Herunder finder du en række forskellige modeller til at beskrive muslimer og muslimers positionering i vestlige lande. Modellerne er delt op mellem de teoretisk funderede modeller (det vil sige modeller med klare 'idealtyper') og de empirisk funderede modeller (det vil sige modeller baseret på data og observationer fra 'virkeligheden').
De teoretiske modeller har den fordel, at de leverer tydelige kasser, der er nemme at forstå, og som man kan putte virkeligheden ned i. Ulempen er, at virkeligheden ikke altid passer, fordi den ofte vil være en sammenblanding af forskellige tendenser. De empiriske modeller har den fordel at de er baseret på virkeligheden, men den ulempe, at de ikke nødvendigvis beskriver noget generelt, og derfor dels kan være svære at generalisere på baggrund af, dels kan fremstå mindre tydeligt adskilt end de teoretiske modeller.
En del af modellerne tager udgangspunkt i det man kalder 'efterkommergenerationerne', det vil sige mennesker hvis forældre (eller endda bedsteforældre) er indvandret til et givent land. Disse bliver set som særligt interessante, fordi de står i et særligt 'krydsfelt', fordi de på den ene side er født i det pågældende land og derfor taler sproget og kender de sociale spilleregler, men på den anden side har en anden kulturel baggrund end majoriteten med hjemmefra og i visse dele af den offentlige diskussion derfor stadig bliver betragtet som ’fremmede’.
| Type grænse | Kendetegnet ved |
| Klar grænse | Tydeligt hvilken side et individ er på til alle tider. Fx etnicitet, religion, køn, navne; altså ting der ikke kan eller er vanskelige at ændre på og som har store betydninger, hvis de ændres |
| Sløret grænse | Utydeligt hvor grænsen går og det bliver dermed muligt at tilhøre begge grupper samtidigt Fx sprog; især hos efterkommere af indvandrere, der er født og opvokset i fx Danmark og derfor taler sproget ligeså godt som andre danskere. |
Derudover taler Richard Alba om forskellige måder grænserne eller individer kan flytte sig på. Her skelner han mellem to typer.
| Type flytning | Kendetegnet ved |
| Grænsekrydsning | Assimilation på individniveau; altså hvor man skifter fra at tilhøre den ene gruppe til at tilhøre den anden gruppe, men hvor den klare grænse mellem grupperne opretholdes. Fx ved at konvertere |
| Grænseforskydning | Grænsen flyttes, så en gruppe der før var et ’dem’ bliver del af ’os’. Fx europæiske jøder, der efter 2. Verdenskrig (som regel) betragtes som en vigtig del af den fælles, nationale identitet. |
Jan Hjärpes model over indhold, funktion og engagement hos en afsender
| Indhold | Modernist ønsker at tilpasse fx de religiøse teksters indhold til den nutidige kontekst | Traditionalist ønsker at fastholde tingene som de altid har været, har konservative opfattelser af sin religion |
| Funktion | Sekularist religion og politik bør adskilles så meget som muligt religionen bør ikke spille en rolle i samfundet | Fundamentalist religion og politik er to sider af samme sag religiøse normer bør have indflydelse på den nationale lovgivning |
| Engagement | Entusiasme - ligegyldighed - afstandstagen | |
Safet Bektovichs model baserer sig på et studie foretaget blandt unge muslimer (2. generationsindvandrere) i Ørestadsområdet i 2004. Her finder han 4 idealtyper:
| Idealtype | Kendetegnet ved |
| Kulturmuslimer | Ikke aktivt forhold til religiøse normer Opfatter islam som en kulturarv |
| Traditionelle muslimer | Identificerer sig med islam grundet muslimsk opvækst Skelner ikke mellem religion og kultur Godt integrerede, til tider assimilerede |
| Politisk-ideologiske muslimer | Opfatter islam som en politisk ideologi Skelner skarpt mellem religion og kultur Utilfredse og frustrerede |
| Moderne* muslimer | Utilfredse med traditionelle fortolkninger af islam Åbne for nyfortolkninger af de religiøse tekster Veluddannede og reflekterede |
* = betegnelsen 'moderne' muslimer er uheldig, fordi den implicit opsætter et modsætningsforhold mellem de 'gode, progressive og moderne muslimer' og de 'dårlige' muslimer, der bekender sig til traditionelle tekstfortolknigner.
Saied Reza Amelis model baserer sig på et studie af unge muslimer, der var født og/eller opvokset i England og hvordan lokale, globale og historiske kræfter hver især spillede ind på deres identitetsdannelse. Studiet er fra 2005.
| Idealtype | Kendetegnet ved |
| Traditionalister | Socialkonservatisme Fokus på ritualer Ligegyldighed overfor politik |
| Islamister | Fokus på islamisk politik og (politiske) islamiske bevægelser 'the Islamic way of life' en livsstil |
| Modernister | Kombinerer modernisering og islamisk ideologi Ønsker at opnå sociale reformer gennem modernisering og reformering af den religiøse tænkning i overensstemmelse med moderne forståelser |
| Sekularister | Afviser politiseringen af islam Deltager aktivt i politik eller samfundsaktiviteter og har ikke udpræget religiøs praksis eller engagement i religiøse institutioner |
| Nationalister | Identificerer sig primært med forældrenes hjemland som et udtryk for patriotisme |
| Anglificerede | Ingen særlig tilknytning til forældrenes hjemland Tager holdninger, værdier og normer til sig, der ellers præger 'den britiske kultur' Assimilerede, stor berøringsflade med ikke-muslimer og mindre religiøse tilbøjeligheder som effekt |
| Hybrid | Hverken særlig orientering mod forældrenes hjemlands kultur eller den britiske. |
| Ubestemte | Afvisninger af de kulturer de præsenteres for (forældrenes hjemlands og den britiske) Forvirring angående den religiøse tro (og praksis) Præget af håbløshed og rodløshed |
Richard Martin skelner i sit studie fra 2010 mellem to forskellige typer af muslimske sekularister. Han argumenterer for, at der er alt for stort fokus på religiøse muslimer, mens en stor anddel i virkeligheden er sekulære, og måske nok beholder en muslimsk (minoritets)identitet, men fralægger sig den islamiske identitet, de ofte tilskrives. Der er dog forskel på om de sekulære muslimer tager stærk afstand fra alt religiøst eller bare ikke selv praktiserer for alvor.
| Idealtype | Kendetegnet ved |
| Hårde sekularister | Afviser at traditionelle religiøse overbevisnigner kan have værdi og gyldighed i dagens samfund. Er ofte enten ateister eller agnostikere Ikke som udgangspunkt offentlige med deres holdninger Engagerer sig ofte i historiske studier af mødet mellem Vesten og islam og fremhæver de videnskabelige fremskridt og fredelige sameksistens islam har stået for historisk, for at rette op på den misrepræsentation de synes at møde i Vesten. |
| Bløde sekularister | Afviser ikke religionen, men er optaget af 'farlige tendenser' indenfor 'radikal islam' og korruption i post-koloniale eller teokratiske regeringer Deltager ofte i Eid-fester og tager ikke afstand fra praktiserende venner eller familiemedlemmer, men praktiserer bare ikke selv Sender til tider deres børn i moske eller på muslimske friskoler, for at lære dem om deres baggrund Er generelt stolte af deres nationale, etniske og/eller religiøse arv |
| Politiske sekularister | Meget optaget af adskillelsen af kirke og stat, fordi dette ses som den eneste garant for religionsfrihed for alle Er måske/måske ikke selv praktiserende |
For alle typer gælder det, at de kun sjældent får lov at 'tælle med' i studier af muslimer blandt religionsforskere og desuden ses af islamkritikere som nogen der legitimere islamofobi, fordi kritikken af ekstrem islamisme ses som en kritik generelt fra 'islams egne'.
