Aarhus Universitets segl

Studenterpræster

 “Man skal være oppe på beatet og kommunikere på en anden måde end hvis man er sognepræst. Vi taler om en flygtig menighed, hvis vi taler om en menighed” (Studenterpræst).

Studenterpræsten kan på sin vis føre deres historie langt tilbage, da Trinitatis kirke i København frem 1829 var en del af Københavns Universitet og på den måde en studenterkirke. Det var også i tilknytning til denne kirke, at den første officielle stilling som (deltids) studenterpræst blev oprettet i 1940. I dag er der tilknyttet en studenterpræst til mange af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Studenterpræstens primære arbejdsopgave er samtaler. Det kan være personlige samtaler med de studerende eller med ansatte, der oplever personlige, sociale, studiemæssige eller eksistentielle/religiøse problemer.

En dagligdag som studenterpræst kan variere meget, da deres arbejdsopgaver spænder vidt. Således tilbyder studenterpræsterne ikke kun personlige samtaler, men også at arrangere foredrags- og debataftener, afholde diverse sociale arrangementer, udføre kirkelige handlinger, samt at yde faglig konsulenthjælp til opgaver, der berører emner som etik, religion, værdier, tro og lignende.