Kompromisløs	Konservativ	Pluralistisk	Relativistisk
Forhold til omverdenen	Socialbevægelsesreligion: afstandstagen fra staten og afvisning af det 'sekulære projekt', fordi det går imod den 'rette' lære	Institutionel religion: knyttet til staten og tilpasser sig den ramme, samfundet tilbyder	Institutionel religion: knytter sig til staten og tilpasser sig den ramme, samfundet tilbyder	Socialbevægelsesreligion: afstandstagen fra staten og dennes forestillinger om 'rigtigt' og 'forkert' - vil ophæve grænserne, fordi alle værdier er lige gode'
Forhold til andre religioner	Afviser forbindelse til andre religioner, fordi der kun er én sand religion, som har adgang til den ultimative sandhed. Klare skel mellem 'os' og 'dem', 'sandt' og 'falsk'. Søger at omvende andre, fordi omvendelse (konvertering) er frelse.	Anerkender at andre findes og tolererer disse, men har ikke som udgangspunkt en masse med dem at gøre "I har jeres sandhed, vi har vores".	Foretrækker medlemskab i én stor religiøs tradition som et kulturelt anker. Opretholder en åben interreligiøs dialog med andre og anerkender de store forskelle i 'truth claims', men vil kun være i dialog, så længe der ikke er for langt til de etabledere, sociale normer.	Anerkender alle trossamfund og alles ret til at mene og tænke hvad de vil, også når det går imod samfundets etablerede normer. Alle værdier og praksisser er lige gode. Ønsker at ophæve grænsen mellem 'os' og 'dem' i alle dens afskygninger.
Forhold til moderniteten	Praktiserer egen udvalgt version af moderniteten med plads til ultimative sandheder og en tidløs historieforståelse.	Forsøger at tilpasse sig moderniteten og globaliseringen, så de bliver dele af den institutionaliserede religions virkelighed.	Forholder sig meget åbent til samtidens globale problemer og ønsker at være en del af løsningen.	Bevæger sig mellem forskellige definitioner af moderniteten. Er modstander af dogmer og det, der bygger på den 'rationelle viden' og forestillinger og 'sandt' og 'falsk', 'rigtigt' og 'forkert'.

Fra Geoffroy, Martin 2004, "Theorizing religion in the global age: A typological analysis", International Journal of Politics, Culture and Society, 18(1-2), 33-46

• Et forsøg på at gennemtænke islam på det moderne, vestlige demokratis præmisser
• Klar henvisning af det religiøse til den private sfære, men liberal reformistisk islam kan ellers tage sig ud på mange måder fx:
  • religiøst funderede argumenter for ligestilling mellem kønnene, som man ellers kender diskursen i Vesten (fx henvisninger til 7:189 om at mand og kvinde er skabt af ét væsen og derfor må have lige (og ens) muligheder)
  • religiøst funderede argumenter for ligeværd mellem kønnene, men opretholdelse af traditionelle kønsroller, fordi man er 'skabt forskellige med forskellige formål og kvaliteter'.

• En mellemposition mellem liberal reformisme og det politisk-ideologiske
• Islam forstås som et altomfattende system, der ikke skal underlægges kirke-stat-adskillelsen, men som samtidig skal forstås ud fra den kontekst man lever i og derfor må genfortolkes
• Finder fx ’vestlige, demokratiske værdier’ udtrykt i Koranen, herunder religiøst funderede argumenter for demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder og ligestilling
• Islam er ikke en ’fremmed’ religion og bl.a. fredagsprædikenen bør derfor foregå på dansk ligesom imamerne må forstå og kende den virkelighed de er i, så de kan rådgive ordentligt.