt og permanent for Århus´ vedkommende.
For en detaljeret beskrivelse af buddhismens trosindhold og praksis generelt samt i de ovennævnte grupper henvises til publikationen.
Se abstracts over de enkelte grupper og adresseliste under Buddhistiske grupper i Århus
Om kortlægningen af buddhisme i Danmark: Se hjemmesiden om Dansk Dharma (af Jørn Borup).
