Abstract af Vinni Bøgelund udfra Lars Ahlins kapitel herom i "Religiøs mangfoldighed"
Flere undersøgelser viser, at hovedparten af danskerne har religiøse eller spirituelle trosforestillinger, hvoraf mange ikke kan defineres som traditionelt kristne. Ikke færre end tre ud af fire danskere har således en tro på en højere magt, kraft eller energi, og på en gud, der snarere findes inden i end uden for mennesket. Hvad angår synet på det, der sker efter døden, giver halvdelen udtryk for en tro på ”noget”, enten det nu er en himmel, reinkarnation eller noget man ikke kan gøre nærmere rede for. I Danmark findes dermed, hvad man kan betegne som en ”tro uden deltagelse”. Mange har nemlig en tro; men for flertallet er det ikke en tro, som kanaliseres gennem eller praktiseres i institutionaliserede størrelser såsom kirker eller religiøse og spirituelle grupperinger. En kortlægning af den religiøse pluralisme i Århus må derfor indbefatte kortlægningen af denne ikke-institutionaliserede religiøsitet og spiritualitet. Men hvorledes skal dette felt kortlægges?
Igennem en årrække har flere avisartikler peget på new age som den nye spiritualitet i Danmark. ”New age” er imidlertid en diffus størrelse uden nogen fælles organisation og trosopfattelse. Derfor findes der heller ikke en bestemt, generelt accepteret, definition på new age. Muligvis kan der slet ikke foretages en afgrænset definition af noget, som kan forstås som en kulturel strømning i tiden. Man kan dog pege på visse karakteristika, som optræder i mange omtaler af begrebet. New age er således inspireret af østlige religioner, oftest formidlet gennem teosofien, ligesom den humanistiske psykologi – og i forlængelse heraf Human Potential-bevægelsen – bidrager til at give new age indhold. Som kulturel strømning eksisterer new age indenfor fx erhvervslivet, hvor der især i forbindelse med ledelseskurser trækkes på new age-idéer. På tilsvarende vis anvendes der indenfor den alternative behandlingsverden new age inspirerede teknikker og begreber som astrologi, healing, holisme og reinkarnation. Hvor det imidlertid må understreges, at new age ikke begrænser sig til erhvervslivet og den alternative behandlingsverden, så synes et fokus på den alternative behandlingsverden af flere grunde interessant i forbindelse med new age studier.
En vigtig begrundelse for at udforske netop dette område er, at et stigende antal danskere benytter sig af alternativ behandling. Kan det således påvises, at de alternative behandlere har en spirituel tilgang til deres praksis, må den alternative behandlingsverden anses for at være en vigtig faktor i udbredelsen af ikke-traditionelle trosforestillinger, eller - om man vil - new age-trosforestillinger. Et formål med undersøgelsen har dermed været at sætte tal på, hvor mange alternative behandlere der har en spirituel tilgang i deres arbejde som terapeut. Hvor nogle behandlere åbenlyst opererer med en sådan tilgang, er der andre, som fx beskæftiget med massage, akupunktur, zoneterapi, som kan have en sådan tilgang. Samtidig findes der tilsyneladende også nogle behandlere helt uden en sådan tilgang, og som blot benytter en bestemt alternativ teknik rent instrumentelt. For at afdække omfanget af den rolle spiritualitet angiveligt har inden for den alternative behandlingsverden, sendte vi et spørgeskema til 385 alternative behandlere, som vi via offentligt tilgængelige kilder fandt frem til i Århus kommune. Af disse responderede 44%. At svarene er repræsentative for hele gruppen af alternative behandlere i Århus sandsynliggøres af, at både kønsfordelingen og det indbyrdes forhold mellem forskellige behandlingstyper er den samme blandt de personer vi sendte spørgeskemaet til, og blandt respondenterne. Blandt besvarelserne er de hyppigst nævnte behandlingsformer zoneterapi, healing, massage, kranio-sakral terapi og akupunktur/akupressur. Herunder refereres undersøgelsens overordnede konklusioner. Hver enkelt behandler håndteres i denne forbindelse på samme måde, uanset behandlingsform, uddannelse, hvor meget vedkommende arbejder som alternativ behandler, alder, køn med mere. For et mere detaljeret statistisk og nuanceret billede henvises til publikationen.
Af undersøgelsen tydeliggøres det, at hovedparten af de adspurgte alternative behandlere har en spirituel selvforståelse, idet størstedelen betegner sig som ’åndeligt søgende’ eller endda som ’åndeligt afklarede’. Flertallet af de adspurgte har haft spirituelle oplevelser enten flere gange, ofte eller meget ofte, og af undersøgelsen ses en direkte sammenhæng mellem disse oplevelser og arbejdet som alternativ behandler. Et flertal af behandlerne foretager åndelig eller spirituel vejledning af klienterne i forbindelse med behandling. Spiritualitet er således af stor betydning inden for den alternative behandlingsverden, om end ikke en nødvendighed for alle. For en tredjedels vedkommende er spiritualiteten dog af så stor betydning, at den absolut ikke kan undværes i behandlingen, og for en fjerdedel af så stor betydning, at man ikke vil være den foruden. Flere beskriver udgangspunktet for deres behandling som ”en særlig åndelig eller spirituel indsigt”. Ligesom mange knytter spørgsmålet om personlige evner til afhængighed af noget transcendent, idet evnerne menes at stamme fra en højere magt eller kraft. En del mener dog, at evnerne er medfødte eller tillærte. Hvad angår evnernes karakter, mener flertallet, at der er tale om særlige evner udover de almindeligt anerkendte fem sanser. Heraf er de hyppigst nævnte clairvoyance, intuition, klarsyn og kanalisering.
Hovedparten af behandlerne foretager en bestemt handling både før og efter en behandling. Et større antal mediterer eller beder inden behandlingen, og bagefter ”renser” mange deres indre selv og deres aura. Meditation beskrives som en mulighed for komme i kontakt med eller at fokusere på energien, mens bønnen for flertallet er en måde, hvorpå de får hjælp fra gud, hjælpere, ”kilden” eller forfædrene. I behandlingen benytter omtrent halvdelen af de adspurgte kanaliserings- eller visualiserings-teknikker. Kanalisering bruges til at bedre behandlingen, at hente hjælp eller energi, mens visualisering menes at styrke forbindelse mellem sind og krop samt at lette arbejdet med energien og bearbejdelsen af underbevidstheden. En del af behandlerne bruger desuden fysiske redskaber som fx akupunkturnåle og krystaller i behandlingen, mens også energier og andre ikke-fysiske instrumenter er af betydning for mange af behandlerne.
Undersøgelsen giver desuden et groft billede af de alternative behandleres spirituelle og religiøse ståsted. Således er tre ud af fire medlemmer af Folkekirken, hvilket er en lidt lavere procentandel end blandt befolkningen i Århus som helhed. Kun et fåtal af de adspurgte erklærer, at de er medlem af eller tilknyttet andre religiøse eller spirituelle fællesskaber, hvoraf kun Teosofisk Forening og Den Katolske Kirke nævnes i mere end én besvarelse. Til gengæld kommer en del flere ind imellem hos etablerede spirituelle grupper uden at være medlem eller tættere tilknyttet disse. Blandt disse er Lyset – Den spiritistiske forening, Den Frie Universelle Kirke, Den Gyldne Cirkel og Teosofisk Forening de hyppigst nævnte. En relativt stor del af behandlerne er dermed del af et ”new age”-miljø i Århus, idet nævnte grupper ud fra ovennævnte karakteristik kan betragtes som en del af new age. Hvad angår behandlernes aktive deltagelse i etablerede spirituelle aktiviteter synes denne imidlertid ikke betydelig hverken indenfor eller udenfor Folkekirken.
Hvad angår trosforestillinger er den undersøgte gruppe ret forskellig fra befolkningen som helhed. Således er andelen af erklærede ateister og agnostikere blandt behandlerne minimal og samtidig væsentligt mindre end i den almindelige danske befolkning. Også i forhold til synet på hvad der sker efter døden, er der store forskelle, idet et fåtal af de alternative behandlere mener at ”døden er altings slutning” mod lidt over en fjerdedel af danskere generelt. Omvendt tror kun et fåtal af danskere på genfødsel, mens lige under halvdelen af alle behandlerne mener at vi genfødes. Mere overensstemmelse er der derimod angående synet på religioner og deres sandhed, hvor både behandlergruppen og befolkningen er meget tolerante og mener, at der findes grundlæggende indsigter i de fleste religioner. Hvad angår specifikke new age trosforestillinger er især holismebegrebet af meget stor betydning inden for den alternative behandlingsverden. Således erklærer hovedparten af behandlerne, at holisme spiller en rolle i deres arbejde, idet deres behandlingsmetoder baseres på et holistisk menneske- og helhedssyn. Der er dog blandt behandlerne forskelle på definitionen af holisme. Herudover giver næsten alle udtryk for en tro på, at der findes paranormale fænomener, ligesom hovedparten hævder, at det kan forekomme, at døde mennesker går igen. Derimod giver kun halvdelen udtryk for, at stjernetegn har en betydning for personligheden, og at det gennem forudsigelser er muligt at få viden om, hvad fremtiden bringer.
Undersøgelsen giver klare indikationer på, at der findes en spiritualitet hos mange, om end ikke hos alle, som er beskæftigede indenfor den alternative behandlingsverden. Dette må tilskrives stor betydning, fordi mange kommer – eller har været - i kontakt med alternativ behandling. Samtidig kommer et yderligere antal danskere sandsynligvis i kontakt med en lignende type af spiritualitet gennem fx personaleudviklings- og ledelseskurser på arbejdsmarkedet. Dette er dog ikke noget, som vi har haft mulighed for at undersøge i denne sammenhæng. Udenfor de organiserede religiøse rammer findes der således områder, ikke mindst den alternative behandlingsverden, som formidler ikke-traditionelle trosforestillinger. Den alternative behandlingsverdens vigtigste funktion er imidlertid at give rum for alternative spirituelle overbevisninger og støtte mennesker i deres egen private form for spiritualitet. En spiritualitet, som hovedsagligt ikke rummes inden for en bestemt organisations rammer, men som kan betragtes som del af en bred kulturel strømning. En strømning, som med stor sandsynlighed vil brede sig mere og mere i vores senmoderne samfund, netop fordi den passer til det senmoderne menneskes behov og selvopfattelse. Nemlig som et autonomt individ med tro på sig selv og sine evner til at skabe sin egen identitet og dermed også sin egen religiøsitet.
