Religiøs pluralisme er et forholdsvis nyt begreb, og det samme kan siges om dens umiddelbare følgevirkning i samfundet: multireligiøsitet. Men historisk set har en eller anden form for religiøs pluralisme eller multireligiøsitet fungeret i mange lande på forskellige vilkår. F.eks. har buddhismen næsten altid sameksisteret med en eller flere andre religioner i de områder, hvor den blev udbredt. Hvis man forstår religiøs pluralisme som udtryk for et antal helt ligestillede religioner i et bestemt samfund, kan man dog diskutere om et sådant samfund findes. USA er måske det nærmeste, man kommer et sådant samfund. Et andet aspekt af religiøs pluralisme er det, at flere ikke-vestlige samfund har tradition for, at den enkelte er tilknyttet mere end én religion. Det skyldes, at man benytter flere forskellige religioners lære og praksis ud fra en funktionsopdeling, hvor nogle handlinger varetages af én religion, og andre af en anden. Dette er f.eks. tilfældet i Japan.
I kraft af vores baggrund som teologiske og religionsvidenskabelige forskere ved Aarhus Universitet, er et forskningsprojekt omkring religiøs pluralisme en naturlig udfordring at tage op. Men for at få et reelt billede af dens gennemslagskraft (eller mangel på samme), er det vigtigt at beskæftige sig med religiøs pluralisme på lokalt, nationalt og globalt plan. Ikke mindst når det gælder sidstnævnte, er det nødvendigt med et godt netværk. Network for the Study of Relgion in Contemporary Europe (NetSoRCE) er vores europæiske netværk, og desuden er det lykkedes at blive tilknyttet Det Amerikanske Pluralismeprojekt, som ledes af Harvard University. Når det gælder selve arbejdet der skal gøres, er hovedopgaverne kortlægning, analyse samt tolkning og perspektivering.
Danmark har i historisk tid været domineret af kristendommen, først af Den Romersk Katolske Kirke indtil 1536, og derefter af Den Evangelisk Lutherske Kirke. Her i landet har denne kirke fået status som værende Den Danske Folkekirke, og er som sådan er understøttet af staten iflg. Grundloven.
Netop Grundloven af 1849 (seneste revision 1953) tillod andre religiøse grupper og garanterede religionsfrihed, og er altså det formelle udgangspunkt for den religiøse pluralismes muligheder for at udvikle sig.
Hvis vi ser på den nuværende situation, hvor vi på den ene side er vidner til at individet kommer mere og mere i centrum, og på den anden side oplever globaliseringen gennem mere marked, teknologi, kommunikation samt migration - hvad sker der så i disse år på det religiøse område? Her viser det sig, at der stadig er en betragtelig, men lidt vigende medlemstilslutning til Den Danske Folkekirke. Til gengæld er der kommet flere alternativer. En række forskellige traditioner inden for især Islam er kommet til landet via den indvandring fra især Mellemøsten, som påbegyndtes i 1960’erne.
Ud over det øgede fokus på hinduismen på baggrund af ungdomsoprørets interesse for Østens mystik, vandt hinduismen også indpas gennem indvandring af især etniske tamiler fra Sri Lanka. Her går menigheden i optog ved Sri Sithy Vinayakar Templet i Herning. Foto: Marianne Qvortrup Fibiger.
Desuden har forskellige nye religiøse og spirituelle grupper bredt sig, bl.a. via ungdomsoprør, yoga og meditation, ligeledes fra 1960’erne og frem. Denne globaliserende tendens, som foregår i mange andre lande, modsvares af en individualisering, hvor man foretager til- og fravalg, både når det drejer sig om den enkelte religiøse gruppe, og når det gælder aktiviteter inden for gruppen. Der er således en religiøs mangfoldighed, som gennemgående er svagt organisatorisk funderet med få kernemedlemmer. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at disse svage organisationsstrukturer og få kernemedlemmer holder en temmelig stor, religiøs påvirkningsflade i gang, og understøttes i denne proces af forskellige former for kommunikation, f.eks. undervisning, massemedier, Internet, helse- og mystikfestivals, samt kulturmøder via indvandring og rejser til fjerne lande. Derfor dukker religion og spiritualitet gang på gang op blandt danskernes samtaleemner.
New Age benyttes ofte til at sammenfatte et område af moderne religiøsitet, hvor man hellere taler om spiritualitet, og hvor den individuelle, åndelige udvikling er i centrum. Et vigtigt forum for denne New Age-spiritualitet er Festivals for Krop, Sind og Ånd, som arrangeres årligt i såvel København som Århus. Desuden arrangeres årlige mystik-festivals i begge byer. Billedet stammer fra Festivalen for Krop, Sind og Ånd i Århus i 2003, og det er den teosofisk inspirerede religion Summit Lighthouse som præsenterer sig. I Det Danske Pluralismeprojekt er New Age beskrevet via nye spirituelle og religiøse grupper samt alternativ behandling og spiritualitet.
