Abstract af Vinni Bøgelund udfra Lene Kühles kapitel herom i "Religiøs mangfoldighed"
| ||
Se også Det Danske Pluralismeprojekts hjemmesider om Muslimske grupper i Århus og Moskeer i Danmark.
Islam er efter kristendommen verdens næststørste religion med over 1 milliard muslimer på verdensplan. Også i Danmark er islam den næststørste religion, idet man regner med op til 180.000 muslimer svarende til 3,4 % af befolkningen. I Århus har der været muslimske indvandrere siden slutningen af 1960erne, hvor der i en række vesteuropæiske lande opstod mangel på arbejdskraft, hvorfor man åbnede grænserne for gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Fra 1980erne tog konflikter i muslimske lande til, og det førte yderligere til en flygtningestrøm fra disse områder. Ikke alle flygtninge og indvandrere fra muslimske lande er imidlertid muslimer, og modsat bor der også i Århus nogle hundrede etniske danske muslimer uden tilknytning til muslimske lande, hvoraf mange er kvinder, der er muslimsk gift. Der er ca. 15.000 muslimer i Århus, hvilket gør Århus til den by i Danmark (efter København), hvor der bor flest muslimer. Vi ved imidlertid ikke, hvordan deres selvforståelse som muslimer er og heller ikke, hvordan de i givet fald praktiserer islam. Vores undersøgelse viser dog, at ca. 3000 personer svarende til 20% af muslimerne i Århus er medlemmer af en muslimsk menighed. Den største gruppe af muslimer i Århus udgøres af palæstinensere og libanesere, mens tyrkerne udgør den næststørste gruppe med somalierne som den tredjestørste gruppe. Dette adskiller den muslimske gruppe i Århus fra den generelle danske situation, hvor tyrkerne er i overtal.
Der findes i dag elleve muslimske grupper i Århus. Otte af foreningerne er sunni-muslimske, dvs. lægger vægt på ’profetens praksis’( sunna ). Koranen udgør fundamentet for muslimer, men når emner eller problemstillinger ikke er behandlet i Koranen , søger sunni-muslimerne retledning i den måde, som Muhammad levede på, og som den er beskrevet i de nedskrevne beretninger om Profetens sædvane ( hadith ). Én forening Irakisk Kulturforening al-Zahra er shia-muslimsk og lægger derfor større vægt på retningslinier fra nulevende fortolkere af Koranen ( mudjtahid ). ’Shia’ betyder Ali’s parti ( shi’at Ali ), og udtrykket henviser til, at shia-muslimer er af den opfattelse, at Muhammad inden sin død havde udpeget Ali, sin fætter og svigersøn, som sin stedfortræder ( kalif ). Imidlertid blev det ikke Ali, men Abu Bakr der blev den første kalif . Ali blev den fjerde kalif, men er for shia-muslimer den første retmæssige leder af islam ( imam ). Udover de sunni-muslimske og den shia-muslimske forening findes der i Århus også Alevi-foreningen og sufiskolen M.T.O. Alevisme, er en uortodoks form for (primært tyrkisk) islam, som lægger vægt på poesi, musik og dans som veje til Gud. I Århus menes der at være omkring 1000 alevier. Sufisme kaldes ofte for islamisk mystik, da der lægges vægt på den personlige gudserfaring. Sufier opfatter imidlertid sufismen som en åndelighed, der overskrider grænsen mellem shia-islam og sunni-islam såvel som mellem islam og andre religioner. Sufigruppen i Århus består primært af folk med iransk baggrund.
En muslim er en person, som af et ærligt hjerte har fremsagt den muslimske trosbekendelse: ”Der er ingen anden gud end Gud og Muhammad er hans sendebud”. Trosbekendelsen er den første af de fem handlinger, som på grund af deres bærende funktion i islam kaldes ’islams fem søjler’. Udover trosbekendelsen ( shahada ) er det tidebønnen ( salat ), velgørenheden ( zakat ), fasten ( sawm ) i måneden Ramadan , samt pilgrimsrejsen ( hadjdj ) til Mekka. De fem søjler er centrale for sunni-muslimer og også vigtige for shia-muslimer, mens accenten for f.eks. sufier mere ligger i den personlige gudserfaring frem for i ydre handlinger. For mange sufi-tilhængere er den sufistiske gudsdyrkelse dog mere et supplement til end en erstatning af søjlerne. For alevierne derimod spiller de fem søjler ingen rolle.
Hverken på verdensplan eller i Århus er muslimer organiseret i en fælles organisation. Alligevel føler de fleste muslimer sig som del af et fællesskab ( umma ), som bl.a. viser sig i, at shia-muslimerne i Århus, da de ikke har deres egen moske, benytter de sunni-muslimske moskeer. Alevierne derimod anses af visse muslimer ikke som ’rigtige’ muslimer, og har selv et lidt anstrengt forhold til dele af den muslimske tradition. Når muslimer således typisk lægger mere vægt på deres fælles identitet end på deres forskelle, kan det undre, at alle muslimer ikke er samlet i samme organisation, men at man i Århus fx er organiseret i elleve forskellige foreninger. Dette skyldes imidlertid, at muslimer gerne vil gå til bøn i en moske, der ligger tæt på deres bopæl samt at de forskellige muslimske foreninger i Århus ikke blot er religiøse, men også kulturelle foreninger. Tyrkisk Kulturforening i Brabrand, Tyrkisk Indvandrerforening i Viby, Islamisk Menighed i Nørre Allé og Alevi-foreningen har således fortrinsvist medlemmer af tyrkisk afstamning. Arabisk Kulturforening og Ligheds- og Broderskabsforeningen har primært palæstinensiske og libanesiske medlemmer, mens somaliske muslimer samles i Somalisk Familieforening og Somalisk Opdragelsesforening. M.T.O. har primært iranske medlemmer, mens et flertal af medlemmerne i Al-Zahra er irakere. Opdelingen er derudover også i høj grad sproglig betinget. Tyrkere taler sjældent arabisk og foretrækker ofte tyrkiske betegnelser frem for arabiske. Ofte er man i den offentlige debat ikke opmærksom nok på disse kulturelle forskelle.
I de sidste 30 år er der på grund af arbejdsløshed og konflikt i muslimske lande dannet store muslimske minoritetsgrupper i Vesteuropa og USA . Indvandrere og flygtninge har medbragt deres religion, og islam udgør dermed den betydeligste minoritetsreligion i en lang række vestlige lande. En udvikling som har haft konsekvenser både for de vestlige lande og for islam. For islams vedkommende er muslimer i Vesten i øjeblikket i høj grad en dynamo for den løbende udvikling af islam pga. de fortolkninger og tilpasninger, som minoritetspositionen i de moderne vestlige demokratier både muliggør og kræver. Det er svært entydigt at pege på, hvor islam bevæger sig hen. På den ene side ses muslimer, som helhjertet tager vestlige begreber som demokrati, ligestilling og menneskerettigheder til sig ud fra den holdning, at sådanne værdier er bærende i Koranen. På den anden side ser vi muslimer, som netop lægger vægt på, at islam står i et modsætningsforhold til den vestlige verden, og at muslimer derfor ikke bør engagere sig politisk i de lande, de bor i, men i stedet bør arbejde for en islamisk stat. Begge disse positioner finder vi i Århus.
Islam er ved at finde sit ståsted i Danmark, og muslimerne er i gang med at finde sig til rette i såvel det århusianske som i det danske samfund. I 2002 blev ’Forening for moske og islamisk kulturcenter i Århus’ dannet med formålet at igangsætte byggeriet af et kulturcenter og en moske, der skal kunne rumme 1000-1500 bedende. Moskeen skal ifølge oplægget bygges i en kombination af muslimsk og dansk arkitektur for at symbolisere, at islam er ved at blive en dansk religion. Ønsket om moskeen bunder grundlæggende i et ønske om, at islam skal opnå den anerkendelse og synlighed i Danmark, som dens status som den næststørste religion i Danmark berettiger til. Herunder efterlyses specielt lidt større forståelse især fra pressens side. For s elvom de islamiske grupper i Århus generelt set har et godt forhold til pressen, så føler en del af dem, at de ikke altid bliver retfærdigt behandlet. De fleste muslimske grupper er dog ved at blive klar over, at hvis islam skal blive accepteret og anerkendt i det danske samfund, så er åbenhed vejen frem. Alle muslimske menigheder i Århus modtager derfor gerne besøg fra såvel enkeltpersoner som fra skoler.
For en detaljeret fremstilling af islams historie, trosindhold og praksis henvises til publikationen.
Se abstracts over de enkelte grupper og adresseliste under
