Indledning

E-årbogen Religion i Danmark indhenter og præsenterer tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark. I perioden 1984- 2001 offentliggjort af Danmarks Statistik, men dette ophørte i 2001 forsvandt en vigtig kilde til beskrivelsen af religion i Danmark. Uden disse tal kan man ikke se, om der bliver færre eller flere kristne, muslimer, buddhister eller hvad man nu måtte være interesseret i. Det er nødvendigt at samle tal, der dækker en årrække for at kunne sige noget generelt om tendenser i bredere perspektiv.

Hvem undersøger vi?

Vi har kontaktet de godkendte trossamfund, som Familiestyrelsen nævner på sin hjemmeside. Enkelte trossamfund er blevet nedlagt og enkelte har afvist at medvirke, enten fordi de ikke kunne afsætte tid til det eller fordi de ikke har eller vil afgive de oplysninger, vi efterspørger. Årbogen har begrænset sig til at se på godkendte/anerkendte trossamfund, da det giver os mulighed for at sammenligne med tallene fra tidligere år statistik på disse grupper med de nye tal fra årbogen. De godkendte/anerkendte trossamfund forventes også at være nemmere at komme i kontakt med og mere villige til at levere de oplysninger, vi efterspørger, end andre trossamfund. Tallene i denne årbog altså ikke alle religiøse grupperinger i Danmark, men kun de trossamfund, der er anerkendte/godkendte.

Hvad spørger vi om?

Vi har først og fremmest spurgt til medlemstal. Selvom medlemstallet ikke er lige vigtigt for alle trossamfund giver det et indtryk af, hvor stort et trossamfund er og om det er i vækst eller ej. Antal bygninger (kirker, templer, moskeer og centre) siger både noget om hvor etablerede grupperne er og hvad de økonomisk formår, men er også udtryk for den geografiske spredning. Antal religiøse specialister (præster, imamer, munke) kan være udtryk for gruppernes størrelse, men siger også noget om den vægt, der lægges på at have sådanne. Den religiøse praksis har vi spurgt ind til ved at få estimerede tal for deltagere til ugentlige ceremonier/gudstjenester og årets vigtigste højtider, til religionernes vigtigste overgangsritualer, herunder begravelser/kremationer.

Hvordan spørger vi?

Vi har pr telefon og/eller e-mail kontaktet de enkelte grupper for at få de relevante oplysninger tallene. Hvis trossamfundet opgiver de relevante oplysninger på en hjemmeside, har vi også benyttet disse.  I skøn over fx samlet antal medlemmer benytter vi, hvor vi ikke har aktuelle tal fra trossamfundet eller fra en hjemmeside, oplysninger fra tidligere år eller fra andre kilder, fx. Moskeer i Danmark af Lene Kühles bog, hvor oplysninger er indsamlet i 2004/5. For nogle af migrantkirkerne stammer oplysningerne fra Birthe Munck-Fairwood Andre Stemmer (2004), samt fra Kirkernes Integrations Tjeneste.

Hvilke begrænsninger skal man være opmærksom på når man læser tallene?

Tallene der opgives er de tal, som menighederne har opgivet til os. I enkelte tilfælde har vi modtaget et tal, som ikke syntes troværdige og vi har i disse tilfælde diskuteret trossamfundets medlemsforståelse og prøvet at opnå et mere realistisk tal. Men det er indlysende, at der forstås noget forskelligt ved medlem i de forskellige trossamfund. Nogle kristne kirker regner kun døbte voksne for medlemmer, mens andre regner alle med en specifik baggrund, fx ortodoks, som (potentielle) medlemmer. Mange muslimske grupper regner med familiemedlemskaber mens andre har individuelle. Endelig har nogle grupper differentieret mellem aktive og støttemedlemmer, mellem betalende/ikke-betalende eller baseret det på det faktiske antal deltagere i deres ceremonier. Hvordan alle disse typer kan omregnes til et sammenligneligt tal kan altså være problematisk, men vi har forsøgt at regne med voksne aktive medlemmer.

Hvem står bag e-årbogen: "Religion i Danmark"?

Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet. Centerleder lektor Marie Vejrup Nielsen.