I et senmoderne samfund er pluralisme et uomgængeligt vilkår for religioner. Men hvad forstår vi ved religiøs pluralisme?
En definition af Lene Kühle, juli 2004
Begrebet pluralisme er dannet fra det latinske plus, som betyder mere. Pluralisme benyttes i et utal af forskellige, undertiden modstridende betydninger i forskellige sammenhænge. Pluralisme benyttes dog gerne som betegnelse for en situation, hvor man vil understrege eksistensen af mere end én af et eller andet, hvad enten det drejer sig om eksistensen af mere end én religion, verdensopfattelse, interessegruppe eller videnskabelig teori i et givet samfund eller sammenhæng.
Forestillingen om pluralisme er kommet til os fra USA, hvor pluralisme opfattes som selve fundamentet for det amerikanske samfund. Det nationale ’motto’, E pluribusunum (Ud af mange, én) understreger netop, hvordan USA er kendetegnet ved at være sammensat af mennesker med forskellige etniske, nationale og religiøse baggrunde, men alligevel fremstår som en enhed. I en amerikansk sammenhæng ser man ofte, at den religiøse pluralisme fremstilles som den første og den væsentligste form for pluralisme. I en amerikansk sammenhæng benyttes pluralisme derfor undertiden med den underforståede betydning af religiøs pluralisme, som det bl.a. ses i det projekt, som Det Danske Pluralismeprojekt har hentet inspiration fra, DianeEcksPluralism Project. Selvom vi har ’lånt’ projekttitlen fra the Pluralism Project er det i en dansk sammenhæng indlysende, at der ikke på samme måde kan sættes lighedstegn mellem pluralisme og religiøs pluralisme.
Undertiden benyttes religiøs pluralisme om den blotte eksistens af forskellige religioner (det man også kunne kalde religiøs diversitet eller mangfoldighed). Der er dog enighed blandt de fleste forskere om, at pluralisme betyder andet og mere end den dette. Hvor religiøs diversitet/mangfoldighed peger på tilstedeværelse af forskellige religioner, så peger eksistensen af religiøs pluralisme på, at disse forskellige religioner sameksisterer og interagerer med hinanden og det omkringliggende samfund. Derfor er konstateringen af religiøs diversitet og mangfoldighed, ’den nye religiøse geografi’ også kun det første skridt i Det Danske Pluralismeprojekt, mens samspillet mellem religionerne og religionerne og samfundet i form af forskellige transformationsprocesser udgør den analytiske kerne.
Pluralisme benyttes ofte som et normativt, ideologisk begreb, hvor den religiøse mangfoldighed opfattes som noget, der skal dyrkes for at støtte et multikulturelt samfund. Det Danske Pluralismeprojekt anvender derimod ’religiøs pluralisme’ som en beskrivende term. Vores mål er at beskrive og analysere den religiøse mangfoldighed såvel som de ændringer, den fører med sig i forhold til religionernes selvbevidsthed og position i samfundet.
Den engelske sociolog Anthony Giddens peger på, at vores senmoderne verden går i retning af en radikal individualisme, som ikke tager udgangspunkt i nogen fælles referenceramme. Det skaber tvivl om holdbarheden af vores hverdag. Tidligere fungerede både den religiøse tradition og videnskaben som autoriteter, man stolede på, med hver deres fagområder. Her kunne man finde svarene på de grundlæggende tvivlsspørgsmål, man som menneske stiller sig.
Denne stabilitet gælder ikke mere, fordi svarene inden for det enkelte ekspertsystem kan udskiftes til hver en tid: her behøver man blot at tænke på kostrådgivning som et slående eksempel. Endnu mere uenige bliver eksperterne, når flere fagområder inddrages i den samme problematik, og ingen kan få eneretten til at give svar. Hvem har f. eks. ret til håndtering af liv og død? Skal kloning accepteres? Det Danske Pluralismeprojekt søger at afdække, hvordan den religiøse mangfoldighed ytrer sig på senmodernitetens baggrund.
