Modellerne her er alle empirisk funderede og tager udgangspunkt i den danske kontekst mellem 2001 og 2022. På kortet nederst på siden kan du se, hvor der ligger moskeer i Danmark og hvilke typer (efter organisations-, lægmands- og sheikhmoskéinddelingen).
Alle modellerne her er udviklet af Lene Kühle og Malik Larsen i deres kortlægning af moskeer i Danmark (2006 og 2019). De viser tre forskellige måder at inddele moskeer på, som derfor også giver tre forskellige fokuspunkter - men en faktisk moske er naturligvis både kendetegnet ved lederskabet (om den er drevet af lægmandsmuslimer, del af en større organisation eller har en samlende, karismatisk sheikh), hvor den ligger (i en stor eller mindre by) og hvem der kommer der.
Organisationsmoské | Lægmoské | Sheikhmoské | |
Ressourcer | Mellem | Få | Mange |
Imam | Uddannet, som regel på visum i kortere eller længere tid | Normalt ingen fast imam, bønner ledes af en frivillig i menigheden | Uddannet eller uuddannet, fast bosiddende i DK |
Organisering | Trossamfund og forening | Forening | Trossamfund |
Aktivitetsniveau | Mellem, den faste imam foretager ofte undervisning og planlægning af fester i tillæg til udførelse af de daglige bønner og afholdelse af fredagens khutba, dvs. prædiken | Lavt, drevet på frivillige kræfter og få aktiviteter udover daglige bønner (i weekenden) og fredagsbøn – tilbyder nogle gange undervisning for børn, kaffeklubber og ungdomsklubber (med computerspil og billard) | Højt, arrangere typisk (udover de daglige bønner og fredagskhutba) undervisning for både børn og voksne og konvertitter, seminarer og konferencer og kan yde hjælp i forbindelse med begravelse eller ægteskab |
Konvertitter | Som regel få | Få eller ingen | Relativt mange |
Kvinder | Især aktiviteter for kvinder i løbet af Ramadanen og i weekenderne, til tider separat bederum | Få eller ingen | Ofte mange aktiviteter, inkl. separat bederum |
Kendetegnet ved | Tilknytning til større national eller international organisation (fx Diyanet) – men ofte med en lokalt valgt bestyrelse, der kan sikre at linjen er i overensstemmelse med det omgivende samfund (og det medlemmerne efterspørger) | Ofte præget af den dominerende kulturelle baggrund og det fælles sprog blandt medlemmerne (fx bosniske, afghanske, pakistanske, somaliske moskeer), lokale idet der kun sjældent er forbindelser til nationale eller internationale organisationer. Større fokus på det lokale | Teologiske, fremfor etniske skel, der adskiller, og prædiken derfor typisk på dansk – findes typisk i de større byer |
Fra Kühle, Lene 2006, Moskeer i Danmark - islam og muslimske bedesteder, Forlagt Univers, Aarhus
| Storbymoskeen | Bymoskeen | Småbymoskeen | |
| Etnicitet | Multietnisk af princip og valg | Overvejende monoetnisk | Relativt multietnisk af pragmatiske årsager |
| Kontakt med andre moskeer | Stor, med ønske om at øve indflydelse | Mellemstor med ønske om at øve indflydelse | Lille, ligeglad eller efter eget behov (fx lån af imam) |
| Ungdomsafdeling | Meget aktiv | Aktiv | Ikke-eksisterende |
| National, offentlig debat | Engageret og deltagende | I nogle tilfælde deltagende | Aldrig eller sjældent deltagende |
| Opmærksomhed fra politikere, forskere og journalister | Meget | Nogen, primært fra lokalmedier | Lidt eller ingen |
| Kontakt til offentlige organer | Kritisk, medialiseret og politiseret | Professionaliseret | Direkte, måske endda personlig |
| Påvirket af syriske flygtninge | Ikke i nævneværdig grad | I nogen grad | I høj grad |
Fra Kühle, Lene & Malik Larsen 2019, Danmarks Moskeer - Mangfoldighed og samspil, Aarhus Univeristetsforlag, Aarhus
| Tyrkiske | Arabiske | Somaliske | Pakistanske | Bosniske | Shia | Andre | |
| Andel af moskeerne | ca. 25% | ca. 25% | ca. 12% | ca. 12% | ca. 8% | ca. 12% | ca. 6% |
| Etnicitet | Homogen | Relativt heterogen | Homogen | Homogen | Homogen | Homogen | Heterogen |
| Lokaler | Ejer | Lejer | Lejer | Ejer | Ejer/lejer | Lejer | Ejer/lejer |
| Imamer | Visum, aflønnet | Herboende, ulønnet | Herboende, ulønnet | Visum, aflønnet | Herboende, ulønnet | Herboende, ulønnet | Herboende, ulønnet |
| Deltagerantal | Mange/middel | Mange | Middel | Mange | Få | Få | Få |
| Prædikesprog | Modersmål | Modersmål og/eller dansk | Modersmål og/eller dansk | Modersmål og/eller dansk | Modersmål | Modersmål | Modersmål og/eller dansk |
| Anerkendt trossamfund | Næsten altid | Sjældent | Aldrig | Næsten altid | Sjældent | Sjældent | Sjældent |
Fra Kühle, Lene & Malik Larsen 2019, Danmarks Moskeer - Mangfoldighed og samspil, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus
Foruden moskeer findes der også en række andre typer af organisationer og måder at organisere sig på blandt muslimer i Danmark. Flemming Mikkelsens oversigt bl.a. være en hjælp til at finde ud af oprindelsen bag en række af de moskeer, der kan ses på kortet nederst, fordi mange af dem er opstået som andre typer af foreninger, hvilket ofte stadig vil være tydeligt i navnet. Oversigten kan derfor være med til at sige noget om oprindelsen af en moské.
Karoline Diges model beskæftiger sig med organisering online og kan give en oversigt over forskellige måder at positionere sig på i fællesskab som muslimer i Danmark.
Flemming Mikkelsens typologi er fra 2001 og beskriver de typer af organisationer, der på det tidspunkt fandtes i Danmark, der var startet for eller af indvandrere.
| Type organisation | Kendetegnet ved |
| Etnonationale foreninger | Repræsenterer én etnictitet Ofte kaldet 'kulturforeninger' Mange forskellige formål (religiøse handlinger, håndtering af integrationsspørgsmål og alt derimellem) |
| Multetniske foreninger | Flere etniciteter Også her flere formål, men oftere religiøse handlinger i centrum |
| Centralorganisationer | Repræsenterer flere forskellige foreninger med samme etnicitet |
| Paraplyorganisationer | Repræsenterer flere forskellige foreninger, hvor etnicitetsspørgsmålet er underordnet |
| Solidaritets- og venskabsforeninger | Brugergruppen består både af indvandrere og etniske danskere Har som regel et rent integrationsmæssigt perspektiv |
Fra Mikkelsen, Flemming 2001, Indvandrere og civilsamfund. en forskningsoversigt vedrørende etniske minoriteters deltagelse i civilsamfundet samt kulturmødet mellem minoriteter og danskere på arbejdspladsen, i boligområdet og i foreninger, AMID Working Paper Series
Karoline Diges typologi over onlinefællesskaber er udarbejdet ved en gennemgang af en række forskellige, dansksprogede fællesskaber for muslimer på Facebook.
Politisk aktivistiske | Reaktivt religiøse | Pragmatisk religiøse | Velgørende | |
Identitetsforståelse | Muslim som en politisk minoritetsposition | Muslim som en ren religiøs position | Muslim som en religiøs position i Danmark | Muslim som en handlende religiøs position |
Fokuspunkt | Fokus på rettigheder, ligestilling/diskrimination og ændring af status quo | Fokus på rette praksis, Dommedag og efterlivet | Fokus på dette liv og at ‘lykkes’ som muslim i Danmark | Fokus på nødhjælp med religiøs framing |
Grænsedragning | Forsøger at slette grænsen mellem ‘dem’ og ‘os’ | Forsøger at skærpe grænsen mellem ‘dem’ og ‘os’ | Forsøger at bygge bro henover grænsen mellem ‘dem’ og ‘os’ | Forholder sig slet ikke til ‘dem’ |
Modtager | Andre muslimer og ikke-muslimer | Andre muslimer | Primært ikke-muslimer – nogle gange andre muslimer | Andre muslimer |
Fra Dige, Karoline 2022, "Muslimerne bag skærmen - danske muslimers onlinefællesskaber", Økonomi og Politik 95(1), 42-57
