Beredskabspræsten er en del af det folkekirkelige katastrofebredskab. Ideen om at etablere et særlig folkekirkeligt beredskab, der kan mobiliseres ved katastrofer, opstod i forbindelse med branden på Scandinavian Star i 1990. Det folkekirkelige katastrofeberedskab har blandt andet været aktiveret i forbindelse med dødsulykken på Roskilde Festivalen i 2000, tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004 og Præstø Vig ulykken i 2011. Hertil står der en række beredskabspræster til rådighed, som er klar til at blive sendt til udlandet i tilfælde af en katastrofe, hvor flere danskere er indblandet.

Beredskabspræsten primære arbejdsopgave er ”at tilbyde sjælesorg, gudstjenester og anden hjælp til overlevende, pårørende, efterladte og hjælpepersonel i katastrofesituationer, hvor lokale sognepræster og sygehuspræster ikke har ressourcer til at imødekomme de forventninger, katastrofen stiller til dem” (Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9164 af 1/4 2011). Denne hjælp ydes i samarbejde med sundhedsvæsenets kriseterapeutiske beredskab.

Folkekirkens katastrofeberedskab blev oprindeligt organiseret lokalt og på lidt forskellig vis. I dag er folkekirkens katastrofeberedskab organiseret på regions basis således, at der er 5-11 beredsskabspræster i hver af de fem regioner (i øjeblikket 43 beredskabspræster), heraf er der en ledende beredskabspræst i hver region.

Beredskabspræsternes arbejde vil sjældent være synlig for offentligheden i dagligdagen. Beredskabspræster over hele landet samarbejder dog året rundt med både politifolk, brandfolk, redningsberedskab (herunder psykiatrien i det præhospitale beredskab m.fl.), og har travlt med at opbygge relationer og netværk, som skal bruges i tilfælde af en katastrofe eller større hændelse. Ifølge cirkulære fra 2009, skal der gennemføres øvelser for folkekirkens katastrofeberedskab mindst en gang årligt.